Podcastguide
SPONSORERET indhold

Her er de nye 'Serial' - 10 podcasts du skal kende

18. dec. 2014 | Livsstil | Eurowoman

Den amerikanske podcastserie 'Serial' er på alles læber for tiden, og det med god grund.

Hver torsdag, når de nye afsnit udkommer, følger over fem millioner lyttere med i serien, som forener det vanedannende fra de mange tv-serier der har overtaget flow tv'ets dominans og kan streames, når du vil med den krimibegejstring, der har overtaget bøgernes verden de seneste år.
I 'Serial' forsøger journalisten Sarah Koenigs at opklare de løse ender i en 15 år gammel mordsag. I 1999 blev teenageren Hae Min Lee fundet myrdet i Leaken Park i Baltimore. Hendes ekskæreste Adnan Syed blev dømt for mordet, og han afsoner nu sin dom.

Men var det virkelig Adnan, der myrdede Hae? Eller blev han under retssagen udsat for karaktermord på grund af sin religiøse baggrund? Var beviserne stærke nok? Havde han et alibi? Det er nogle af de spørgsmål, du sidder med som lytter.

For de mange millioner, der lytter med, er der er gået sport i at lege detektiv og forsøge at afgøre om Adnan, den efterhånden velkendte stemme fra podcasten, er skyldig eller ej.

Det sidste afsnit af 'Serial' bliver sendt torsdag 18. december. Men udover 'Serial', er der masser af velproducerede og stærkt vanedannende podcasts, du bør lytte til.

Vi har udvalgt nogle af de podcasts, som vi mener har mindst ligeså meget at byde på, som 'Serial'.

Hør første afsnit, hvis du endnu ikke er igang, og find resten her


1. This American life
Hvis du skal starte med et 'This American life'-afsnit, så skal det være det afsnittet 'Break-up', hvor journalisten Starlee Kine går på opdagelser i kærlighedens hjerte- og smertesoundtracks, og i øvrigt ringer til musikeren Phil Collins for at søge kærlighedsråd. Udsendelsen er intet mindre end fantastisk. Og der er masser af udsendelser på samme høje niveau, du kan give dig i kast med.

Det er det populære radioprogram 'This American Life', der står bag den nye podcast 'Serial'. This American Life har eksisteret i 19 år, og stemmen, der guider dig igennem de forskellige historier, tilhører radiopersonligheden Ira Glass, som er en eminent fortæller, der kan føre dig gennem utallige emner på en spændende måde. Emnerne kan variere og handle om alt fra dybt personlige historier til samfundsproblematikker, som programmet får belyst og personificeret igennem reportager og interviews.

_______________

2. Radiolab

En kløgtig podcast om alverdens forskellige mysterier, videnskabelige paradokser og kendsgerninger. Radiolab er nok den mest overskudsagtige podcast i USA, og den er især kendt for sit flotte lyddesign, som bliver mixet af værterne Robert Krulwich og Jad Abumrad. Det er muligvis også den nemmeste form for hjernegymnastik, du kan finde i podcastform.

Hvis du gerne vil overraskes og blive klogere på alt mellem himmel og jord, så er radiolab den bedste podcast at give dig i kast med.


Hør det roste Radiolab afsnit 'Lost and Found'

_______________

3. Strangers

Den danske radioproducer Lea Thau har været bosat i USA i 17 år, her har hun være en del af radioprogrammet 'The Moth', indtil hun for et par år siden startede sin egen podcast Strangers. Podcasten handler om møder imellem fremmede eller historier om fremmedgjorthed. Og dét overordnede emne kommer der en hel masse vidunderlige, overraskende og tankevækkende historier ud af.

Strangers podcasten formår at vise, netop hvor forbundne vi er, og hvor hurtigt vi kan gå fra at være fremmede for hinanden, til at blive hinandens skæbne. Lige for tiden kan du finde fire afsnit i temaet "Love Hurts" om kærlighed, som varmt kan anbefales.

________________

4. Radio Diaries

Radio diaries er korte historier fortalt i første person af de forskellige medvirkende. En af de stærkeste 'Radio Diaries'-historier er afsnittet "Strange Fruits", der handler om lynchingen af de to mænd Thomas Shipp og Abram Smith i Marian, Inidiana i 1930. En tragedie, som inspirerede poeten Bael Meeropol til at skrive sangen 'Strange Fruits' som Billie Holliday gjorde ikonisk, da hun sang og indspillede den i 1939.

Afsnittet er noget ganske særligt, fordi der bliver brugt gamle optagelser fra nogle af de vidner, der var til stede, da lynchingen fandt sted, men også brudstykker fra et interview med James Cameron, som overlevede lynchingen, men var tæt på selv at blive hængt den dag.

Det er næsten som at være der selv, og det er gåsehudsindbydende. Webmagasinet Slate.com har netop udråbt dette 'Radio Diaries'-afsnit til den tredje bedste podcast, der er blevet produceret - nogensinde!

Hør afsnittet 'Strange Fruits' her

_______________

5. Popculture Happy Hour

Popculture Happy hour er en podcast til dig, som følger med i alle de nyeste serie, elsker film, musik og bøger. Eller dig, som mangler et overblik over, hvad der rører sig indenfor popkultur. Her sidder et panel nemlig klar hver fredag og diskuterer de nyeste film og tv-serier. Hver podcast har også et lille tema, og det er altid en fornøjelse at høre kloge og sjove mennesker argumentere og diskutere deres yndlingspopkultur.

En af de seneste 'Popculture Happy Hour'-podcasts handlede om filmtrailere og vores forventning til dem og det faktum, at nogle filmtrailere er bedre eller dårligere end den faktiske film. Panelet sidder og eksemplificerer og fortæller om de filmtrailere, der lovede mere end de kunne holde, og det er god underholdning.

Det er fascinerende at lytte til en podcast, som i grunden er en samtale, og så samtidigt sidde med en følelse af, at du selv er med i samtalen. 'Popculture Happy Hour' udkommer hver fredag, og er den perfekte podcast at starte weekeden på.

I dette afsnit taler panelet om en af efterårets bedste serier 'Transparent' og om filmskuespillerers debutroller.

SE de 5 sidste anbefalinger på sidste side

LÆS OGSÅ: Eksperterne guider til deres favoritpodcasts - du dør af grin - og bliver klogere

LÆS OGSÅ: Her er tv-serierne, du skal bingewatche lige NU

LÆS OGSÅ: Derfor elsker alle Orange is the new black
6. Third Ear

Third Ear er den bedste danske podcast, og det er nogle af landets dygtigste og mest prisvindende radiomagere, der står bag podcasten.

Third Ear har egentligt mange af de samme kvaliteter som 'Serial'. Fortællerne er altid undersøgende og er ikke bange for at bruge sig selv som drivkraft i historierne. Der gemmer sig altid små overraskelser i udsendelserne og 'Third Ear' formår at sammenstrikke et lækkert lydtapet til fortællingerne, der suger lytteren ekstra meget ind i udsendelserne.

Nogle af de bedste afsnit er Krister Moltzen's afsnit 'Rieper Holm sagen' og det prisvindende afsnit 'Farfars to liv', som er produceret af Anna Thaulow, og handler om en familie, der viser sig at have en del hemmeligheder, der gemme sig på loftet.

_______________

7. Stuff You should know

Stuff you should know handler, som titlen indikerer, om, hvordan tingene hænger sammen, og om ting du bør kende historien bag.

Her kan du få svar på alt fra, hvordan togrøverierne egentligt blev begået i sin tid, hvordan det kan lade sig gøre for nogle dyr at camouflere sig i naturen, hvad patenter egentligt er og alt muligt andet.

Vi ved at en masse ting i livet er, som de nu engang er, men der er altid "fun-facts" og ekstra bonusinformationer, som vi ikke er klar over. Og det den slags informationer som denne podcast formår at præsentere lytterne for. Igennem stuff you should know kan du gå på opdagelser i de ting i livet, der undrer dig.

Her kan du for eksempel høre hvordan det egentligt er, græs fungerer.

_______________

8. Love + Radio

Love + Radio podcasten byder på interviews med interessante og komplekse mennesker, der ikke er bange for at dele ud af deres livsknubs, erfaringer og anekdoter.

Podcasten er en del af kollektivet Radiotopia, hvor du også kan finde de tidligere nævnte podcasts, Radio diaries og Strangers, herinde kan du finde andre nyere podcast som også byder på interessant indhold.

Lyt til Love + Radio afsnittet om Mathias Rust  der i en alder af  kun 19 år passerede det sovjetistske luftforsvar og landede på en bro ved den Røde Plads i Moskva i et fly, d. 28. maj 1987. Det er en ret fantastisk historie.

_______________

9. The Moth

The Moth-konceptet er forholdsvist enkelt. Nogle mennesker med et godt fortællegen stiller sig op på en scene foran et veloplagt publikum og fortæller historier fra deres liv.

Historiefortællerne kan være ganske almindelige mennesker, men også mere offentligt kendte personligheder. Det vigtigste er dog ikke, hvem der fortæller, men at de, der fortæller, er virkelig gode til at folde deres historier ud. Radioprogrammet rejser rundt i hele USA og optager historierne.

Det prisvindende program har eksisteret siden 1997 og en af programmets grundlæggere er den danske podcastmager Lea Thau, som er bosat i USA, hvor hun den dag i dag har startet sin egen podcast Strangers, som vi nævnte tidligere.

_______________

10. Snap Judgement

Hvis du vil høre en lidt mere funky udgave af de kendte amerikanske og historiefortællende podcast, så er Snap Judgetment et godt sted at lytte med. Konceptet er ligesom 'This American life', men det centrale tema omkring historierne er, at det tager udgangspunkt i skæbnesvangre øjeblikke eller vigtige livsbeslutninger. Der er skruet lidt mere op for lyddesignet, og det nye værtstalent Glynn Washington har en helt anden form for charme, end værterne på de andre populære NPR-podcasts. Han er også den vært, der har formået at tiltrække flere nye og unge lyttere, end de andre NPR radioprogrammer.

LÆS OGSÅ: 15 geniale apps, til den smarte medieforbruger