sponsoreret indhold
3 spændende bøger, du skal læse i efterårsferien
SPONSORERET indhold

3 spændende bøger, du skal læse i efterårsferien

Savner du inspiration til gode bøger i efterårsferien? Vi har fundet tre fantastisk spændende og aktuelle bøger frem til dig - dem bør du ikke gå glip af.

04. okt. 2019 | Livsstil | Bookmate

Efterårsferien er på trapperne, mørket har gjort sit indtog, og programmet byder efterhånden på adskillige dage med regn og blæst. Det er med andre ord blevet højsæson for indendørshygge, og findes der en bedre måde at starte efterårsferien på end med et varmt tæppe, en kop the eller kaffe og en god bog?

Ikke, hvis du spørger os! Vi har derfor fundet tre spændende bud på bøger til efterårsferien frem til dig. De tre bøger er alle udgivet i løbet af 2019, og fælles for de tre bøger er, at de alle har været med til at præge de danske bestsellerlister i løbet af året.

”Ser du månen, Daniel” af Puk Damsgård

serdumånendaniel[1][1].jpg

Den første bog, vi gerne vil anbefale, er Puk Damsgårds ”Ser du månen, Daniel”. Bogen er den gribende beretning om den danske fotograf Daniel Rye, der havnede i kløerne på Islamisk Stat og endte med at tilbringe 398 dage i fangenskab i noget, der vel bedst kan betegnes som helvede på jord. Vi følger Daniels barske kamp for at overleve, men også familiens forsøg på at holde fast i håbet, når fremtiden er uvis og til tider håbløs.

”Ser du månen, Daniel” er skrevet af den prisvindende forfatter og udenrigskorrespondent Puk Damsgaard, der er kendt for at rapportere fra verdens brændpunkter. Puk Damsgård leverer en stærk fortælling, som fortjener sin plads på enhver bogreol.

 ”Kniv” af Jo Nesbøkniv[1].jpg

”Kniv” er den 12. bog i serien om Oslo politis drabsefterforsker Harry Hole, som de fleste krimihungrende danskere efterhånden har fået et nært forhold til. I ”Kniv” møder vi – som så ofte før – Harry Hole på bunden. Hans elskede Rakel har smidt ham på porten, og senest er han blevet fyret fra sit job hos politiet.

Det ser med andre ord en smule håbløst ud for Harry Hole, og situationen forbedres bestemt ikke af, at han efter en våd druktur vågner op smurt ind i blod, der tilsyneladende ikke er Harrys eget. Her starter jagten på en gammel fjende, der ønsker hævn over efterforskeren, og som altid bruger samme våben til at dræbe sine ofre – en kniv.

”Kniv” er som sagt den 12. bog i serien om Harry Hole, og man kunne måske derfor frygte, at gassen med tiden vil gå af ballonen. Denne frygt gør Jo Nesbø dog fuldstændigt til skamme – ”Kniv” er en fantastisk spændende og underholdende roman, der endnu engang understreger, at Jo Nesbø er krimiernes ukronede konge.

”De udødelige” af Chloe Benjamin

deudødelige[1].png

Tredje og sidste bog er Chloe Benjamins ”De udødelige”. Bogen er måske ikke så kendt som de to allerede nævnte, men tag ikke fejl; ”De udødelige” er en fantastisk bog, der i øjeblikket også huserer på de danske bestsellerlister.

I bogen møder vi de fire søskende Varya, Daniel, Klara og Simon Gold. Året er 1969, og de fire søskende er blevet enige om at opsøge en spåkone på Clinton Street i Lower East Side i New York. Spåkonen kan efter sigende forudsige alle menneskers dødsdag, og de fire søskende bliver derfor enige om hver især at få deres dødsdag oplyst af spåkonen. Efter at være blevet spået af spåkonen reagerer de fire søskende meget forskelligt på spåkonens profetier, men fælles for dem alle er, at profetierne ender med at trække dybe spor gennem resten af deres liv.

Chloe Benjamin stiller i ”De udødelige” skarpt på livet selv. Hvad vil det sige at leve? Hvad er forskellen på at leve og blot overleve? Og hvad stiller vi op med den tid, vi har til rådighed, så vi får mest ud af livet, mens vi er her? Det er ikke sikkert, at svarene findes i ”De udødelige”, men bogen nærmest tvinger læseren til at reflektere over eksistentielle spørgsmål som livet, døden og det, der ligger imellem.

De tre omtalte bøger findes alle hos Bookmate, hvor du både kan læse og lytte til bøgerne.