scroll-down
Foto: Privat 27-årige Sebastian Peebles er vokset op uden en mandlig rollemodel, og det har resulteret i et hårdt liv med stoffer, ensomhed og et lavt selvværd.

27-årige Sebastian: ”Jeg var et fucking møgsvin, som havde det fucking dårligt”

27-årige Sebastian Peebles blev forladt af sin far, da han var 10 år gammel. At vokse op uden en mandlig rollemodel har betydet en turbulent ungdom med hårde stoffer, fest, engangsknald og ikke mindst ensomhed. I dag er han stoffri, men han kæmper stadig med et dårligt selvværd.

Af Emilie Luna Rasmussen
Livsstil ALT.dk

Kokain er rigtig godt, når man fester fire dage i træk. Så kan man bare blive ved og ved og ved.

Det har 27-årige Sebastian Peebles erfaret.

Og dén livsstil har sat sine mentale spor – også selvom det ikke er til at se på ham.

Udadtil er Sebastian Peebles nemlig en flot og charmerende fyr, der både er velovervejet og velformuleret. En fremmed ville aldrig gætte på, at hårde stoffer dominerede hans liv indtil for blot et års tid siden.

Men den tid fortæller han blandt andet om i sin podcast ”Jagten på de mandlige rollemodeller”, der sætter fokus på mænds mentale sundhed. 

”Der er rigtig mange mænd, der går rundt og ikke har det særlig godt. Det bliver hurtigt glemt i hele det her opgør med ligestilling og sexisme, selvom debatten er supervigtig, og der er ingen tvivl om, at mænd er bedre stillet i forhold til jobs, løn osv. Men der er andre steder, hvor mændene halter efter. For eksempel når det kommer til mental sundhed, misbrug og selvmord – her er der alvorlige ting, som vi glemmer at tale om,” siger Sebastian.

Han mener, at mænd generelt er dårlige til at tale om følelser, og det kender han også fra sig selv.

For ham var det forældrenes skilsmisse, da han var 10 år gammel, der blev starten på de mentale problemer, han stadig kæmper med i dag. Sebastian oplevede hurtigt, at hans ludomaniske far frasagde sig sin faderrolle, og lige siden higede han efter sin fars – og andres – anerkendelse.

Inden skilsmissen husker Sebastian ellers sin familie som god og tryg på trods af forældrenes mange skænderier. Han er stort set vokset op som enebarn, da hans 13 år ældre storesøster flyttede hjemmefra som 15-årig, og efter skilsmissen var han pludselig helt alene med en mor, der kun havde overskud til at sørge for, at han passede sin skole.

Sebastian følte ikke, at han havde nogen at dele sine tanker om faren og forældrenes skilsmisse med.

Hvad nu, mand?

ALT.dk og ALT for damerne sætter fokus på manderollen under forandring.

Med en genopstået #metoo-debat herhjemme i efteråret 2020 og kvinder, der i hobetal har fortalt om sexisme på arbejdspladsen, i nattelivet og det omgivende samfund, rejser spørgsmålet sig endnu engang om den moderne mand og hans rolle i dag.

For er ideen om den ”rigtige mand” lagt i graven eller opstået i nyt format? Og hvad tænker mændene selv? Er der brug for ”en mandekamp” og et opgør med maskulinitetsbegrebet? Og hvordan styrker vi – på tværs af køn – hinanden bedst?

Det prøver vi alt sammen at finde svar på i en række artikler over den næste tid på både ALT.dk, Danmarks største livsstilssite, og i ugebladet ALT for damerne.

Med udgangspunkt i ALT for damernes store undersøgelse af manderoller, sexisme og ligestilling vil vi dykke ned i alt fra fædregrupper og øremærket barsel til mænds mentale sundhed og skønhedsidealer for at besvare det helt store spørgsmål: Hvad nu, mand?

Én lang ulykkelig fest

Efter forældrenes skilsmisse blev møderne mellem far og søn færre og færre, da Sebastians far sjældent lader høre fra sig

Få timer inden sin 9. klasses dimission ser Sebastian sin far for sidste gang, inden han forsvinder i otte år. Sebastian begynder at ryge sin sorg væk i joints, og hele hans gymnasietid er som en stor, tåget røgsky.

”I gymnasiet røg jeg hash hver dag. Den første joint tændte jeg om morgenen, inden jeg skulle i skole, og nummer to og tre røg jeg i frikvartererne bag skraldeskuret sammen med en vennegruppe, der røg lige så meget, som jeg gjorde,” siger han.

”Vi var helt baldret til timen bagefter, og det endte med, at jeg skulle op i fuldt pensum i både 2.- og 3.G. I mit sidste år på gymnasiet var jeg oppe i 12 eksaminer på en måned, og jeg var skæv til alle 12. Hash fyldte alt.”

Efter gymnasiet tog Sebastian endnu hårdere midler i brug.

Han havde brug for at flygte fra virkeligheden, siger han. Hash blev til hårde stoffer, blandt andet store mængder kokain, og hans liv udviklede sig til én lang ulykkelig fest.

Endeløse byture med stoffer, alkohol, engangsknald og overfladiske relationer dulmede smerten indeni.

”Det hjalp på mine følelser i forhold til mit ikkeeksisterende selvværd. Nattelivet blev det miljø, hvor jeg kunne få lynhurtig bekræftelse fra mennesker, som jeg havde et falsk bekendtskab til. Det var et quickfix sammen med de mange engangsknald, der gav mig berøring, men uden at nogen kom for tæt på. Det boostede min selvtillid, men det var gift for mit selvværd,” fortæller Sebastian og fortsætter:  

”Med kokainen kunne jeg alt. Jeg kalder det ”den hvide selvtillid”, for det gav mig en følelse af at eje hele verden,” siger Sebastian og forklarer, at hans ydre stod i stor kontrast til hans indre i den periode: ”Min facade blev et redskab til at skjule, hvordan jeg havde det. En, der fester meget, kører i et højt tempo og råber så højt, som jeg gør, kan umuligt have det dårligt. Det var et problem, for jeg blev aldrig konfronteret med, at jeg havde det svært. Jeg var et fucking møgsvin overfor andre, og jeg havde det fucking dårligt.”

Foto: Privat | Udadtil virkede Sebastian Peebles glad, men det meste af hans gymnasietid er som et sløret minde.

Afhængig af kærester

Der var kun meget få, der vidste, hvor dårligt Sebastian i virkeligheden havde det. For han talte ikke med nogen om det. Ikke rigtigt.

Tilbage i gymnasiet havde han prøvet at række ud til sin mor og være åben omkring sit hashmisbrug, men han oplevede, at hun ikke anerkendte problemet. I stedet talte han med sin daværende kæreste om det, og det viste sig også, at det blev kærester, som han efterfølgende søgte tryghed og trøst hos.

”Jeg fik min første kæreste, da jeg var 14 år, og vi var sammen i fem år. Jeg snakkede med hende om min far, og hun prøvede også at konfrontere mig med mit hashmisbrug. At have en kæreste åbnede op for, at jeg kunne snakke om mine følelser. Men det blev hurtigt en usund afhængighed, for jeg kunne aldrig være alene, så den ene pige overlappede nærmest den anden. Jeg har efterhånden haft rigtig mange kærester,” fortæller Sebastian.

Der var dog aldrig nogen, der kendte hele sandheden til hans liv, og de mange forhold endte ofte med en hurtig affære.

”Det var altid mig, der ødelagde forholdene med utroskab og løgne. Mit misbrug gjorde det også svært at være i en relation med nogen, for jeg havde ingen selverkendelse, i forhold til hvilke problemer jeg sloges med. Jeg var så lidt for mig selv, så det var umuligt for mig at være noget for andre,” siger han.

Den store mandeundersøgelse: Det mener mændene

55 procent af mændene mener, at de er bedre stillet end kvinder i forhold til karriere.

57 procent mener, at det er meget vigtigt med ligestilling i forhold til karriere.

3 ud af 10 mænd mener, at sexismedebatten har betydet noget for, hvordan de opfører sig over for kvinder. De svarer, at de er blevet mere tilbageholdende, og at de flirter mindre.

78 procent mener, at mænd skal blive bedre til at tale om følelser.

76 procent mener, at kvinder skal blive bedre til at forstå mænd.

56 procent af mændene oplever, at der generelt er ligestilling i Danmark. 37 procent mener, at der ikke er ligestilling.

43 procent af danske mænd oplever at føle sig underlegen i parforholdet.

26 procent føler sig underlegne i forhold til børnene.

27 procent oplever at føle sig underlegen i forhold til sex.

Undersøgelsen er lavet i perioden 12.-20. oktober 2020 med 1.735 nationalt repræsentative interviews af mænd i Danmark via Norstats panel.

En begravelse i Polen

De hurtige knald og mange stoffer var alt sammen en reaktion på den dag, Sebastians far forlod ham.

Indtil 2018 havde han stort set ingen kontakt til faren, men en dag ringede han pludseligt. Han ville mødes med ham.

”Jeg var så nervøs, men også glad, og jeg havde virkelig en tro på, at nu ville alt blive godt igen,” siger han.

Han troede, at nu – efter alle disse år – skulle han endelig få en relation til sin far igen. I stedet endte han i Polen til en begravelse blandt mennesker, han aldrig havde mødt.

Sebastian havde fået at vide, at begravelsen skulle foregå i Hamborg, men faren havde løjet – og det blev en af de sidste gange, han så sin far. I live.

”Det var januar 2019, og jeg havde været på endnu en vild bytur. Jeg var kun lige kommet hjem, da jeg blev ringet op af min fars kæreste. Min far havde taget sit eget liv. Jeg var helt i chok, så jeg røg bare en joint og gik i seng,” fortæller han.

Sebastian havde tit tænkt, at det ville være nemmere, hvis faren bare var død. For så var der en årsag til, at han havde forladt ham, siger han. Men nu, da han var død, var det alligevel ikke helt så nemt.   

”Jeg er irriteret over, at jeg har spildt så mange år af mit liv på at jagte hans anerkendelse og opføre mig dumt i stedet for at udvikle mig som et ungt menneske. Det var en lettelse, da jeg mødte ham i Polen efter de otte år, og jeg virkelig forstod, hvor nederen han var. Det, og ikke hans død, var nok afslutningen på vores forhold.”

Foto: Privat | Med sin podcast ´Jagten på de mandlige rollemodeller` sætter Sebastian Peebles fokus på mænds mentale sundhed.

Hold facaden nede

I dag er Sebastian Peebles journalistpraktikant hos Radio Loud.

Han har været kokainfri i et år ved hjælp af misbrugsbehandling og samtaleterapi. Men selvom han ryger markant mindre end tidligere, har han stadig svært ved at give slip på hashen i de perioder, hvor han har det svært.

Sebastian har også endelig fundet et antidepressivt stof, der hjælper på den depression, han fik som kun 24-årig, men han mærker stadig, at livet kan gøre ondt.

”Jeg arbejder på at holde min facade nede, men med små skridt, som man siger. Mit selvværd bliver også bedre med tiden, men nogle gange føler jeg, at det er som et bundløst hul i min mave. Jeg tvivler rigtig meget på mig selv, og jeg er usikker på, om det, jeg laver, er godt nok,” fortæller han og beskriver processen med at lave sin podcast om mandlige rollemodeller som ”selvransagelse”.

Han har gennem sit 27-årige liv manglet en mandlig rollemodel, der kunne tage hånd om ham og snakke med ham om de svære følelser, der fulgte med efter skilsmissen og farens svigt.  

”Jeg er utrolig følsom, men jeg har aldrig haft et sprog for det, så jeg kunne udtrykke mig. Generelt er det bare svært for mænd at være sårbare. Det handler nok om, at vi er opdraget til, at det er tøset at skulle snakke om følelser,” siger han.

”Og selvom kønsrollerne er i opbrud, er vi stadigvæk ikke nået dertil, hvor mænd må være ”små” og sårbare. Det er også en af grundene til, at jeg har været så alene. Nu er jeg 27 år, men en manglende mandlig rollemodel har gjort, at jeg langtfra er der, hvor jeg gerne vil være som menneske.”

Hvor vil du gerne være som menneske?

”Jeg vil gerne være et sted, hvor jeg hviler i mig selv.”

Sebastian Peebles, 27 år

Aktuel med podcasten Jagten på de mandlige rollemodeller

Journalistpraktikant på Radio Loud

Bor i København

Single

Se, hvad vi ellers skriver om: Manderollen, Ligestilling og Far
Tilbage til toppen