Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Foto: Alamy

11 ting du skal vide, når du køber kolonihavehus

Her er eksperternes råd.

Det er det billige alternativ til både at få by og natur. Måske derfor tiltrækker landets haveforeninger for tiden mange yngre byboere. Hvis budgetet ikke tillader, du køber en villa med have, lejlighedslivet er blevet lidt trangt, og du drømmer om selv at dyrke indholdet til din salatskål, kan et kolonihavehus være løsningen.

Men der er ting, du skal overveje, inden du investerer dine sparepenge eller beder banken om et lån. ALTfordamerne.dk har spurgt fire eksperter, hvad der er værd at vide, inden du drager på husjagt.

1. Her skal du lede efter en kolonihave
Det er en myte, at det er så godt so umuligt at få lov til at købe e kolonihave. I nogle haveforeninger er der, venteliste, hvor man skal være heldig for overhovedet at blive skrevet op. I andre foreninger derimod, typisk dem, der ikke er medlem af Kolonihaveforbundet, er der ingen ventetid. Her vil priserne typsik også være højere. følge Thomas Hermann Lang fra Kolonihaveforbundet er der især lange ventelister i København og Århus.

- I andre områder er kolonihaverne mere tilgængelige og der er det simpelthen at forhøre sig ude i haverne, siger han.

Nogle steder har foreningen en opslagstavle ved fælleshuset, hvor du kan se, hvilke haver, der er til salg. Går du en runde i foreningen, er der nogle steder også hængt til salg-skilte ud med kontaktinfo på ejeren. Ser huset interessant ud, kan du ringe for at spørge, om der er i orden, du går ind på grunden og tager et kig ind af vinduerne for at danne dig et indtryk af, om det er det her hus, der skal være dit nye fritidshjem.

- Nogle gange har haveforeningerne også en hjemmeside, hvor husene bliver sat til salg på, siger Thomas Hermann Lang.

På kolonihaveforbundets hjemmeside Kolonihave.dk kan du finde en liste med links til alle de foreninger, der er medlem. På websitet Kolonihave.nu finder du også en oversigt over de kolonihaveforeninger, der ikke er medlem af forbundet. Nogle ejendomsmægler har også kolonihaver til salg, lige som du også kan finde salgsannoncer på Dba.dk.

LÆS OGSÅ: Lav din egen flagranke til kolonihaven

2. Du kan ikke være sikker på at få pengene igen
Det kan være en god idé at overveje, om du vil købe en have i en forening, der er medlem af Kolonihaveforbundet, eller i en, der ikke er. Det fortæller Thomas Hermann Lang fra Kolonihaveforbundet.

- Hvis du køber en have i forbundet, skal du være opmærksom på, at du ikke kan være sikker på at få de penge, du har brugt på at sætte huset i stand, tilbage igen ved salg, siger Thomas Hermann Lang.

Ud fra tankegangen om, at alle skal have råd til et kolonihavehus, har forbundet sat en øvre grænse for, hvad et hus må koste. Så selv om du har tænk dig at lave reparationer og forbedringer på dit nye hus, skal du ikke regne med at tjene de penge, det har kostet dig, ind igen. Køber du et hus i en forening, der ikke er medlem af Kolonihaveforbundet, kan du sandsynligvis selv bestemme, hvilke pris du vil sælge det til. Til gengæld er der en chance for, at prisen på et hus inden for forbundet, er lavere, end på et hus i en af de haveforeninger, der ikke er medlem.


3. Det er dyrt at låne til en kolonihave
- Du kan ikke få et realkreditbelåning, når du køber du køber kolonihave, fortæller ejendomsmægler Ole Sauer fra EDC i Ballerup.

Derfor skal du i banken for at bede om et banklån, og der vil renten med al sandsynlighed være højere end de 2 procent, der typisk er på et boliglån. Ifølge Ole Sauer skal du regne med at betale mellem 4 og 8 procent.


4. Husk at huset ikke er nyt
- Når man køber hus, opfattes det mange gange som et nyt hus for dem, der køber, men det er jo med et brugt hus, som det er at købe brugt bil: Du skal kigge på den brug af huset, der har været før, siger Tommy Glindvad, der er byggesagkyndig og kvalitetschef hos Energihuset Danmark.

Du kan altså ikke regne med, at alt er i tip top stand og sprit nyt i dit kommende kolonihavehus.

- Det kan være godt at spørge, om der har der været skiftende ejere. Og hvorfor der så har det. Har det noget med huset at gøre, er det tilfældigheder, eller kunne det være den beliggenhed, huset har?, siger han.

Det kan være en indikator for, at der er noget galt med huset, men behøver ikke at være det.

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan kan du bruge haven til at stresse af

5. Tag en klog mand med
- En af de ting, du kan gøre, er at tage en håndværker eller en byggesagkyndig med ud og få lavet en gennemgang af huset, anbefaler Tommy Glindvad. På den måde sikrer du dig, at der ikke dukker overraskelser som huller i taget og rådne bjælker op, efter du har skrevet under på købsaftalen. Det gælder både, hvis huset er nyt eller gammelt.

- Er det f.eks. et nyrenoveret kolonihavehus, er det ikke ensbetydende med, at det er lavet rigtigt, og der vil det være fornuftigt at have en god håndværker med, der har røntgenøjne, siger han.

- Han er ikke som køberne forelsket i huset. Når man bliver glad for et hus, bliver man en lille smule blind. Så et sæt øjne, der ikke skal købe huset, men kan komme med en faglig vurdering, vil jeg anbefale.

Du kan også kontakte en byggesagkyndig, der vil kunne give dig en mundtlig gennemgang af husets tilstand, og for et ekstra beløb også lave en skriftlig rapport. Det koster fra ca. 2.000 kr., oplyser Tommy Glindvad.


6. Spørg hvad sælger selv har lavet
Mange kolonihavehuse er bygget af de tidligere ejere selv, og de reparationer, der er lavet i årenes løb er muligvis også gør-det-selv-projekter, der er mere eller mindre heldigt løst.

- Når du køber kolonihavehus, skal du spørge, hvad har sælger selv har lavet. Det er ikke for at finde ud af, om han er dårlig til det, men for du får din egen opmærksomhed på det. Jeg har mødt mange selvbyggere, der f.eks. selv har lavet el-arbejdet. Rigtig mange slipper godt fra det, men der er også mange, der ikke gør, siger Tommy Glindvad.


7. Det vigtigste er, at taget er tæt
Der kan være mange ting, der trænger til udskiftning på et gammelt kolonihavehus, og mange ting, du selv kan reparere. Vigtigst af alt er det, at taget er tæt. Det giver måske sig selv, at det ikke skal regne ind i stuen, men vandet kan også løbe ind og gøre skade, hvor du umiddelbart opdager det, før det er for sent.

- Bliver vandet liggende oppe i en tagkonstruktion, kan det skabe meget større skade, for så kommer der følgeskader af fugten, siger Tommy Glindvad.


8. Undersøg om der er en god bestyrelse
- Det er altid en god ide at forhøre sig ude i haveforeningen på forhånd og høre, hvad der er af verserende konflikter. Nogle haveforeninger er mere udsat for den slags end andre, siger Thomas Hermann Lang og foreslår, at du går en tur i den forening, du gerne vil købe hus og snakker med dine nye potentielle naboer.

Du kan også spørge, om du må møde op til en generalforsamling i foreningen for at få et indtryk af, hvem du kan hilse på over hækken i din kommende have.


9. Undersøg om foreningens økonomi er god
- Der gælder det samme ved køb af et kolonihavehus som ved køb af en ejerlejlighed, andelsbolig eller fritidshus, nemlig at man bør undersøge foreningens økonomi og dens syn på fremtidige udgifter grundigt, inden man skriver under på nogle dokumenter, siger Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom og chefanalytiker hos Nordea.

- Skal der f.eks. kloakeres, asfalteres eller skal fællesarealerne forskønnes, så vil der normalt være tale om en klækkelig ekstraregning. På den baggrund er det altid en god idé at læse referater fra tidligere generelforsamlinger og regnskaber igennem, inden man skriver under, og eventuel få assistance fra en advokat med det speciale, anbefaler hun.


10. Undersøg kulturen i foreningen
Det er en smagssag, om man er til grillfester med naboerne eller helst vil passe sig selv. Skab dig et indtryk af kulturen i foreningen ved at gå en tur derude og undersøg, om der er vejfester, havevandringer og andre arrangementer. Ofte vil der også være fælles arbejdsdage, hvor alle hjælper til med at luge og samle affald på fællesarealerne. Snak med de folk, der allerede har en have. I den forening, du har udset dig for at få en fornemmelse af, om det er en forening for dig.

- Kolonihaverne er offentligt tilgængelige, og det er de i perioden fra 1. april til 31. oktober, så enhver kan gå en tur på det fælles område, siger Thomas Hermann Lang.


11. Find ud af, om huset er tilsluttet kloak
Undersøg, om der er kloakeret i kolonihaveforeningen, og om det hus, du gerne vil købe, er tilsluttet kloakken. Ifølge EU's vandrammedirektiv skal alle kolonihaver nemlig være kloakeret inden 2027, oplyser Kolonihaveforbundet. I nogle kommuner er det besluttet, at det skal ske endnu tidligere. Haveforeningerne og haveejerne skal selv betale for at blive tilsluttet til det kommunale kloaknet, derfor er det muligvis også en udgift du skal regne ind i dit budget som ny haveejer.

LÆS OGSÅ: 5 gode tips til bål og snobrød i haven

LÆS OGSÅ: Have for nybegyndere: Det skal du bruge

Se, hvad vi ellers skriver om: Sommerhus