Fitnessarmbånd: Overvåger du også din sundhed som aldrig før?

Egentlig har wearable-teknologien eksisteret i mere end 500 år. Fortællingen begynder i 1510, hvor lommeuret så dagens lys. Det var en revolution! Tiden blev bærbar, nu kunne man opbevare den på kroppen og på få sekunder få information om, hvad klokken var. Det sparede mange minutters gang til bytorvets kirketårn, og selvom de nok ikke vidste det dengang, blev lommeuret den første prototype på en såkaldt wearable, som i dag, 500 år efter, er blevet tidens nye sundhedstrend.
I dag fylder de flere og flere håndled, overarme og brystkasser. Du ejer med stor sandsynlig også et par stykker, om det er din skridttæller, dit Apple-watch, din aktivitetsmåler eller din søvnmåler forklædt som et smart armbånd. 

Wearable-teknologi vil revolutionere
Gennembruddet for wearables – altså computere (bærbare gadgets, smarte ure), som man bærer på kroppen i f.eks. tekstiler eller smykker – er det næste store skridt efter tabletcomputeren og mobilen, forudsiger flere eksperter, heriblandt Anders Høeg Nissen, som er journalist og fast vært på det digitale teknologimagasin Harddisken.
– Udstrækningen af wearables er vokset markant inden for de seneste fem år. Sensorer, batterier, mobilantenner og anden elektronik er blevet så småt, at det kan integreres i apparater, der er billige og små nok til at bære på kroppen. Vi begynder at få øjnene op for dets potentiale, selvom det på sin vis stadig er tilegnet first-movers, siger Anders Høeg Nissen.
Således er wearables en ny kategori af apparater, som elektronikproducenter og folk, der laver apps, spår en lys fremtid. Mens flere eksperter mener, at wearable-teknologien bliver lige så stor som smartphones, forventes det globale salg af wearables-enheder at nå 64 millioner i 2017, viser en undersøgelse foretaget af analysebureauet Berg Insight. Tallet er steget markant siden 2013 og forventes forsat at stige. I 2019 vil det globale salg således nå svimlende 168 millioner.
Meget tyder altså på, det ikke vil vare længe, før wearable-teknologien kommer til at revolutionere vores hverdag og blive allemandseje.

LÆS OGSÅ: fit tester: Kan et lille armbånd booste din sundhed?

Et behov for at måle og veje os selv
Flere af os bruger allerede gadgets, der kan fortælle os alt fra, hvornår vi skal rejse os fra skrivebordsstolen, til om pulsen er for lav. I samspil med de godt 40.000 sundhedsapps på markedet kan vi overvåge, måle og justere vores sundhed og træning som aldrig før. Fænomenet hedder selftracking og er godt på vej til at blive en global trend.
– Det er et overskudsfænomen. Når vi pludselig ikke skal bruge al vores vågne tid på at forsøge at skaffe os mad eller sikre os, at vi ikke dør som urmennesker, så får vi overskud til alt muligt andet. Og det kan jo være at begynde at rode mere i sin egen navle, altså f.eks. begynde at måle og veje sig selv, siger Anders Høeg Nissen, som har skrevet bogen ”Det man måler, er man selv,” der netop indvier læseren i, hvordan han selv – til tider småneurotisk og let narcissistisk – tæller kalorier, søvneffektivitet og kaffeindtag.
Med sit smartwatch får Anders løbende feedback på alt fra motion og kost til blodtryk, blodsukker og puls.
– Muligheden for, at jeg kan samle data om mig selv hele tiden, minut for minut, dag ind og dag ind, betyder, at jeg er blevet mere fokuseret på min sundhed. Jeg er ret neurotisk i forhold til at skulle gå 10.000 skridt om dagen, selvom det i praksis er fuldstændig ligegyldigt, om jeg går 9-, 10- eller 11.000. Jeg går også usundt meget op i, hvad vægten viser hver morgen. Men jeg synes, det er sjovt, og så længe, det ikke tager overhånd, så skal jeg vel have lov til det, siger Anders Høeg Nissen.
Han mener, at det i bund og grund handler om at finde en balance i brugen af teknologi.
– Det er vigtigt at tage en slapper, fjerne blikket fra skærmen og kigge lidt op på himlen i ny og næ, siger han.

LÆS OGSÅ: Hvad sker der i kroppen, når du går 10.000 skridt?

Teknologi er ikke en mirakelkur
Samtidig er det vigtigt ikke at give teknologien overjordiske evner. Man taber sig ikke naturligt af at tage en skridttæller på, siger Anders Høeg Nissen.
– Når det gælder vores sundhed, krop og psyke, så er verden bare afsindig kompleks. Wearables er ikke en teknologisk mirakelløsning, som gør, at vi alle bliver sundere. Det er bare en mulighed for at få mere information, som man så skal forholde sig til og fortolke, siger han, og det bakker Rikke Koch, som er seniorkonsulent ved det digitale bureau Creuna Danmark, ham op i: – Der, hvor det er farligt, er, når disse rå data, vi udvinder, får et slør af videnskab og bliver taget som udsagn om vores sundhedstilstand. Når det fremstår seriøst og faktuelt, kan vi have en tendens til at tro på det som en helstøbt sandhed om, hvad vi gør rigtigt og forkert. Men vi skal huske, at rå data altid skal fortolkes ind i en sammenhæng.
– Teknologi skal aldrig gå ind og erstatte hverken lægevidenskaben eller sundhedssystemet, og det skal vi have med i baghovedet, når vi måler os selv, siger Rikke Koch.
– Omvendt kan wearables netop tilbyde grupper som ældre, overvægtige og syge en mulighed for at få et tiltrængt fokus på sundhed integreret i hverdagen, siger hun.

Dataopsnapperi
Når du tracker dig selv, fodrer du teknologien med oplysninger om dig selv, som kan blive misbrugt, hvis de falder i de forkerte hænder. I værste tilfælde vil nogen måske købe medicin, tegne forsikringer eller oprette bankkonti i dit navn. Så det er en god ide at være lidt kritisk hver gang, vi laver noget som helst på nettet eller mobilen, fortæller Anders Høeg Nissen:
– Det er grundlæggende vigtigt at stille sig selv spørgsmålet: hvad sker der med de her data, hvem ejer dem, hvem har kontrol med dem, og hvad bliver de brugt til? Sikkerhedsbrister eller ej – wearables vil kun bliver endnu mere udbredte og integreret i vores hverdag om ti år, spår Anders Høeg Nissen: – Jeg tror, det bliver langt mere almindeligt og billigt. De fleste wearables vil være vævet ind i vores tøj, så vi ikke skal forholde os til endnu et apparat, vi skal oplade. Så vil ”digitale assistenter” med kunstig intelligens leve i vores smartphones, indsamle vores data, fortolke på dem og fortælle os, hvad vi skal gøre, siger Anders Høeg Nissen.

Rikke Koch ser både potentiale og problemer i fremtidens intelligente ”digitale assistenter”.
– Så længe wearables bare gengiver det, som er målt, så er det jo relativt ufarligt. Men når disse små computere begynder at tolke på vores sundhed, gengiver de ikke nødvendigvis en hel sandhed om vores sundhedstilstand. De måler isoleret på noget, som er en del af en større sammenhæng, siger hun. 

LÆS OGSÅ: fit tester: Kan du lære at sove godt på 3 uger? 

6 SJOVE WEARABLES
1. APPLE WATCH
giver dig ikke kun mulighed for at kommunikere du kan også måle dit aktivitetsniveau, din kalorieforbrænding og få digitale peptalks. Se mere på Apple.com/dk.
2. ATHOS er dyrt, men lækkert træningstøj med sensorer og målere, som overvåger, hvilke muskler, du bruger, så du kan forbedre din træning. Se mere på Liveathos.com.
3. SHFT er en danskudviklet virtuel løbecoach, som både måler og analyserer din løbestil med det formål at hjælpe dig til en endnu bedre løbestil. Se mere på Shft.run.
4. MUSE er et elektronisk hovedbånd, der fungerer som din personlige meditationsassistent og guider dig til, hvordan du beroliger dit sind. Se mere på Choosemuse. com.
5. BITBITE er en chip, du putter i øret, som tracker, hvad du spiser hvornår og registrerer dit tyggetempo. Målet er at få dig til at spise lidt mindre. Se mere på Indiegogo. com.
6. MISFIT er wearables forklædt som armbånd, halskæder og smartwatches. Smykkerne måler blandt andet på dit aktivitetsniveau og din søvn. Se mere på Misit. com

HVEM BRUGER WEARABLES?
SUNDHEDSENTUSIASTER bruger bl.a. skridttællere og løbeapps og tracker søvnen eller kalorieindtaget.
PATIENTER monitorerer deres lidelser og tjekker temperatur og blodsukker. Af samme grund bliver wearables også brugt nogle steder i sundhedsvæsenet.
SPECIALGRUPPER som håndværkere eller mekanikere, der bruger hænderne til at arbejde med, kan hurtigt og nemt få brugbar data via wearables i briller eller på håndleddet.

LÆS OGSÅ: 20 favoritter til din træning

LÆS OGSÅ: Smarte genveje, der gør dig helt vild med løb

LÆS OGSÅ: 3 eksperter: Så meget koster vores sundhed