15 snacks, du skal gå efter om sommeren
Gode vaner har det med at skride, når ferien er godt i gang. Flødeisen frister, og træningsrutinerne bliver glemt. Der skal selvfølgelig være plads til udskejelser, men med et par simple tips kan du nemt gøre sommerferien til en overvejende sund periode med masser af energi og overskud.
HVER MORGEN
Start dagen med et glas vand med citron 15-20 minutter før dit første måltid. Det fremmer stofskiftet og fordøjelsen og skyller ophobede affaldsstoffer ud.
UDRENSENDE ASPARGESVidste du, at asparges er naturligt vanddrivende og dermed ansporer kroppen til at skille sig af med giftstoffer?FRÅS I BLÅBÆR
Vidste du, at en enkelt portion blåbær indeholder lige så mange antioxidanter som fire portioner broccoli, æbler eller gulerødder? Få det fulde udbytte af bærrenes immunforstærkende egenskaber ved at spise dem tre-fire gange om ugen på fx din yoghurt.GRØNT ER SKØNT
Indtagelsen af to-tre portioner broccoli om ugen kan bidrage til at forebygge kræft, hjertesygdomme og forkølelse.SPICE UP YOUR LIFE
Chilipeber har en humørløftende egenskab og øger din forbrænding. What's not to like?DETOX-BÆR
Hindbær er en af de frugter, der indeholder flest kostfibre og dermed kan hjælpe med at holde kolesteroltallet nede, forbedre fordøjelsen og rense kroppen for giftstoffer.SMAG TIL DIT ISVAND
Frys små stykker frugt eller spiselige blomster ind i dine isterninger. Det ser dekorativt ud i vandkanden og sætter smag på vandet.DE SØDE JORDBÆR
Vidste du, at jordbær er med til at beskytte hudens spændstighed ved at stimulere produktionen af kollagen?GÅ EFTER KIWI
Vidste du, at kiwi har et højere indhold af C-vitamin end appelsiner? En enkelt frugt indeholder ca. 120 % af den anbefalede daglige dosis for en voksen.EN HÅNDFULD MANDLER
Vidste du, at mandler er meget gavnlige for huden? De indeholder E-vitamin og zink, som spiller en afgørende rolle for en sund teint. Spis omkring 10 mandler hver dag, så er du godt dækket ind.ENERGIBOOST
Passionsfrugt giver energiniveauet et effektivt løft. Frugten er nemlig spækket med C-vitamin, der bekæmper vira og bakterier, og B-vitamin, der hjælper med at holde musklerne og nervesystemet på dupperne.SMOOTHIE+
Pimp din smoothie op med sesamfrø. De små frø er en god kilde til vegetabilsk protein og er fulde af omega-6-fedtsyrer, der gavner huden og blodkredsløbet.SUNDT DRYS
Drys 25 gram valnødder over din salat, så har du dækket halvdelen af det anbefalede daglige indtag af essentiel alfa-linolsyre – en omega-6-fedtsyre.VITAMINBOMBE-IS
Lav selv sunde is ved at blende dine yndlingsfrugter, fx ananas og mango eller blandede bær, og frys dem ned i små isforme.
LÆS OGSÅ på ALTfordamerne.dk: Vand fra ahorntræer er den nye helsedrik.
LÆS OGSÅ: Emily Salomon: "Jeg spiser chokolade eller kage næsten hver dag"