Lise-Lotte Bak fra "Hotel Romantik"
Foto: Bo Nymann
Lise-Lotte troede, det var for sjov: Derfor afviste hun Lars
Lise-Lotte må sige pænt nej tak til Lars' rørende invitation i aftenens afsnit af "Hotel Romantik".
Lise-Lotte Bak, 64, er en ombejlet kvinde i DR's datingprogram "Hotel Romantik", hvor både Lars Bjørslev Andersen, 67, og Frank Hartvig Andersen har et godt øje til hende.
Artiklen fortsætter under videoen:
For at vinde Lise-Lottes gunst har Lars da også i aftenens afsnit arrangeret en helt særlig date i bjergene med vin, en rørende gestus og et helt særligt spørgsmål.
– Det var simpelthen så smukt, og der blev jeg godt nok rørt, siger Lise-Lotte til HER&NU og tilføjer, at Lars' invitation om at følges sammen til festen kom helt bag på hende:
– Jeg vidste godt, at Lars synes, jeg var smuk og alt sådan noget. Men det gik først op for mig, hvordan han egentlig havde det, da vi sad deroppe. Det kom totalt bag på mig.
Faktisk troede Lise-Lotte til en start, at Lars lavede sjov, da han inviterede hende på date på værelset.
LÆS OGSÅ: Anni Fønsby ramt af sygdom: Nu skal hun opereres
– Min hjerne stod stille, fordi jeg troede, han lavede sjov med mig. Jeg vidste, vi skulle op på bjerget, og jeg blev ved med at kigge mig over skulderen, og jeg blev ved med at sige, "hvor er Frank henne?". For jeg blev ved med at tænke, at de ville lave sjov med mig, mindes hun.
Utrolig modigt
Lars var dog helt oprigtig, men Lise-Lotte endte med at takke nej til tilbuddet.
– Jeg var slet ikke færdig med at lære Frank nærmere at kende, og jeg var ikke interesseret i at spille på to heste. Derfor valgte jeg at sige nej.
Var du i tvivl?
– Nej, jeg var helt afklaret. Da Lars sad og talte, var der selvfølgelig mange tanker, men jeg var afklaret. Men jeg blev berørt, fordi Lars er en utrolig dejlig og sød mand, og så sad han der og erklærede sine følelser, og det, synes jeg, var utrolig stort og modigt af ham, deler hun.
LÆS OGSÅ: Efter #MeToo opdagede Pernille Rosendahl og Dorthe Gerlach, at de var ensomme
Du kan se, hvordan det går de modige singlers jagt på kærligheden i "Hotel Romantik" hver fredag klokken 20.00 på DR1 eller på DRTV.