Stræk forsiden af halsen fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Stræk forsiden af halsen

Af:: Ea Suzanne Akasha Foto: Lisbeth Holten
21. mar. 2011 | Sundhed | Hendes Verden


Mange af os arbejder i stillinger, der gør, at vi falder sammen. Den sammensunkne stilling kan give hovedpine og klemme nerver i armene. Denne øvelse genskaber god muskelarkitektur på forsiden af halsen. Sid på en stol, og begynd øvelsen med at løfte hovedet op, så toppen af hovedet går mod loftet. Læg den ene hånd fladt på brystkassen med så tommelen ligger under det ene kraveben og de fire samlede fingre ligger under det andet kraveben. Træk let nedad med hånden samtidig med, at du løfter hovedet og skubber det ene kindben mod loftet. Mærk et godt stræk på forsiden og siden af halsen. Træk vejret dybt under strækøvelsen, og hold strækket i mellem et halvt og et helt minut. Skift side.