smuk hud
SPONSORERET indhold

8 tips til en strålende sommerhud

En sund og velplejet hud, der er klar til sommerens sol, får du med bl.a. gurkemeje og en hjemmelavet ansigtsmaske.

Af:: Charlotte Bech Foto: Getty
23. jun. 2017 | Sundhed | Hjemmet

Lige nu er det bedste tidspunkt at komme af med de gamle hudceller og danne ny frisk hud. Højsommeren nærmer sig med sin lune vind og varme sol, hvilket giver velbehag. Ikke bare til huden, men til hele kroppen. Det er vigtigt at have en ny, klar og frisk hud, som kan modtage den livsenergi, der kommer med sommersolens stråler.

GURKEMEJE indeholder antioxidanter og anti-inflammatoriske stoffer, der er gavnlige for huden. Brug stødt gurkemeje som krydderi i maden og spis frisk revet eller hakket gurkemeje i salaten.

FRUGTER især de søde, modne og saftige af slagsen tilfører huden masser af fugt.

SUNDT FEDT fra avocado, oliven, nødder, mandler, kerner og frø gør huden mere smidig og fyldig.

VAND. Drik ½-1 liter stuetempereret vand straks om morgenen, når du vågner.

EXFOLIER HUDEN. Køb en god skrubbecreme og skrub de døde hudceller af. Skyl med lunkent vand.

ANSIGTSMASKE. Bland 1 spsk. fløde med 1 spsk. yoghurt og 1 tsk. honning. Smør masken i ansigtet, lad den sidde i 20 minutter og skyl af med lunkent vand. 

OLIEMASSAGE. Smør hele kroppen ind i varm, økologisk og koldpresset sesamolie. Lad olien sidde på huden i 5-10 minutter, så den kan trænge ned i underhuden. Tag derpå et kort varmt bad.

BODYLOTION. Brug en god bodylotion, når du har været i bad, gerne med æteriske olier, som Palmarosa eller Sandeltræ.

Anbefalet til dig