Interiør-cafeer
SPONSORERET indhold

Her er café-tendensen, som kan kombineres med shopping

Det er svært at have noget imod café-koncepter, der kombinerer kager, kaffe og shopping. Så hvis du er vild med interiør - men er typen der helst vil teste ting, før du køber, er der inspiration at hente på nogle af de konceptcaféer, der findes rundt om i landet. Her kan du omgive dig med dit yndlings-interiørbrand samtidig med, at du nyder et lækkert måltid. Vi har fundet tre forskellige interiørcafeer, som hver især har deres helt unikke stil.

Foto: RICETERIA, Kähler Spisesalon og Royal Smushi Cafe
10. okt. 2014 | Livsstil | Eurowoman

RICETERIA I ODENSE
Det farverige interiørfirma RICE har netop slået dørene op for et caféunivers, i form af et RICETERIA i hjertet af Odense, brandets hjemby. Stedet bliver en kombination mellem café og butik med RICEs produktunivers og et miljø, der skal give inspiration til boligindretning og sammensætning af produkter. Her får du muligheden for at shoppe RICE-produkter samtidig med, at der tilbydes et sundt udvalg af mad og drikkevarer – både i cafeen men også som take-away.

RICETERIA, Mageløs 1, Odense
Riceteria.dk




KÄHLER SPISESALON I ÅRHUS
Kähler er typisk kendt for skåle, kopper, fade og vaser, men i Århus kan du også opleve Kählers keramiske univers i forening med lækker mad i Kähler Spisesalon. Inspirationen er hentet fra gamle parisersaloner og stedets omdrejningspunkt er et stort rustikt langbord, hvor du i de hyggelige omgivelser kan nyde din mad, der laves specifikt efter sæsonens bedste råvarer.

Kähler Spisesalon, M.P. Bruuns Gade 33, Aarhus
Spisesalon.dk




ROYAL SMUSHI CAFE I KØBENHAVN
I en lille passage ved Amager Torv i Københavns indre by kan du spise dansk smørrebrød i moderne fortolkninger kaldet smushi. I Royal Copenhagens smukke café serveres smørrebrødet tilberedt som små indbydende kanapéer, hvor størrelsen gør, at du kan komme flere forskellige smage rundt. Udover det musselmalede stel bærer det flotte højloftede lokale desuden præg af dansk design fra blandt andre Holmegaard, Georg Jensen og Bang & Olufsen.

Royal Smushi Cafe, Amagertorv 6, København
Royalsmushicafe.dk




LÆS OGSÅ: Fagre nye DIY-verden