10 ting, du skal vide om madspild

1. Hvorfor er det vigtigt at få sat madspild på dagsordenen?
Da jeg kom til Danmark fra Rusland for 20 år siden, blev jeg forarget over, hvor meget mad vi smider ud. Jeg er opvokset under den kolde krig, hvor ALT blev spist. Og ja, man kan blive træt af at høre om klimaforandringer, madspild og genbrug. Men madspild er faktisk en ret håndgribelig ting, som du hurtigt kan gøre noget ved, nemlig ved at undgå at smide mad ud. Det er jo ikke kun for pengepungens skyld, du sparer også tid og gør klima og miljøet en stor tjeneste.
2. Hvor meget smider vi ud?
Madspild defineres som de fødevarer, som husstanden har valgt ikke at spise og i stedet kassere. Det kan være, fordi kartoflerne er begyndt at spire, æblet blevet rynket eller muggent, at datomærkningen er overskredet eller en rest fra middagsmaden. Det anslås, at 237.000 ton spiselige fødevarer hvert år kasseres fra danske husholdninger. Bor du alene, smider du 98,8 kilo mad ud, og en familie på fire smider 57,2 kilo ud.
3. Hvad koster det?
Madspild koster danske husholdninger 16 milliarder kroner om året, og en gennemsnitlig dansk familie med 2 voksne og 2 børn smider mad ud for 10.000 kroner om året. Det svarer til 20 % af deres samlede udgifter til mad. Alene i den netop overståede jul er der blevet smidt mad ud for 1.000 kr. pr. familie.
4. Hvad betyder det for klima og miljø?
Madspild er med til at overbelaste naturens ressourcer, når 40 % af hele verdens landbrugsarealer bliver brugt til at producere mad, der ender i skraldespanden. Verdens madspild giver anledning til lige så meget drivhusgasudledning som hele verdens transportsektor. Bliver vi bedre til at undgå madspild, vil vi bidrage til at begrænse CO2-udslippet og dermed drivhuseffekten og den globale opvarmning.
5. Hvem er den største madspilds-synder?
Vores største udfordring er, at vi glemmer at rydde op i køleskabet og i fryseren. Det viser en ny undersøgelse, som vi har lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer. Samtidig svarer 74 pct. af forbrugerne, at den typiske årsag til, at de er nødt til at smide mad ud, er, at maden har overskredet holdbarhedsdatoen eller er blevet for gammel. Vi kalder det for hospicehylden, nemlig det område i køleskabet, hvor fødevarerne bliver overset og ender med at blive for gamle og må smides ud. Hvis man er single, er det også let at ende i madspildsfælden, fordi mange fødevarers indpakningsstørrelser er skabt til familier. Bor man alene, kan det derfor være svært at nå at spise det hele, inden det bliver for gammelt.
6. Hvad er det, vi smider ud?
Ifølge den nye undersøgelse er aftensmaden det måltid, hvorfra vi smider mest mad ud, og det, der oftest ryger i skraldespanden, er tilbehøret. Dernæst kommer rester af tilberedt kød. Vær derfor opmærksom på, hvordan du stiller maden frem. Har du for meget mad på bordet, er der en stor sandsynlighed for, at du kommer til at overspise. Vælg også mindre tallerkner, for det mindsker risikoen for, at du øser for meget mad på, som du ender med ikke at kunne spise.
7. Hvordan kan vi blive bedre til at undgå madspild?
Gør det til en fast vane at tjekke dit køleskab og få ryddet op, så du er sikker på, at der ikke er noget, som ender på hospicehylden. Sorter dine fødevarer, og stil de ældste fødevarer forrest, så du spiser dem først. Indholdet i grønsagsskuffen og frugtskålen kan være svære at nå at spise, inden de bliver for gamle. Gør det til en vane at lave dine egne frosne grønsager og frugt. Skær det i skiver, læg det i en frysepose, som du putter i fryseren. Brug grønsagerne i wok og de frosne frugter i smoothies. Er gulerødderne eller peberfrugten blevet slatne, lægger jeg dem i isvand, og de bliver sprøde igen.
8. Hvad skal jeg tænke over, når jeg handler ind?
Vi kender alle det med at stå sidst på dagen i supermarkedet og prøve at finde på, hvad vi skal have til aftensmad – og ofte ender vi med at købe en masse ting, som vi har i forvejen. En indkøbsliste er derfor altid en god ide. Du kan også tage et billede med din smartphone af indholdet i dit køleskab − så kan du hurtigt finde ud af, hvad du har i forvejen, og du slipper for at skulle nørkle med at skrive en lang indkøbsliste. Inden du går i supermarkedet, så spis en banan eller en bolle. Køber du ind, når du er sulten, ender du ofte med at kaste en masse ting i kurven, som du ikke skal bruge til noget. Mængderabatterne er også farlige. Hvem bliver ikke lokket, når der står, at vi kan få 3, men kun skal betale for 2 − selv om vi knap kan nå at spise en. Køb det, du har brug for, og brug det, du har købt, må være mottoet.
9. Hvordan undgår jeg den kedelige restemad?
Ved at lade en dag om ugen være din restedag. Jeg fryser rester ned i løbet af ugen, som jeg spiser på restedagen, der hjemme hos mig er søndag − det er en dag, hvor maden gerne må være hurtig og let at lave. Der er også kommet en del nye gode kogebøger, bl.a. Mette Mølbaks kogebog „Mad til 2 dage” om at købe ind og lave mad til netop to dage − uden at det bliver kedeligt. Det kan være, at den laks, du køber og laver i dag, kan bruges til en lækker laksesalat i morgen.
10. Hvad får jeg ud af at stoppe mit madspild?
Tendensen i dag er, at det ikke længere kun er for at spare penge, at vi undgår madspild. Det er også for at spare tid. Tid er guld værd, og hvis du bevidst køber ind til flere dage ad gangen, slipper du for hver dag at skulle stå nede i supermarkedet eller svede længe over komfuret, fordi du kan genbruge resterne til et hurtigt og lækkert måltid. Madspild er en tidsrøver, som du endda også betaler for, og den ekstra tid vil vi da meget hellere bruge på familie, venner eller os selv.