3 gode tip til den frankofile
SPONSORERET indhold

3 gode tip til den frankofile

Hvis du synes, at du kender alt til Paris, kan du måske få gavn af en ny, alternativ rejseguide og få en snert af pariserstil lige her i Danmark.

Af: Tine Brødegaard
13. jun. 2014 | Livsstil | ALT for damerne

En brugsanvisning til Paris
Der er et utal af guidebøger til Paris, men hvis man har været der et par gange, har man som regel allerede sine faste favoritsteder. Derfor er jeg blevet meget begejstret for Christian Yde Frostholms poetiske Paris-vandringer, som er inspireret af forfatteren George Perecs metode. Den lille fine bog med Frostholms egne fotografier viser en mindre poleret, men også mere interessant side af byen. Læs mere og køb bogen på cyf.dk/paris.



Smykker med fransk inspiration
Den beskrivelse ved jeg ikke om smykkedesigner Caroline Sillesen ville være enig i, men tjek selv på Bramble.dk, hvor du også kan se eksempler på hendes grafiske kunst. Hun er 22 og studerer på Kunstakademiets Arkitektskole, og som om det ikke var nok, er hun også blogger på Eurowoman.dk, hvor du kan få indblik i, hvad der inspirerer hende. Hvem skulle f.eks. have troet, at flisebelægninger og døre i Israel (som hun har rejst rundt i) kunne være så smukke? Se mere på Eurowoman.dk/blog.




”Ny” fransk designer
På et kort ophold i Paris i sommer fik jeg forvildet mig ned ad en gade i Marais-kvarteret, hvor en lille, cool designershop lige pludselig åbenbarede sig. Den er ejet af Valentine Gauthier, som jeg ikke kendte på det tidspunkt, men som spås til at være ”den nye Isabel Marant”. Der er noget fint, feminint og samtidig lidt skævt ved hendes design, som jeg godt kan lide. Priserne er ikke ligefrem til den billige side, men hold øje med hendes samarbejde med Vila, og se også hendes eget design på den danske webshop Riverandraven.com.






LÆS OGSÅ: "Engang i mellem låner jeg min kærestes trusser. Det gør hende helt elektrisk."