Vanessa er 26 år og næsten blind: "Jeg har grædt mine tårer og været sur på verden"
Vanessa Struck har et liv, der er anderledes end de fleste andre unge på hendes alder. Hun er født med en sygdom, som gør, at hun gradvist mister sin synsevne. I dag er hendes syn konstant sløret. Dette er Vanessas historie.
Du kigger konstant ind i en sløret tunnel med pletter.
Sådan beskriver 26-årige Vanessa Struck den måde, hun ser verden på.
Hun er nemlig født med en sygdom, der gør, at hendes syn gradvist bliver dårligere og dårligere. Og selvom hendes syn aldrig har været som de fleste andres, er det gået stærkt de senere år, og i dag har hun i dag kun cirka tre procent af sit syn tilbage. Det betyder, at hun hverken kan handle, køre bil eller passe det arbejde, som hun egentlig er uddannet til.
Læs også: Jacob fandt sin biologiske mor på Facebook: "Jeg rystede indeni"
Det har haft store konsekvenser for Vanessa.
- Jeg havde en periode, hvor jeg burede mig inde i mig selv og var lidt ensom – på trods af, at jeg boede sammen med min kæreste. Men jeg havde brug for at sidde og være ked af det og have ondt af mig selv, fortæller Vanessa i ALT.dk’s podcast ”Min Historie: 26 år og næsten blind”..
I en lang periode af hendes liv, følte hun en håbløshed over situationen. Hun vidste, at lægerne ikke kunne gøre noget ved sygdommen, men samtidig vidste hun også, at hun blev nødt til at finde en måde at leve med den.
- Jeg havde pisse ondt af mig selv, og jeg har grædt mine tårer og været sur på verden. Men når man har gjort det, så når man til et punkt, hvor der skal ske noget andet, for man får ikke noget ud af at være ked af det, siger Vanessa.
Læs også: Hjælp andre i sorg
Vanessas store beslutning
Med erkendelsen af, at hun skulle leve med et dårligt syn hele livet, kom erkendelsen af, at hun ikke kunne klare det hele alene. Derfor tog Vanessa en beslutning, der senere skulle vise sig at være en af hendes livs bedste beslutninger.
Denne beslutning kan du høre om i ALT.dks podcast ”Min Historie: 26 år og næsten blind”. Her fortæller Vanessa, hvordan hun prøver at få en hverdag til at fungere, selvom hendes syn er nedsat og om, hvad fremtiden for hendes sygdom er.