20 skud fra hoften: Anders Lund Madsen
SPONSORERET indhold

20 skud fra hoften: Anders Lund Madsen

13. jun. 2013 | Livsstil | Eurowoman

Den 49-årige komiker, tv-vært og journalist småfilosoferer over chefer, frygten for at vågne op som en kat – og det hemmelige trick, der kan få mænd til at sige som en ugle.

Hvad er det vigtigste, din karriere har lært dig?

“Chefer duer ikke. De er chefer, fordi de ikke selv kan noget. Så man skal ikke være for hårde ved dem.”

Hvad er det viseste råd, du nogensinde har fået?

“Min mor – naturligvis – sagde: “Nu skal du passe på, du ikke bliver FOR morsom.””

Hvem beundrer du mest?

“Min far – selvfølgelig – fordi han flyttede sig fra at være husmandssøn i Jylland til at blive selvstændig opfinder uden for Jylland.”

Hvilket transportmiddel tog du helst hver dag?

“Helikopter. Intet slår at lette i en Chinook.”

Hvad lytter du til på din iPod eller stereoanlæg lige nu?

“Abbeville med Holly Springs Sacred Harp Convention.”

Hvad var det sidste, du drømte?

“At jeg fik en høvdingebold i hovedet.”

Hvem skulle spille dig i en film om dit liv?

“De danske skuespillerinder Susse Wold eller Tove Maës.”

Hvis du døde og blev reinkarneret som et dyr, hvad skulle det så være?

“En pangolin.”

Hvad kvinder ikke ved om mænd, er?

“At hvis man drejer begge testik­ler en halv omgang mod uret samtidig og med lukkede øjne, så kan vi sige som en ugle.”

Hvilke tre kendte mennesker (levende eller døde) ville du helst have en rundbordsdiskussion med?

“Pol Pot, Daniel Day-Lewis og Majbrit Søgaard fra TV 2 Vejret. Så kan Pol og Daniel skændes, mens jeg lægger i ovnen hos vejrværten.”

Hvor spiser man bedst i København?

“Retour bag Det Kgl. Teater.”

Hvad er din største frygt?

“At vågne op og været fanget i en kats krop.”

Hvilket ord skal ud af det danske sprog?

“Marsmand.”

Hvad var den seneste film, du så i biografen?

“Django Unchained – topfilm hele vejen igennem. Især skuespil-leren Christoph Waltz var god.”

Hvad er den bedste koncert, du nogensinde har været til?

“Savage Rose på Vejen Bibliotek.”

Hvis du kunne ændre noget ved Danmark, hvad skulle det så være?

“Jeg ville angribe Sverige og vinde de tabte lande tilbage. Jeg ville undskylde besættelsen af Island og Norge – og jeg ville skænke Grønland og Færøerne deres retmæssige frihed. Og det bare på den første dag.” Hvad er det mest mystiske, en fremmed har sagt til dig? ““Please. Gimme the money, Sir.””

Er du romantiker eller realist?

“60/40.”

Hvad er din favoritbog?

“The Girl Who Loved Tom Gordon af Stephen King.”

Hvad skal du i aften?

“Stege fisk, spise fisk, lege med børn, lægge børn i seng, lege med kæreste og lægge kæreste i seng.”

Se også: 20 skud fra hoften: Mikael Bertelsen
Se også: 20 skud fra hoften: Beth Hart