Eurowoman

10 kvinder gør status over livet, døden og alt imellem

Af Redaktionen 12.apr.2012 Livsstil

Anna Nymark, Skoleelev, 8 år

Otteårige Anna elsker billedkunsttimerne, spiller fodbold i frikvartererne og er fan af Justin Bieber. En helt almindelig skolepige – og så alligevel ikke. For denne unge frøken går samtidig til Gauguin-udstillinger, donerer penge til Red Barnet og har helt styr på karrieren. Imponerende.

Hvad tænker du især over i øjeblikket?

“Lige nu er det jo december, og jeg tænker meget over, hvad jeg får i julegave af min mor. Først troede jeg, at det var et mikroskop eller en anatomi-torso, for det har jeg ønsket mig, men nu siger hun, at det, jeg får, ikke står på min ønskeseddel. I år skal jeg holde jul hos min far, så jeg får heldigvis min mors gave inden juleaften.”

Hvad tænker du, når du ser dig selv i spejlet?

“Hvis jeg er rigtig fin i tøjet, tænker jeg: “Er det virkelig mig?” og “Åh, nej, det går ikke, det her!” Jeg hader at være fin i tøjet – det er slet ikke mig. Jeg kan ikke lide at være pyntet, og jeg har heller aldrig forstået lyserød. Men ellers er jeg glad og tilfreds med mit udseende, og jeg tænker da over, hvad jeg tager på – jeg vil bare hellere være sej end pyntet. Når jeg ser mig selv i spejlet, mangler der bare én ting – Justin Bieber. Ham gad jeg godt være kæreste med.”

Hvilken periode i dit liv tror du er den bedste?

“Jeg tror, det er barndommen, fordi jeg ved, at det kan være hårdt at være voksen. Det er nok sjovere at være barn, for når man er voksen, har man mange pligter som at handle ind. Men nogle gange glæder jeg mig også til at blive voksen og til se, hvad jeg kommer til at lave. Jeg vil gerne læse kunsthistorie.”

Hvad er det værste ved din alder?

“At man ikke må bestemme over sig selv. Jeg kunne godt tænke mig at bestemme, hvad jeg skal købe, så hvis jeg havde lyst til nyt tøj, kunne jeg bare få det. Jeg er begyndt at være rigtig glad for at shoppe.”

Hvad er det bedste ved din alder?

“Det fedeste ved at være otte år er, at man stadig kan lege uden at blive drillet med det. På min skole er det sådan, at hvis dem, der går i 8. klasse, leger med nogle, der er yngre end dem selv, så er de bare SÅ pinlige – sådan er det heldigvis ikke i min alder. Hvis jeg leger med nogle, der er yngre end mig selv, lader jeg dem bestemme, hvad vi skal lege. Når jeg leger med børn på min egen alder, leger vi mest fangeleg eller spiller fodbold. Jeg holder selv med FCK, og jeg håber, de vinder over hele verden.”

Hvad har været din største oplevelse?

“Det er nok min fætters dåb. Han er den første dreng på min mors side, og jeg holder rigtig meget af ham og hans mor, som er min moster. Det var en rigtig god dag, og vi brugte hele aftenen inden på at lave cupcakes med lyseblå glasur og glimmer. Jeg leger tit med ham. Den sjoveste leg er, når jeg kravler efter ham – så bliver han helt skør og synes, det er rigtig sjovt.”

Hvad er det vigtigste, du har lært indtil videre?

“At passe på andre og miljøet. Da jeg var mindre, spiste jeg fx tit et halvt æble og smed resten ud, men så mindede min mor mig om, at der er børn i Afrika, der sulter, så man skal huske at sætte pris på det, vi har. Når jeg går ned og afleverer flasker, deler jeg dem op, så halvdelen af panten går til Red Barnet. Det er vigtigt for mig at hjælpe andre.”

Hvad glæder du dig til at opleve?

“Jeg glæder mig rigtig meget til, at jeg selv kan bestemme, hvor jeg fx skal være til jul. Så glæder jeg mig også til at se, hvad der sker, når jeg bliver voksen, til at se, om jeg får en familie. Det håber jeg, for jeg vil gerne have børn engang.”

Hvad drømmer du om?

“Jeg drømmer om at bo i Paris. Jeg elsker Paris og vil gerne opleve Montmartre og Louvre og sidde på de gamle restauranter, hvor nogle af mine yndlingskunstnere plejede at komme. Min mor har lovet mig, at vi skal på ferie der næste år.”

Er du bange for døden?

“Jeg er ikke rigtig bange for døden. Jeg ved jo, at det sker for alle på et tidspunkt. Men jeg kan godt være rigtig ked af det over døden. Hvis min onkel fx dør, vil jeg selvfølgelig være meget ked af det.”

Hvis du kunne få et godt råd fra en ældre og vis kvinde, hvad skulle det så være?

“Jeg ville spørge, om det er svært at blive kunstner. Jeg interesserer mig rigtig meget for kunst og kunstnere og vil gerne selv male. I går var jeg på Glyptoteket og se en Gauguin-udstilling – det var rigtig godt.”

Hvilken kvinde ser du op til?

“Min mor. Jeg vil gerne være ligesom hende. Hun er klog og er god til at hjælpe andre. Og så har hun en smart stil.”

Hvad gør dig glad?

“At jeg har venner – så har jeg altid nogle at være sammen med. Jeg kan rigtig godt lide at have andre mennesker omkring mig.”

Hvad er det vigtigste i dit liv?

“At jeg har min mor og far – dem bruger jeg meget tid sammen med. Min mor og jeg går på museer sammen og laver mad sammen. Min far kan nogle gange finde på at stå tidligt op og overraske mig med en tur i svømmehallen.”

Hvem kan du bedst lide at være sammen med?

“Det er svært at vælge, men det må være Laura. Hun er min bedste veninde og er rigtig sød. Hun bor i Aarhus, så jeg ser hende kun i mine ferier, og jeg savner hende nogle gange.”

Hvor meget fylder skolen i dit liv?

“Den fylder rigtig meget, og det er vigtigt for mig at være god i skolen. Jeg bruger meget tid på mine lektier, og indtil videre laver jeg altid dem alle sammen. Jeg har også nogle gode venner i skolen, som jeg tit er hjemme hos efter skole.”

Hvor klog er du?

“Det er svært at svare på. Men lærerne i skolen siger, at jeg klarer mig godt. Jeg tror, jeg ved meget for en pige på min alder. Jeg lægger tit mere arbejde i mine skoleopgaver end mange andre elever – det kan jeg høre, når vi læser vores lektier op. Jeg synes, det er sjovt at kunne lidt mere end det nødvendige.”

Hvad skal du lave i morgen?

“Jeg skal holde juleafslutning med min klasse. Vi skal starte med at spise morgenmad, hvor vi hver især skal have noget med … hvilket minder mig om, at jeg skal huske min mor på at købe ost! Bagefter skal jeg med toget over til min far i Aarhus.”

Annas blå bog

Født i 2003 i Aarhus, hvor hendes far stadig bor, men Anna er siden hen flyttet til København sammen med sin mor. Anna går i 2. klasse på Frederiksberg. Hendes yndlingsfag er billedkunst, mens det værste er kristendom. I sin fritid går hun til skak, men drømmer også om at gå til fransk og svømning.

Læs mere på de følgende sider... 

Amalie Reedtz-Thott, Model og HF-studerende, 18 år

Florence Nightingale har ikke levet forgæves. I hvert fald drømmer den 18-årige model Amalie om at uddanne sig til sygeplejerske og rejse rundt i verden for at række en hånd ud til folk, der behøver det. Lige nu gælder det dog om at færdiggøre skolen og bare være 18 år – inden karrieren og fremtiden for alvor banker på.

Hvordan har du det lige nu?

“Jeg er glad og tilfreds, men man skal passe ekstra på sig selv i disse mørke tider, som kan være lidt deprimerende. Jeg sørger for altid at have noget at se frem til og glæde sig til, som fx højtider.”

Hvad tænker du især over i øjeblikket?

“Hvad jeg skal efter HF. Der har altid været et år mere, men nu er det slut – nu skal jeg for alvor i gang med mit ‘rigtige’ liv, og jeg glæder mig til alt det uvisse, livet vil bringe. Det hele har været så planlagt i skoletiden, og mens man er barn, især når man som mig er skilsmissebarn – der har altid været et skema, der skulle følges. Men nu er jeg voksen og skal selv tage ansvar. Jeg synes dog, jeg allerede har været ret selvstændig de sidste to år og har også fundet ud af, hvad jeg gerne vil være, nemlig sygeplejerske.”

Hvad tænker du, når du ser dig selv i spejlet?

“Det kommer helt sikkert an på, hvad humør jeg er i. Men jeg hviler meget i mig selv, og jeg er ikke en usikker teenager, så jeg ser jo bare mig selv. Jeg vil ikke sige, at jeg er forfængelig, men selvfølgelig tænker jeg over mit udsende. Det er ens førstehåndsindtryk, så jeg vil selvfølgelig altid gerne se godt ud.”

Er der noget ved dit udseende, du gerne ville ændre, hvis du kunne?

“Nej, egentlig ikke – vi er jo alle forskellige. Nogle gange vil jeg da gerne have store krøller eller prøve at være blond, men det går heldigvis hurtigt over igen.”

Synes du, din alder indvendigt og udvendigt passer sammen?

“Når man er 18 år, er man jo voksen – sådan på papiret i hvert fald. Jeg føler mig generelt mere moden end en 18-årig – jeg føler ikke, jeg er 18 år indeni. Måske hænger det sammen med, at jeg går på HF, som langtfra er så socialt som gymnasiet, så gymnasiefester osv. er noget, som jeg nok går glip af, men der er jeg overhovedet ikke i mit liv lige nu. Når jeg bliver ældre, vil jeg måske ærgre mig over, at jeg ikke levede mere 18-års-agtigt. Men det vigtigste er jo, at man er glad og tilfreds med sit liv her og nu – og det er jeg.”

Når du betragter en kvinde, der er dobbelt så gammel som dig selv, hvad tænker du så?

“Nu er 36 jo ikke gammelt overhovedet, og en kvinde på 36 år med karriere, mand og børn synes jeg er inspirerende. Jeg tænker tit på, hvordan mit liv ser ud om 18 år. Det er bestemt ikke villa, Volvo og vovse, jeg drømmer om, men jeg drømmer om at have livet fyldt af fantastiske oplevelser om 18 år – og selvfølgelig om at være lykkelig. ”

Hvad er det vigtigste, du har lært indtil videre?

“At man skal lære af sine fejl – det er dem, man lærer mest af. Det kan være alt fra småting i hverdagen til store beslutninger om skole, arbejde, venskaber og kærlighed.”

Hvad mangler du at lære?

“Jeg mangler at lære alverden. Livet er jo én stor læringsproces. Jeg vil gerne blive bedre til at tage beslutninger og holde fast i dem – det kan jeg være rigtig dårlig til.”

Hvis du kunne bede om et godt råd fra en ældre kvinde, hvad skulle det så være?

“Hvordan man lærer at lave hurtig og god mad i hverdagen. Nogle gange kan man bruge andres erfaringer, men helt generelt skal man jo opleve livet selv – man kan ikke følge en manual. Man skal heller ikke være bange for at møde de mørke og dårlige perioder i ens liv – de hører med, selv om man måske føler, man godt kan undvære dem. De gør én stærkere.”

Tænker du nogensinde på, at du skal dø?

“Ja, det gør jeg. Men jeg tror ikke, det er noget, man skal tænke for meget over. Vi ved jo alle sammen godt, at det kun kan gå én vej efter livet. Så man skal hellere nyde, at man er her, og gøre sit bedste for andre og sig selv, som man forhåbentlig kan være tilfreds og stolt af, når man engang stiller træskoene – hvornår end det sker.”

Hvad har du gjort, som du var stolt af?

“Jeg er stolt af, at jeg tog HF – det var en svær beslutning for mig. Jeg har været meget i tvivl, om det var den rigtige vej for mig, men har kæmpet for at hænge i. Og nu er jeg næsten færdig. Jeg er rigtig stolt af, jeg gjorde det.”

Hvad drømmer du om?

“Jeg drømmer generelt ret meget. Lige nu drømmer jeg om at blive sygeplejerske og rejse rundt i verden og kunne tilbyde min hjælp til nogle, der har brug for den.”

Hvad har været din største oplevelse til dags dato?

“Min rejse til Ghana for tre år siden med min far, hvor vi besøgte et børnehjem, der lå to timer uden for hovedstaden Accra. Vi var der i 10 dage, og jeg har aldrig før lært så meget på så kort tid. Vi boede og spiste med børnene, og jeg blev kaldt Sister Amalie. Det var så fantastisk og livsbekræftende – tiden stod stille, og man var i en anden verden. Jeg skal tilbage dertil, når jeg er færdig med skolen.”

Hvad mangler du at opleve?

“Alt muligt! Jeg kan slet ikke vente med at opleve mere, bl.a. gennem rejser. Som min far siger: “Jo mere man rejser, jo større bliver verden, for man vil altid gerne tilbage.””

Hvad skal du lave i morgen?

“I morgen tager jeg til Paris med min dejlige kæreste.”

Amalies blå bog

Født i 1993 på Sydsjælland, men flyttede som treårig til København med sin mor, designeren Julie Fagerholt, der står bag mærket Julie Fagerholt Heartmade. Amalies far er økologisk landmand og driver Strandegård Gods på Sydsjælland. Amalie har de sidste tre år arbejdet som model ved siden af HF, som hun gør afslutter til sommer. Fritiden bruger hun på kæresten Martin, som er officer i Den Kongelige Livgarde, og på ‘dyreparken’ derhjemme, der tæller hestene Mango og Noa, hundene Bjørk, Chili og Baldrian og kaninen Mynthe.

Clara Abrahamsen, Fotograf, 24 år

24-årige Clara Abrahamsen har haft et kamera i hånden, siden hun som toårig var med sin far fotografen Per Morten Abrahamsen på job. Udover egne fotoprojekter skyder hun portrætter for magasiner, mens hun drømmer om at åbne et lille galleri og tage på roadtrip i USA. Samtidig lokker en mere sikker karriere som lærer.

Hvordan har du det lige nu?

“Jeg er morgentræt og tager hul på en usandsynlig tætpakket uge med møder hver dag. Jeg har lige opstartet et projekt om homoseksualitet i Mellemøsten – jeg skal lave en fotoreportage, som gerne skulle ende ud i en tyk udgivelse inden for et par år, så det tager rigtig meget af min tid.”

Hvad tænker du, når du ser dig selv i spejlet?

“At jeg burde få lyst hår igen. Siden i sommer har jeg fået mørkt hår og briller, så der er sket en del. Jeg er ret forfængelig – udadtil ser jeg casual ud, og det kan se ud, som om jeg bare har taget et par sorte jeans og en hvid T-shirt på, men du kan være helt sikker på, jeg har tænkt over, præcis hvilken hvid T-shirt jeg har taget på.”

Hvad tænker du, når du ser en kvinde, der er dobbelt så gammel som dig?

“Lige præcis alderen 24 betyder ret meget for mig, fordi min mor var 24 år, da hun fik mig. Så vi taler ret meget om den alder og fortiden. Min mor fylder snart 50 år, men har ikke den der angst for at blive ældre, fordi hun allerede har oplevet så meget og gjort sig så mange erfaringer. 24 er en lidt mærkelig alder, hvor man stadig er i de unges rækker, men også på vej til at blive rigtig voksen. Jeg tror, at uanset om jeg er i en 50-årig krop, vil jeg altid have et ungt sind. Men jeg glæder mig da til at få alle de livserfaringer, som man får med alderen.“

Hvad er det værste ved din alder?

“Det er vel, at man opstiller en masse ambitioner for sig selv og spørger sig selv, om man kan nå det, inden man bliver 30 eller 35 år. Jeg vil fx rigtig gerne færdiggøre mit nye fotoprojekt, inden jeg bliver 30 år, og også gerne have påbegyndt et nyt. I starten af 30’erne vil jeg da også gerne have titlen som mor – da jeg er til kvinder, skal jeg jo i god tid overveje, hvordan jeg overhovedet skal få børn. Jeg vil i hvert fald rigtig gerne have ét eller to – ikke mere. Jeg er alt for meget et bymenneske til at få en stor familie.”

Hvad er det bedste ved din alder?

“Der er ikke noget, der binder mig. Hvis jeg vil en spontan tur til London, kan jeg gøre det, eller hvis jeg bestemmer mig for, at nu vil jeg være læge, så er det ikke for sent. Eller som da jeg for nogle år siden flyttede med en kæreste til Berlin, efter vi havde været sammen i to måneder. Men jeg synes egentlig også, at det er meget fedt at blive ældre – at kunne se frem til at få børn, få en større lejlighed og blive lidt mere sat rent arbejdsmæssigt.”

Hvad mangler du at opleve?

“Jeg vil rigtig gerne på et roadtrip igennem USA. Mine forældre gjorde det på et tidspunkt, og deres billeder og historier derfra var helt fantastiske. Jeg vil gerne opleve alle de store byer, de har derovre – indtil videre har jeg kun været i New York, og den synes jeg var lidt for travl og uoverskuelig. Jeg har også i mange år talt om at åbne et lille galleri med en fire-fem andre – det vil give en mulighed for at eksponere ting, som man ikke skal have godkendelse til alle mulige steder.”

Har dine ambitioner ændret sig?

“For to år siden ville jeg leve af at være fotograf – det har ændret sig. Jeg vil gerne søge ind på seminariet næste år. Det kan være svært at klare sig økonomisk som fotograf, så jeg vil gerne gardere mig. Jeg har ikke lyst til at dræbe min kreativitet ved at fotografere frysekyllinger til et Netto-katalog. Så vil jeg hellere undervise fra 9-14 og fotografere fra 15-18.”

Er du bange for døden?

“Nej, men jeg har respekt for den. Jeg begravede min barndomsven sidste weekend. Han havde begået selvmord. Før var det overhovedet ikke en del af min dagligdag, og pludselig fik jeg smidt den lige i hovedet – det gav mig virkelig stof til eftertanke. Tænk sig, at man kan være 24 år og så ikke ville mere. Det forstår jeg ikke, og det gjorde mig selvfølgelig enormt ked af det.”

Hvem kan du bedst lide at være sammen med?

“Jeg har det rigtig godt i familiens skød. Jeg holder især af at sidde nede hos min farmor – hun giver mig en særlig ro. Jeg kan tale med hende om alt, og sådan har det altid været. Jeg tror, hun er den eneste person, jeg kender, hvor jeg kan dele både det, jeg gør med mine venner, og det, jeg deler med min familie.”

Hvem er dit kvindelige forbillede?

“Da jeg var lille, var det Camilla Martin, men i dag har jeg ikke nogen specifik. Hmm … Må man sige en mand? Helmut Newton har været en stor inspiration for mig og er medvirkende til, at det gik op for mig, at det var fotografi, jeg skulle beskæftige mig med. Han inviterede engang min far på frokost efter en udstilling, han havde lavet inde i Skt. Nikolaj Kirke – jeg har aldrig været så stolt af min far. Fotografen Annie Leibowitz er også et stort forbillede for mig.”

Hvad gør dig glad?

“Min hund Richard. Jeg fik ham, da jeg var 18 år og lige flyttet hjemmefra, og han var det første, jeg selv havde ansvar for – jeg fik endda tatoveret hans navn på mit håndled. Der er ikke et minut i døgnet, hvor den hund er i dårligt humør, og det smitter af.”

Hvad skal du lave i morgen?

“Jeg har bl.a. et møde med en skribent og deadline på nogle fotos, om aftenen skal jeg til middag på Les Trois Cochons, og mon ikke jeg også skal nå til spinning … Selv om jeg har travlt, forsøger jeg at huske at stoppe op og holde fast i mine normale rutiner som at tage ned at spinne i en time eller lave mad til et par venner. Det er vigtigt med det frirum.”

Claras blå bog

Født i 1987. Opvokset på Nørrebro og Østerbro i København. Er autodidakt fotograf og har taget adskillige kurser på Fatamorgana, bl.a. med praktik hos fotografen Henrik Saxgren. Clara skyder portrætter for magasiner som Cover, Soundvenue og Eurowoman og har lavet lookbooks for avantgarde-mærker som Nom de Plume. Til marts er hun aktuel med en plakatudstilling om sex mellem kvinder.

Mette Frederiksen, Beskæftigelsesminister, 34 år

Mette Frederiksen har de sidste 11 år siddet i Folketinget for Socialdemokraterne, og i efteråret fik hun også føjet ministertitlen til sit CV. Hjemme i huset i Ballerup løsner hun håret og sparker politiker-taburetten væk for at hygge med mand og børn – mens hun drømmer søde Afrika-drømme.

Hvordan har du det lige nu?

“Jeg har det rigtig godt, fordi min mor og far er flyttet herover fra Nordjylland til Ballerup. De er en familiemæssig og mental backup og hjælper med at få mit familieliv med mine to børn, Ida Feline på ni år og Magne på seks år, til at gå op, så jeg kan bruge de kræfter, der skal til, når man er ny minister. Det er jo vanvittig spændende at være minister og fedt at kunne lave de ting om, som jeg synes skal ændres i det her samfund.”

Hvad tænker du, når du ser dig selv i spejlet?

“Tidligere kunne jeg bruge lang tid på at kigge på mig selv i spejlet fra alle vinkler, men det gør jeg ikke i dag, og det skyldes den ro, som melder sig i løbet af et liv. Jeg var 23 år, da jeg første gang stillede op til Folketinget, og når man er så ung og samtidig er kvinde, ligner man ikke en politiker. Nu er jeg blevet 11 år ældre, og der er en bedre sammenhæng mellem, hvordan jeg ser ud, og det ansvar, jeg har.”

Når du ser en kvinde, der er halvt så gammel som dig, hvad tænker du så?

“Hvis jeg ser en 17-årig pige, har jeg lyst til at give hende et kram, fordi det er nogle hårde år, der venter. Man skal træffe mange store beslutninger og forlades af en kæreste nogle gange endnu. Det er også tit i den alder, at man skaber de bedste venskaber – nogle holder for livet, mens andre brister under stor dramatik. Samtidig er verden helt åben. Man kan nå at vælge uddannelse, hvad jeg håber, hun vil gøre, man skal ud og se verden, og man kan holde fest både torsdag, fredag og lørdag aften og stadig være frisk dagen efter.”

Hvad er det bedste ved din alder lige nu?

“Det bedste ved at være midt i 30’erne er, at jeg er færdig med at være på vej for en tid. Jeg er faldet til ro, når det gælder karriere og familieliv, og det giver plads til fordybelse. Mine venskaber har også ændret karakter. Da jeg var i starten af 20’erne, var vennekredsen stor, og kunne man være 15 i byen sammen, var det top. I dag vil jeg meget hellere være sammen med en god ven eller veninde, end jeg vil sidde i en kæmpe forsamling med en mere overfladisk samtale.”

Hvad er det værste ved din alder?

“Uskylden er væk, og du er nået der i dit liv, hvor du på godt og ondt er tvunget til at tage ansvar for alt, hvad du foretager dig. Jeg er en meget stor Afrika-entusiast, og fra jeg var 18 til 24 år, var jeg i Afrika en gang om året, men jeg har ikke været der, siden jeg fik børn. Det er svært at bryde alt op, fordi der er et barn, som skal meldes ud af skolen, og der er en, som ikke længere kan gå til fodbold. Uskylden og umiddelbarheden har fået sværere kår. Det betyder ikke, at man skal lægge drømmene på hylden, men man bliver nødt til at tænke sig om en ekstra gang.”

Hvad har været din største oplevelse til dags dato?

“Det er at få børn – der er ikke noget karrieremæssigt, som kan komme i nærheden af det.”

Hvad mangler du at opleve?

“Forhåbentlig mange ting, og sådan skal jeg gerne blive ved med at have det. Jeg har aldrig været i Centralafrika, hvilket er en stor mangel i mit liv, så det skal jeg helt sikkert. At rejse og møde nye mennesker er det, der har beriget mit liv mest, og der mangler jeg et par milliarder mennesker endnu.”

Er der noget, du gerne ville have gjort anderledes?

“Jeg har den principielle holdning, at når du først har lukket en dør bag dig, skal du ikke kigge dig tilbage. Skal jeg pege på noget, har jeg altid lavet mange ting på én gang. Jeg boede kun kort tid som single i København, før jeg fandt min mand, Erik, og flyttede til Ballerup. Jeg nåede kun at være medlem af Folketinget i et år, før jeg skulle være mor. Jeg har også taget min mastergrad i Afrika-studier, mens jeg har været folketingsmedlem. Det med at være til stede i én ting ad gangen har mit liv ikke budt på endnu, og indimellem ville det nok have været rart.”

Hvis du kunne bede om et godt råd fra en ældre, hvad skulle det så være?

“Hvordan finder jeg tid til fordybelse i en hverdag, som uomtvisteligt er hektisk, når jeg både har ansvaret for børn, er gift og minister på samme tid?”

Hvilket råd vil du give videre?

“De bedste oplevelser er oftest de impulsive af slagsen. Hvis du tænker, om du skal søge jobbet eller ej, eller du overvejer, om du skal bruge et halvt år på at rejse og møde verden, så gør det dog, hvis du har muligheden. Man ved aldrig, hvornår mulighederne slutter, så man skal gribe dem, når de er der.”

Hvor meget fylder dit arbejde i dit liv?

“Helt utrolig meget. Men når jeg er hjemme sammen med Magne og Ida Feline, er jeg mor til dem og kan sagtens slukke telefonen og parkere overvejelserne. Det er en nødvendig evne for alle os, der arbejder med flydende arbejdstider, for du bliver nødt til at være til stede i dine børns liv. Til gengæld arbejder jeg meget, når de er lagt i seng.”

Hvilke ambitioner har du i forhold til din karriere?

“Jeg mener ikke, at man kan vælge politik som en karriere. Politik er specielt, fordi du kun skal være her, hvis du ikke kan lade være. Hvis du en dag løber tør for ideer, håb og tiltro til forandringer, er det på tide at stoppe. De ambitioner, jeg har, er derfor af indholdsmæssig karakter. Jeg vil fx gerne have, at alle unge i Danmark får en uddannelse, fordi det er den eneste måde, man kan klare sig på fremtidens arbejdsmarked, og at vi behandler udsatte folk respektfuldt og giver dem den omsorg, der skal til.”

Hvad er det vigtigste i dit liv?

“Mine børn og en god hverdag. Vi er en generation, der skyder de gode oplevelser til ferier og weekender, og det er farligt. Uden at det skal lyde for dramatisk, bliver hver eneste dag nødt til at have et element af, at det kunne være den sidste. Man skal derfor huske at passe på dem, man holder af, og være til stede i deres liv og i sit eget liv – også på en regnvåd og besværlig onsdag i marts.”

Hvad er det vigtigste, livet har lært dig?

“At det er sværere end som så. Jeg er optimist af natur og ukuelig insisterende på, at alting kan lade sig gøre. Og det mener jeg principielt også, men livet har lært mig, at nogle gange er det sværere, end man regner med.”

Er der noget, som du er blevet bedre til med alderen?

“Jeg er blevet bedre til at lytte til andres og egne behov. Efter 11 år i Folketinget er jeg også blevet bedre til at anerkende andres holdninger og måder at gøre tingene på. Jeg er meget mindre kategorisk, end jeg var for 15 år siden.”

Hvad er dit overlevelsestrick?

“Giv slip på tøjlerne en gang imellem. Hvis mine børn en morgen når at dukke op i soveværelset, inden jeg er kommet i bad, ville mit rationale i første omgang være at skynde mig at gå i bad, fordi vi skal nå at give kattene mad og lægge makeup, spise morgenmad, læse avis og tømme opvaskemaskinen. Men 10 minutter under dynen sammen, hvor vi ligger og sludrer, er tifold vigtigere, end hvordan grøntsagerne er skåret ud i madpakken, og om alle gardinerne er trukket fra.”

Hvad har du gjort for nylig, som du er stolt af?

“En ting, som jeg bestræber mig på, er at være en god kollega. Når en ministerkollega er i stormvejr, husker jeg på at give ham eller hende et ekstra kram, skrive et lille kort, ringe eller sende en sms.”

Hvad skal du lave i morgen?

“Jeg skal smøre madpakker og sørge for, at Magne kommer i børnehave og Ida Feline i skole. Derefter til en række møder i Folketinget og forhåbentlig møde nogle mennesker, der kan inspirere mig til, hvordan vi kan lave en bedre beskæftigelsespolitik i Danmark. Hvis jeg får tid, skal jeg også løbe en tur for at få rørt kroppen og få frisk luft.”

Mette Frederiksens blå bog

Født i 1977 i Aalborg. Hun har en bachelor i administration og samfundsfag fra Aalborg Universitet og en masteruddannelse i Afrikastudier ved Københavns Universitet. I 2001 blev hun valgt ind i Folketinget, hvor hun har været ordfører på socialområdet og kultur- og ligestillingsområdet, og næstformand i Socialdemokraternes folketingsgruppe. 3. oktober 2011 blev hun udnævnt som beskæftigelsesminister. Privat er hun gift med kommunikationsrådgiver Erik Harr, og sammen har de to børn.

Anja Cetti Andersen, Astronom og astrofysiker, 46 år

‘Kvindernes stjernekriger’ er stjernestøvsforsker Anja Cetti Andersen kærligt blevet kaldt for at have sat sit store præg på et typisk mandsdomineret felt, astrofysikken, og ikke mindst for sit dedikerede arbejde med at formidle astrofysik til unge kvinder. Privat er hun pavestolt af sine selvstændige børn og omtaler sine snigende aldersskavanker som ‘funktionstab’.

Hvordan har du det lige nu?

“Jeg har det rigtig godt. Jeg vågner hver morgen uden at have ondt nogen steder, og det sætter jeg stor pris på. Det kan man ikke tage for givet. Det er blot en af mange ting, som jeg forsøger at værdsætte i min hverdag.”

Hvad tænker du, når du ser dig selv i spejlet?

“Jeg bliver for det meste glad, for jeg ser som regel bedre ud, end jeg forventer. Nogle gange når jeg har en bums, tænker jeg, at den slags burde jeg da snart være for gammel til at få. Jeg ser frem til at slippe for dem.”

Hvad er det bedste ved din alder?

“At jeg er et sted i livet, hvor mine børn så småt er ved at være godt på vej ud i deres egne liv. Jeg føler, at jeg har givet dem en god platform – de to store er fx færdige med deres studentereksamen og har mulighed for at læse videre, hvis de ønsker det. De har en opsparing, som de vil bruge til hhv. et højskoleophold og en tur til New Zealand. Det giver mig stor glæde, at de står solidt på deres egne ben, og det bliver spændende at følge dem og se, hvordan de forvalter deres talenter. Det ikke at have helt små børn giver mig tid og mulighed for igen at fordybe mig i ting, som har været på pause i mange år. Desuden har min alder den fordel, at når jeg siger noget i det offentlige rum, føler jeg, at jeg bliver taget alvorligt. Med alderen er der erfaring og pondus nok bag det, man siger, til at man ikke så nemt kan fejes af.”

Hvad er det værste ved din alder?

“At jeg snart skal have læsebriller. Det er smadderirriterende at opleve, hvordan synet bliver dårligere, og jeg ved jo, at det er første skridt på vejen mod mange snigende funktionstab, der vil liste sig ind på mig med årene.”

Synes du, din alder indvendigt og udvendigt passer sammen?

“Ja, det synes jeg. Jeg føler, at mit ydre afspejler den energi samt den erfaring, jeg rummer.”

Hvad tænker du, når du ser en kvinde, der er halvt så gammel som dig?

“At jeg er glad for, at jeg ikke længere er i den fase af livet. Der er så mange valg, der skal træffes på det tidspunkt i ens liv, at det er helt overvældende. I den alder tror man, at det er meget vigtigt, hvorvidt man gør det ene eller det andet. Først senere opdager man, at der er mange veje fra A til B, og at det ikke nødvendigvis ville have gjort den store forskel, hvorvidt man havde trådt en lidt anden sti.”

Hvordan oplever du de yngre generationer?

“På nogle punkter tror jeg, at det kan være svært at være ung i dag. Der er mange forventninger og krav. Det største krav er, at de skal være glade og lykkelige samt gøre det, de er gode til. Men ofte ved de slet ikke, hvad de er gode til, så det, der egentlig er ment som et godt tilbud til dem om, at de kan gøre, hvad de har mest lyst til, bliver et meget stort krav om, at de skal vælge det, som gør dem lykkelige. Det er i og for sig paradoksalt, at vi har opbygget et samfund, hvor de unge har det materielt bedre og har langt flere muligheder, men at det ikke nødvendigvis har gjort livet problemfrit for dem, som man kunne forvente.”

Hvad har været den bedste periode i dit liv?

“Jeg har været privilegeret og haft mange gode perioder i mit liv. Da jeg var 13, ville jeg ønske, at tiden kunne stå stille, fordi jeg ikke kunne forestille mig, at tingene kunne blive bedre, end de var der. Sådan har jeg haft det adskillige gange siden, og sådan har jeg det også lige nu.”

Hvor meget fylder dit arbejde i dit liv?

“Mit arbejde fylder meget. Jeg er mit arbejde. Jeg arbejder lige så meget, som det er mig muligt. Jeg mener dog ikke selv, at jeg sætter mit arbejde højere end mine nærmeste. Det tror jeg dog indimellem, at de synes, jeg gør.”

Har dine ambitioner ændret sig?

“Nej, egentlig ikke. Men jeg havde ingen planer om at få børn, da jeg var ung – det skete bare, og dermed er mit faktiske liv blevet en slags improvisation over det grundtema, som jeg havde lagt ud.”

Tænker du på, at du skal dø?

“Ja, i perioder slår det mig, at jeg skal dø – eller endnu værre, at mine børn skal dø. Det synes jeg er svært at forlige sig med. Ligesom det er abstrakt at tænke på, at verden fandtes og var i gang, inden man blev født, lige så mærkeligt er det at forestille sig, at den fortsætter, når man er død.”

Hvad er den største oplevelse, du har haft?

“Kærligheden.”

Hvad mangler du at opleve?

“At blive professor og at få børnebørn.”

Hvad mangler du at lære?

“Ikke at afbryde.”

Hvad har du gjort eller sagt for nylig, som du var stolt af?

“Jeg fik nogle studerende til at indse, at de var langt klogere, end de selv var klar over. Det er altid en stor glæde, når man kan hjælpe andre med at afdække talenter, som de ikke havde indset, at de besad.”

Hvad skal du i morgen?

“Jeg skal til Stockholm og overvære de tre nobelpristagere i fysik holde et foredrag om, hvad der førte til deres opdagelse af mørk energi. Det glæder jeg mig meget til.”

Blå bog

Anja Cetti Andersen er født i 1965 i Hørsholm. Hun er uddannet astronom og astrofysiker på Niels Bohr Instituttet og er i dag tilknyttet Københavns Universitets Dark Cosmology Centre, hvor hun beskæftiger sig med det kosmiske støvs rolle i bl.a. dannelsen af stjerner og planeter. Anja er desuden en aktiv foredragsholder og debattør, som ofte har slået på tromme for at få flere unge kvinder til at interessere sig for naturvidenskab – en mærkesag, der i 2009 gav hende Dansk Kvindesamfunds Mathilde-pris. Privat blev Anja skilt fra sin første mand igennem 21 år for tre år siden og har det sidste års tid boet sammen med sin kæreste, astrofysikeren Darach Watson. Hun har tre børn: tvillingedøtre på 19 og en søn på 12. 

Bodil Jørgensen, Skuespiller, 51 år

Fra dogmeklassikeren Idioterne, den absurde grinebider De grønne slagtere og tv-satiren Rytteriet til dramaer som filmen Klinkevals og den Oscar-belønnede Hævnen: Den ofte lidt forsagte, men altid seværdige skuespillerinde Bodil Jørgensen har prøvet lidt af hvert i sin 20 år lange karriere – også at blive mor som 47-årig. Men en rigtig poolferie har hun stadig til gode.

Hvordan har du det lige nu?

“Jeg kan igen se skoven for bare træer, og det er fantastisk, for jeg har haft så meget at lave på det sidste. Nu er der igen tid til at knappe min datters flyverdragt ordentligt på vej ud ad døren, så jeg har det rigtig godt.”

Hvad tænker du, når du ser dig selv i spejlet?

“Jeg blev jo 50 sidste år, og det synes jeg godt, man kan begynde at se. Jeg kan genkende de samme rynker fra min far og mor, hvilket egentlig er ret fantastisk og rørende.”

Hvad er det bedste ved din alder?

“At jeg er sund og rørig. Jeg cykler stadig fra den ene ende af byen til den anden og glemmer tit, at jeg er over 50.”

Hvad er det værste ved din alder?

“Jeg vil ikke sige, at folk ynker én, men der kommer alligevel bemærkninger om, at jeg er blevet mor i en sen alder (Bodil fik datteren Rigmor, da hun var 47, red.). Det bryder jeg mig ikke om. Der er også de hormonelle ting – pludselig sveder man efter to trin på vej op ad trappen.”

Synes du, din alder indvendigt og udvendigt passer sammen?

“Ja. Det har jeg altid syntes. Jeg føler mig lys indeni – men det er nok ikke aldersbestemt. Jeg håber, jeg bliver ved med at have det sådan.”

Hvad tænker du, når du ser en kvinde, der er halvt så gammel som dig?

“Jeg tænker: “Hvor skal du nå meget!” Jeg kan blive helt forpustet ved tanken om, hvor meget hun skal igennem. Og så får jeg lyst til at give hende gode råd.”

Hvordan oplever du de yngre generationer?

“Da jeg var 25, var der jo ikke noget, der hed mobiler og Facebook, og jeg tror, at hvis vi skal redde kloden, bliver folk nødt til at blive mindre selvoptagne. Vi har brug for alle de hænder, vi kan få. Når jeg går i trafikken og ser folk, der snakker i mobiltelefon uden at ænse deres omverden, tænker jeg nogle gange over, at folk ser ud til at have nok i deres eget. Det kan godt gøre mig lidt dyster.”

Hvad er/har været den bedste periode i dit liv?

“Der har jo været mange perioder med hver sin farve. Efter man får børn, kan man ikke rigtig forstå, at der var en tid før, fordi man jo elsker dem så højt. Men der var selvfølgelig også gode perioder før dem.”

Hvor meget fylder arbejde i dit liv?

“For meget. Men det er jo også en passion for mig.”

Har dine ambitioner ændret sig?

“Nej, den slags er jeg dejligt fri for. Jeg er ikke så ærgerrig – jeg har ingen ambitioner!”

Tænker du på, at du skal dø?

“Ja, hver dag. Min ældste søns far døde, da han var 40 år (teaterinstruktøren Henrik Sartou, red.), men det trøster mig at tænke på, at de døde går foran os. Jeg kan da godt komme til at tænke over, at jeg ikke altid skal være her for mine børn, og det kan skræmme mig. Men generelt er jeg ikke angst ved tanken om, at jeg skal dø.”

Hvad er den største oplevelse, du har haft?

“At vi overhovedet er her, og at vi har nogle opgaver, der skal løses her på jorden.”

Hvad mangler du at opleve?

“Sådan en poolferie, hvor jeg bare ligger som en strandet maddike – det har jeg aldrig prøvet. Og så kunne jeg godt tænke mig at prøve at få en ansigtsbehandling og bare lægge mig op på en briks og blive nurset. Men det er der ikke tid til lige nu.”

Hvad mangler du at lære?

“Der er mange ting. Det ved jeg, at der er.”

Hvad har du gjort eller sagt for nylig, som du var stolt af?

“Ikke andet, end at jeg tror på Gud. Det er jeg faktisk glad for.”

Hvad skal du i morgen?

“I morgen (den 23. december, red.) – jamen, der er en liste så lang, du ikke drømmer om det! Vi skal gøre sommerhuset klar til jul, og folk kommer forbi og henter gaver. Det bliver hektisk, men det skal nok blive godt. En dag, der ender godt, er en god dag.”

Blå bog

Bodil Jørgensen er født i 1961 i Vejle. Hun læste engelsk litteratur på Aarhus Universitet, da en spirende interesse for skuespillet fik hende til at søge ind på Statens Teaterskole, som hun efterfølgende dimitterede fra i 1990. Siden 1996 har Bodil, som privat slår sine folder på sit elskede Nørrebro, været tilknyttet Det Kongelige Teater, men har sideløbende også opbygget et imponerende film-CV og bl.a. vundet både en Bodil og en Robert-pris for sin stærke rolle i Lars Von Triers Idioterne (1999). Bodil har de tre børn: Johannes på 15 (med teaterinstruktøren Henrik Sartou, som døde i 2005), Østen på 10 og Rigmor på tre (begge med filmfotografen Morten Søborg, som hun stadig er gift med).

Ulla Terkelsen, Journalist og udenrigskorrespondent, 67 år

Hun er den altid saglige og kontante formidler på tv, stemmen fra verdens brændpunkter, mange af os er vokset op med, og en levende legende i dansk journalistik. Ulla Terkelsens karriere har ført hende og de danske seere fra kaotiske scener på Tahrir-pladsen i Kairo til en helt anden slags hysteri i London under 2011’s kongelige bryllup. Sidste år udgav Ulla selvbiografien Vi kan sove i flyvemaskinen, hvori journalisten med vanlig professionalisme og sin karakteristiske no bullshit-attitude tegner et billede af sin – og vores – verden igennem de sidste 67 år.

Hvordan har du det lige nu?

“Strålende. Ja, bortset fra, at jeg lige har hørt, at en af mine venner igennem mange år, den engelske forfatter og journalist Christopher Hitchens, er død. Men sådan går det her i livet.”

Hvad tænker du, når du ser dig selv i spejlet?

“Det ved jeg søreme ikke. “Goddag og godmorgen.””

Hvad er det bedste ved din alder?

“Det må være, at jeg ikke er død endnu.”

Hvad er det værste ved din alder?

“Der er intet slemt ved den. Jeg kan jo ikke vælge den fra, så der er ingen grund til at have noget imod den.”

Synes du, din alder indvendigt og udvendigt passer sammen?

“Fuldstændig.”

Hvad tænker du, når du ser en kvinde, der er halvt så gammel som dig?

“Det kommer meget an på, hvem det er. Hvis det er en klog pige, der stiller gode spørgsmål, tænker jeg: “Good luck to her” og håber, at hun også holder gejsten oppe, til hun er på min alder.”

Hvordan oplever du de yngre generationer?

“Jeg klassificerer ikke folk efter generationer. Jeg kender intelligente mennesker, der er 20 år yngre end mig selv, såvel som 20 år ældre. Man kan ikke kategorisere alder.”

Hvad har været den bedste periode i dit liv?

“Den må være den, jeg er i lige nu.”

Hvor meget fylder dit arbejde i dit liv?

“Der er ingen skillelinje mellem mit arbejde og mit liv. Der er ikke nogen dage, hvor jeg ikke er journalist.”

Har dine ambitioner ændret sig?

“Nej, mine ambitioner er forblevet de samme igennem årene.”

Tænker du på, at du skal dø?

“Ja, ustandseligt. Jeg har fx lige skrevet en bog om det (Vi kan sove i flyvemaskinen, Politikens Forlag, red.).”

Hvad er den største oplevelse, du har haft?

“At få et barn – min søn Nicholas.”

Hvad mangler du at opleve?

“En masse ting – bl.a. at møde flere interessante mennesker.”

Hvad mangler du at lære?

“Jeg lærer noget nyt hver dag.”

Hvad har du gjort eller sagt for nylig, du var stolt af?

“Jeg var med til mit barnebarns juleselskab i børnehaven – det var jeg ret stolt af.”

Hvad skal du i morgen?

“Læse – jeg læser altid. Derudover er jeg i Paris lige nu og skal ud og spise med en ven i morgen aften. Og så skal jeg købe ind til søndag, hvor jeg får middagsgæster på besøg.”

Blå bog

Ulla Terkelsen er født i 1944 og har i flere årtier været en af Danmarks mest kendte og højt respekterede udenlandskorrespondenter. Hun blev uddannet på den nu lukkede aarhusianske avis Demokraten og på universitetet i Warszawa. Siden 1967 har Ulla arbejdet som journalist og korrespondent, bl.a. for Danmarks Radio i London og Washington, været nyhedschef for TV 2 fra 1987-92, boet i Bruxelles, Berlin og London og har siden 2009 haft base i Paris, hvorfra hun arbejder som international korrespondent for TV 2, hvis kontor i Kabul hun også bemander.

Ulla blev gift for første gang som 19-årig med Svend Terkelsen, som hun blev skilt fra igen som 21-årig. I 1967 giftede journalisten sig igen, denne gang med den irske journalist Guy Patrick Hawtin, som blev far til Ullas eneste barn, Nicholas, i 1968. Heller ikke dette ægteskab holdt (Ulla bebrejdede siden til dels tidens miljø, der ikke tog ægteskabelige forpligtelser alt for seriøst), og det mest betydningsfulde forhold i Ullas liv forbliver det, hun havde med journalist og tidligere chefredaktør på Politiken Jørgen Grunnet, som Ulla dannede par med i mange år, inden Grunnet i 2009 døde af kræft.

Lotte Freddie, Modejournalist, 77 år

Modejournalisten Lotte Freddie er mere end en anerkendt journalist for sit arbejde på Børsen. Hun er et ikon i den danske modeverden, hvor hendes store kendskab til branchen og egne erfaringer fra mange år som model har gjort hende til en knivskarp kritiker med et internationalt perspektiv. Nu i 70’erne savner hun mere tid, for der er stadig masser at lære.

Hvordan har du det lige nu?

“Jeg har det glimrende. Bortset fra at jeg har en følelse af ikke at kunne nå det hele.”

Hvad tænker du, når du ser dig selv i spejlet?

“En gang imellem er det o.k., og andre gange tænker jeg: Vorherre bevare os, det var dog dødssygt.”

Hvad er det bedste ved din alder?

“Den viden, jeg har fået samlet sammen i jobbet. Man ved, hvad man er god til, man har fået mange ægte gode venner, og så er der de skønne børnebørn. Og måske har man indimellem tid til at tænke sig lidt bedre om, end da man var yngre.”

Hvad er det værste ved din alder?

“At man vitterlig ikke kan nå det hele. Der er masser, jeg gerne vil se og opleve, og jeg kan ikke længere præstere at komme sent hjem fra arbejde og straks have 12 mennesker til middag. Og så er Venus-skikkelsen ikke mere helt på toppen, og man kan ikke længere gå på diskotek og give den hele armen en hel nat.”

Synes du, din alder indvendigt og udvendigt passer sammen?

“Overhovedet ikke, men det gælder vist for os alle sammen på min alder. Kreativitet, engagement, viden, videbegærlighed og kunnen fordufter jo ikke pga. et højt tal. Man tænker det samme og ikke pludselig ‘gammelt’ – dog er man måske blevet lidt mere forstående.”

Hvad tænker du, når du ser en kvinde, der er halvt så gammel som dig?

“Det kommer an på, om hun har gjort noget ud af sig selv. Har hun det og ser godt ud, er det en fornøjelse at se.”

Hvordan oplever du de yngre generationer?

“I min branche er de fleste meget dygtige, meget søde og flittige, og det er man også nødt til at være. Overordnet synes jeg egentlig ikke, unge mennesker i dag har det så sjovt, som vi i min generation havde det med fester, baller, skæg og ballade. Vi skulle ikke tænke på aids, narko og terrorisme og kunne blive lige, hvad vi ville uden kæmpeeksamener. Nu er konkurrencen enorm, og der kræves ekstremt meget af de unge.”

Hvad har været den bedste periode i dit liv?

“Der har været mange. Da jeg fik mine børn. Da jeg fik mine børnebørn. Modelperioden, der var succesrig og sjov, de mange rejser, som journalistarbejdet indebærer – og mit arbejde i sig selv.”

Hvor meget fylder dit arbejde i dit liv?

“Det plejer at fylde meget. For meget, faktisk. I 33 år har jeg haft en deadline hver eneste uge og mange rejser, og det er gået ud over samværet med mine børnebørn. Det prøver jeg nu at forbedre.”

Har dine ambitioner ændret sig?

“Nej, jeg ønsker altid at være på toppen, at lære så meget nyt som muligt og yde det bedste, jeg kan. En journalist skal være nysgerrig.”

Tænker du på, at du skal dø?

“En gang imellem. Jeg kan ikke fatte, at livet kan køre videre uden mig, og at jeg ikke skal opleve mere eller se mine børn og børnebørn mere.”

Hvad er den største oplevelse, du har haft?

“Måske at det viste sig, at jeg faktisk kunne skrive. Eller måske en reception, jeg var til i Downing Street 10 hos den daværende engelske premierminister Margaret Thatcher, som hev mig hen foran de tilstedeværende fotografer og fremhævede mig og mine brocher.”

Hvad mangler du at opleve?

“Masser. Flere rejser, flere film, flere bøger, flere teaterture osv. osv.

Hvad mangler du at lære?

“Også en hel masse. Man holder aldrig op med at lære – om alting.”

Hvad har du gjort eller sagt for nylig, du var stolt af?

“At jeg har skabt mode- og skønhedsstoffet på Børsen, så modestoffet blev det bedste i avisverdenen og Børsen anerkendt for at være modebranchens avis. Og at sige til folk: “Det kan jeg ikke nå.” Jeg har altid overvurderet tiden og påtaget mig for meget, så ting blev forsinkede.”

Hvad skal du i morgen?

“Rydde op i tårnhøje bunker af papirer, forberede mig til modeugen i København i februar, forberede min kommende blog, forberede opdateringen af min guide til Paris, Mit Paris, og så ud til middag.”

Blå bog

Lotte Freddies indtog i modeverdenen startede på catwalken i 60’erne, hvor den blonde dansker vakte begejstring både herhjemme og på den internationale scene. End ikke to fødsler kunne holde Lotte fra arbejdet, som hun troligt vendte tilbage til kort efter begge børns ankomst. Endda med sin modelfigur intakt. “Det handlede om vilje,” fortalte Lotte nøgternt mange år senere i et interview.

I 1979, da modeljobbene var blevet færre, men modeinteressen skærpet, blev Lotte ansat på Berlingske, hvor hun indtil 2002 dækkede modestoffet. Da hun fyldte 67, ville avisen imidlertid ikke forlænge hendes kontrakt, og det fik den dedikerede journalist til at banke på hos Børsen i stedet. Her overbeviste hun chefredaktøren om, at Børsen havde brug for at dække mode (noget, avisen aldrig havde gjort før). Lotte blev ansat og satte i løbet af det næste årti nye standarder for præsentationen af modestof i de danske nyhedsmedier. I dag er Lotte freelancejournalist for Børsen og har desuden skrevet bøgerne Mit Paris og Modens mestre. Hun har børnene Alexander og Cecilie med sin anden mand, den nu afdøde modefotograf Jørn Freddie.

Lizzi Møller, Pensioneret sekretær, 83 år

Der er to ting, Lizzi Møller ærgrer sig over: at energien ikke længere rækker til tætpakkede dagsprogrammer, og at hun ikke har rejst noget mere. Men derudover er hun ganske godt tilfreds med sit 83-årige liv med fantastiske familieoplevelser og store samfundsmæssige ændringer, som da det blev acceptabelt for kvinder at gå med bukser. Det og meget andet var Lizzi var vidne til som en del af redaktionen på Søndags BT.

Hvordan har du det lige nu?

“Jeg har det dejligt, og i min alder kan jeg ikke forlange at have det bedre. Jeg har en dejlig mand, et skønt hus med en have og en vidunderlig datter.”

Hvad tænker du på i øjeblikket?

“Jeg håber ikke, at det bliver snevejr. Vi har en bil, som vi elsker at køre ture i, men den bil skal jo ud af garagen, og hvis der ligger sne, skal vi først rydde den væk.”

Hvad er det bedste ved din alder lige nu?

“Tingene går mig ikke længere på, og det gør ikke noget, om alt er 100 %, for man kan godt nøjes med mindre. Det gælder både sorger og glæder, dem tager vi, som de kommer. Jeg kan heldigvis stadig leve et aktivt liv, og vi har masser af tid til det. Vi kan gå i seng kl. halv to om natten, hvis vi vil. I går var vi til koncert i Koncerthuset, vi elsker at gå i biografen, og man bliver heller aldrig for gammel til at gå i kludebutikker, og når jeg står i køkkenet og smører frokost, kysser min mand mig i nakken – det er da fantastisk efter så mange år.”

Hvad er det værste ved din alder?

“Det er trætheden, og at jeg ikke kan alt det, jeg gerne vil. Vi har ikke så mange kræfter mere til både at gå i biografen og til koncert på samme dag. Lægen siger, at jeg skal huske på, hvor gammel jeg er, og det er også rigtigt, men det kan jo blive lidt kedeligt.”

Passer din alder udvendigt og indvendigt sammen?

“Nej, det kan jeg love for, at den ikke gør. Hvis jeg ikke var træt, havde jeg det, som da jeg var 60. Når musikken spiller, tror jeg, at jeg skal ud og danse, for jeg har stadig den samme gnist, som da jeg var yngre – lige indtil jeg ser mig i spejlet. Sidst jeg var på Hvidovre Hospital, hang der en seddel ved min seng, hvor der stod, hvad jeg hedder, og hvor gammel jeg er. Jeg blev simpelthen så gal, for hvorfor skal der stå, at jeg er 83 – jeg gider ikke være så gammel, for det kunne være meget sjovere at være 40 igen.”

Hvilken alder er den bedste periode?

“Det er at være i 40’erne, fordi man stadig er ungdommelig, og man kan klæde sig, som man vil – tage badedragt eller korte shorts på. Der kan ske meget i den alder, og hvis man er utilfreds med sit liv, kan man nå at lave det om. I 50’erne skal man helst have fundet ud af det, synes jeg.”

Hvis du ser en kvinde, der er halvt så gammel som dig, hvad tænker du så?

“Hun kan sagtens. Men jeg får også lidt ondt af hende, for det er en svær tid med økonomisk krise og høj arbejdsløshed. Det giver uden tvivl en masse bekymringer.”

Hvordan har samfundet ændret sig gennem årene?

“Da kvindefrigørelsen var på sit højeste i 70’erne, blev nederdelene skiftet ud med bukser. Men det gjaldt ifølge chefen ikke for de kvinder, som dækkede de royale. Når de skulle lave en reportage fra en royal begivenhed, skulle de være velklædte, og det betød en nederdel dengang, selv om der var masser af fikse bukser. Noget andet, som krævede en del tilvænning, var, da vi på bladet gik fra at være Des til at skulle sige du til hinanden – det syntes jeg faktisk var lidt underligt, og det tog tid, før jeg følte mig helt tilpas med at sige du til chefen. Da det blev mere og mere digitalt med computere og mobiltelefoner, stoppede jeg. Det var jeg simpelthen blevet for gammel til at lære.”

Forstår du de yngre generationer?

“Kvinder kan være meget dominerende i de unge ægteskaber i dag. De kræver, at mændene skal gøre rent, lave mad, passe børn, lufte hunden, invitere dem i byen og være super elskere. Da jeg var ung, enedes min mand og jeg om det. Jeg var fx ikke god til at lave mad, det var han, så jeg gjorde i stedet rent. Det har været hårdt for mændene de sidste år, og jeg har lidt ondt af dem. Det er vigtigt at huske at hjælpe hinanden.”

Er der noget, du gerne ville have gjort anderledes?

“Jeg ville ønske, at jeg havde lært flere sprog, fordi vi har rejst meget. I 50’erne kørte vi med tog rundt i Europa. Siden fik vi bil og har kørt fra Grækenland til Spanien. Vi var faktisk først ude at flyve, da jeg var 80 år, hvor turen gik til Island. Men hvis vi havde været bedre til sprog, havde oplevelserne været anderledes. Det gik på bedste beskub, men vi er uden tvivl blevet snydt for meget.”

Hvad har været din største oplevelse?

“Det er at være mor, og hun var et ønskebarn. Jeg var så glad, da hun blev student, for det er vigtigt at få en uddannelse. Hun har i dag en funktionærstilling, og det er jo pga. den studentereksamen – det fører til noget.”

Er der noget, du mangler at opleve?

“Næ, jeg er et tilfreds menneske. Det irriterer mig dog, at der er noget, jeg ikke får med.”

Tænker du nogensinde på at dø?

“Helst ikke. Jeg havde en god veninde og kollega, Margit Virkner (skuespillerinden Helle Virkners søster, red.), på Søndags BT, og hun sagde altid: “Kære Lizzi, vi to skal bare vågne op og være døde en dag.””

Hvad er det vigtigste, du har lært?

“Jeg har et lidt iltert temperament, men jeg har gennem årene lært at se sagen fra to sider. Jeg er blevet et mere besindigt menneske, og det er jeg glad for.”

Hvilket råd vil du give videre til en yngre generation?

“De skal være mod andre, som de gerne selv vil behandles, for det er en hård verden. Og husk at leve livet, for I får det kun én gang.”

Hvad drømmer du om?

“Bare det må blive ved, for jeg har det så godt. Jeg har en sød mand, vi spiller dejlig musik og danser med små skridt. Selv om jeg er blevet gammel, er der stadig mange små glæder, man kan få.”

Hvad skal du lave i morgen?

“Jeg skal se filmen Undskyld jeg forstyrrer. Jeg har læst bogen af Erling Jepsen, og den synes jeg var mægtig god.”

Blå bog

Lizzi Møller er født i 1928 på Fyn, men familien flyttede kort efter til Ballerup, hvor faderen fik arbejde som bager. Lizzis karriere begyndte som dansk korrespondent hos Holmegaard Glas, derefter fik hun arbejde i PR-afdelingen i Det Berlingske Hus, inden hun blev ansat hos Søndags BT. Her arbejdede hun i 20 år til 1988, hvor hun gik på pension.

Hun mødte sin mand, Jørgen, da hun var 17 år gammel. Han arbejdede på tegnestuen ved DSB. De blev gift i 1950 og lever stadig sammen i deres hus i Valby. De har en datter og et barnebarn.

Ketty Christensen, Pensioneret syerske, 94 år

Model og fotograf Helena Christensen har flere gange fortalt, at hendes bedste ven er farmor. Her fortæller farmor Ketty sit berømte barnebarn om sit lange liv – fra de smukke brudekjoler, hun syede til henrykte unge piger, til drømmen om at kunne besøge Helena i Amerika.

Hvordan har du det lige nu?

“Hvordan skal man sige, at man har det, når man er 94? Det går såmænd meget godt, min alder taget i betragtning. Man gider jo ikke sidde og klage over, at det gør ondt i ens tæer, vel?”

Hvad tænker du på i øjeblikket?

“Lige nu er det, at min aftensmad snart bliver bragt ud. I aften er det dampet torsk med sennepssovs, der er på menuen. Jeg tænker også på den bog, jeg lige har læst, Borte med blæsten, som jeg faktisk synes var ganske god.”

Hvad er det bedste ved din alder lige nu?

“Det er, at jeg er klar i hovedet. Mine ben fungerer ikke helt, som de plejer længere, så jeg er meget taknemmelig over, at alt fungerer oppe i hovedet. Der er mange på min alder, som er senile – det må ikke være rart at ende sådan.”

Hvad er det værste ved din alder?

“At jeg ikke rigtig kan komme udenfor længere pga. benene. Jeg ville ellers gerne have rejst noget mere – besøgt dig i Amerika eller med dine forældre til Spanien. Men det knager og brager så meget i de knæ.”

Hvilken alder er den bedste periode?

“Jeg har faktisk været glad for mit liv hele livet. Jeg havde et dejligt ægteskab – i dag går folk fra hinanden, selv efter 25 års ægteskab, og det er sjældent, at man bliver sammen hele livet. Vi var gift i 68 år, før din farfar døde. Jeg har også altid været glad for mit arbejde. Jeg har syet kjoler, fra jeg var 15, til jeg blev 62 år, og det nød jeg meget, og jeg har min dejlige søn, svigerdatter og børnebørn – de gør hele livet værd at leve.”

Hvis du ser en kvinde, der er halvt så gammel som dig, hvad tænker du så?

“Jeg kan godt sige dig, at jeg er glad for, at jeg ikke lever, som de unge mennesker gør i dag. Der var ikke så meget ballade, da jeg var ung. Det er jo farligt overalt, og der sker så mange triste ting derude. Min ungdom var stille og rolig, og jeg var ikke bange for noget. Jeg følte mig tryg.
Nu om dage er der også for mange distraktioner, for meget stress. De gode, simple værdier bliver glemt i al den virak, og alting føles meget mere usikkert. De unge damer drikker også alt for meget, det forstår jeg ikke. Nej, jeg ville ikke være en ung kvinde i dag.”

Forstår du de yngre generationer?

“Ja, det føler jeg, at jeg gør. Jeg synes, det er synd, at de unge studerer og studerer for at ryge lige ud i arbejdsløsheden. Jeg forstår godt deres frustration over det. Det er lidt sværere at forstå deres musiksmag, men sådan er det jo.”

Er der noget, du gerne ville have gjort anderledes?

“Jeg ville også gerne have haft en datter, men vi var nødt til at prioritere. Vi ville gerne give vores søn en god opvækst og selv leve nogenlunde godt, og så var det bedst med bare ét barn. Man skal ikke sætte flere børn i verden, hvis man ikke ved, at man kan tage sig godt af dem.”

Hvad har været din største oplevelse til dags dato?

“Mit ægteskab har altid været en dejlig oplevelse. Min mand var god og pligtopfyldende, ham havde jeg aldrig noget ballade med. Jeg har alle tiders søn, der hele livet har gjort os stolt, og han passer rigtig godt på mig. I min karriere som syerske var det de brudekjoler, jeg syede, som var den største oplevelse. Det er vidunderligt at kunne sy en smuk kjole til en glad ung pige.”

Er der noget, du mangler at opleve?

“Jeg ville gerne have rejst mere, men det var ikke så let dengang. Man fik ikke tilbudt de billige flyrejser, der er nu om dage. Jeg kan huske første gang, min mand var på en flyver. Det var, da hele familien tog til Paris for at fejre vores guldbryllup. Han var godt nok nervøs og måtte drikke en masse af de små flasker på flyet. Men det var en dejlig tur, og en aften endte vi på et sted, der hed Crazy Horse, og så nogle flotte halvnøgne damer danse kabaret.”

Hvad er det vigtigste, du har lært?

“Det ved jeg søreme ikke. Det er svært at svare på. Jeg havde et par søde forældre og nogle dejlige søskende samt al den familie, der kom efter. Jeg tror, det vigtigste her i livet simpelthen er ens familie, for de holder sammen på alt, der er fundamentalt.”

Hvilket råd vil du give videre til en yngre generation?

“Det er ikke nemt at råde unge mennesker. Verden er så mærkelig nu om dage, og de unge har det hårdt. Det siges, at de har masser af muligheder, men det kan jeg ikke rigtig se, for hvor er alt arbejdet henne, efter uddannelsen er færdig?”

Hvem kan du bedst lide at være sammen med?

“Helt sikkert min familie. Gud ske tak og lov for dem. Der er heller ikke rigtig andre tilbage, når man først er nået op i min alder – så er alle ens venner og bekendte døde.”

Hvad har du gjort for nylig, som du er stolt af?

“Jeg er stolt over, at jeg træner hver dag. Jeg går op og ned ad trapperne udenfor på gangen og har også en motionscykel på mit soveværelse. Slidgigt er søreme ikke sjovt, men jeg vil ikke opereres, for det er ikke sikkert, at man overlever sådan en omgang i min alder. Der er så mange ældre mennesker, som dør af lungebetændelse, når de først er blevet indlagt. I stedet træner jeg dagligt herhjemme, og det er jeg stolt over, at jeg stadig kan.”

Tænker du nogensinde på at dø?

“Ja, nogle gange når jeg er sur, men det kan jo ikke nytte noget. Så tænker jeg i stedet på, at det er dejligt, at vejret snart bliver bedre, og jeg kan komme lidt udenfor igen. Jeg er ikke bange for døden, jeg håber bare, at det vil føles, som om der stille og roligt bliver slukket for lyset. En hurtig død vil være rar.”

Hvad drømmer du om?

“Jeg drømmer faktisk aldrig om natten, er det ikke mærkeligt? Jeg ønsker for mig selv, at jeg vil blive ved med at være klar i hovedet, og at jeg ikke ender med at sidde på et plejehjem uden at vide noget som helst om, hvad der foregår omkring mig. Jeg har boet i min egen lejlighed, siden min mand og jeg blev gift for 65 år siden, og her vil jeg rigtig gerne blive – det er en dejlig lille lejlighed.”

Hvad skal du lave i morgen?

“Først drikker jeg morgenkaffe og får rullet støtte-strømper på. Rengøringskonen var her i dag, så jeg behøver ikke støvsuge, måske bare tørre lidt støv af. Jeg ser noget fjernsyn, men kun hvis der er et godt musikprogram, noget med Beethoven og Mozart, ikke noget jazz for mig. Jeg skal også lige op og ned ad trapperne otte gange. Tiden går hele tiden, det gør den jo, og jeg har det såmænd udmærket, bortset fra de dumme ben, men dem kan jeg jo ikke bare skrue af.”

Blå bog
Ketty Christensen er født i 1917 i København. Fra hun var 15 år og til hun gik på pension som 62-årig arbejdede hun som syerske hos Mesterdress, Ole Noring. Ketty var gift med Karl Emil Christensen, som arbejdede som værkfører hos K.A.Hartmann og sammen fik de en søn, Flemming. Derudover har hun to børnebørn - det ene modellen Helena Christensen - og tre oldebørn.

 


Henter...