Kvinde i sne
SPONSORERET indhold

31 ting, der gør januar sjovere

Sæt kulør på den mørke januar med 31 sjove indslag. Vi giver dig en dag-for-dag-guide til at klare dig gennem hele måneden.

Af:: Tina Toft Foto: Getty Images
28. dec. 2018 | Livsstil | ALT for damerne

Januar kan være en grå og kedelig fornøjelse med lange, kolde dage og et invaderende mørke.

Men det behøver slet ikke være så slemt at starte det nye år ud.

Pift dagene op med masser af små, sjove indslag eller lær dig selv en masse nye færdigheder. Du kunne f.eks. lære at skrælle en banan med dine tær, lære at bage en La Glace-kage eller bytte liv med din veninde.

Vi har samlet 31 ting, der gør den mørke januar lidt sjovere.

LÆS OGSÅ: 19 sjove nytårsforsætter, der sætter kulør på 2019

1. ALT, hvad du har brug for...

Køb dit nye ALT for damerne, smid dig på sofaen med det og slap heeeelt af....

2. Han er kold som is. Eller hvad?

Er du single, kan du bygge din egen mand. Af sne... Husk at publicere et foto, hvor du kysser din snemand på din Facebook-profil og udskift din status fra "Single" til "I et parforhold."

3. Whats' up, blog?

Start din egen blog. Det er fuldstændig gratis og yderst vanedannende tidsfordriv. Den kan handle om lige præcis det, der optager dig allermest. 

4. Alternativ picnic

Inviter din bedste veninde på en picnic...på stuegulvet! Smid en masse skønne tæpper og puder på stuegulvet, tænd for stearinlysene (og pejsen, hvis du har sådan en), smæk din yndlingsplade på og vupti: så er der lagt op til en anderledes, men meeeget hyggelig, middag og eftermiddag.

5. Det er da stjerneklart!

Lån en bog på dit lokale bibliotek om stjernekonstellationerne og inviter en date med ud for at se på nattehimlen. Husk at bede ham om at tage en termokande med varm kakao med.

6. Lav en Michael Jackson

Øv hele koreografien til 'zombiedansen' i den verdensberømte Michael Jackson-musikvideo til "Thriller", så du kan imponere (eller skræmme) på dansegulvet til din næste fest.

Se videoen her:

7. Nyt år - ny musik

Slet alle dine spillelister, og gå på jagt efter et helt nyt soundtrack til 2019. Stol på os, når vi siger, at det er som at få et helt nyt liv!

8. Tænk på det bedste du ved

Ring til din personlige standupper (din sjoveste ven/veninde) og bliv opdateret på vedkommendes liv samtidig med, at du sikkert vil få en god, lang grine-session.

9. Lær at skrælle en banan med dine bare tæer

Selvom du ikke kan skrive denne kunnen på dit cv, så er det en meget god samtalestarter til dit næste middagsselskab.

10. En klassiker

Hop ind på streamingtjenesterne og se en stribe klassiske film, der giver dig en fantastisk feelgood følelse. Denne skribent ææælsker fx Woody Allen og satser på at bruge en januar-aften på en lang stribe af hans perler.

Budgetbonus: Film af ældre dato kan også findes på biblioteket eller på Filmstriben.dk!

11. Danse-dag

Inviter vennerne til 'Just Dance' eller 'Just Sing'-aften. Hvis du ikke selv har et legetøj, der kan afspille spillene, kender du sikkert en, du kan låne det af. Det er SÅ sjovt.

12. Få et kultur-fix

Gå på opdagelse i malerier, kunstværker og finurlige opfindelser i hele landets museer. Her på redaktionen er vi f.eks. særligt glade for Louisiana.

Nogle statslige muséer har desuden mindst én dag om ugen, hvor indgangen er gratis - udnyt det.

LÆS OGSÅ: Serieekspert: ”3 serier, du kan lokke kæresten til at se”

13. Se filmen alle snakker om

"A Star is Born" har været på alles læber, siden den udkom i begyndelsen af december, og på rollelisten finder du bl.a. Lady Gaga. Se den med én, du holder af.

Se traileren her: 

14. Aftenens snack

Der er dømt vinterhygge, hvis du laver denne lækre og nemme snack: Chokoladenøddekage, mums! 

Find opskriften her.

15. Lav en liste

Lav en liste med 31 ting, du godt kunne tænke dig at nå i det nye år og sørg for at starte på alle projekter - store som små - inden for 31 dage. Det er motiverende og skaber fokus i dit liv og dine tanker.

16. Ice, ice baby

Udlev din indre skøjteprinsesse på is eller arranger et rulleskøjtedisco i din garage (op med discokuglen og på med svedpandebåndet!).

17. Gør det selv

Lær dig selv at strikke, hækle eller at sy. Alle perfekte sysler at hygge sig med indendøre - alene eller med din bedste veninde.

Du kan finde inspiration her

18. ZZZZzzzz

Tag en lur. Januar er ofte den måned, hvor alle render i fitnesscentret for at smide julefedtet, hvilket jo er fint nok, men der skal også være tid til at give din krop hvile og forkælelse oven på al julestresset.

LÆS OGSÅ: De bedste tøsefilm: 11 film du skal se med din veninde

19. Byt tøj

Hold en bytte-tøj-aften med dine veninder og kolleger. Det er en billig og sjov måde at forny din garderobe på.

20. Tag i spa

Mange svømmerhaller har både spa og kurbade, så tillad dig selv en billig hverdagsluksus ved at tjekke dem ud. Eller hvad med at prøve et tyrkisk bad? 

21. Byt liv med en veninde

Byt liv med én tæt på dig, som du holder af. At gå en dag i hans eller hendes sko kan blive en sjov oplevelse, der vil bringe jer tættere på hinanden.

22. Sig ja

Prøv at sige ja til (stort set) alt en hel dag - eller måske endda en hel uge eller måned. Det giver dig et nyt perspektiv på livet - og med garanti en masse oplevelser.

23. Sukkerchok

Lav en old school lagkage af en søndagsdessert til hele familien (eller bare til dig selv). Du kan også bare lære, hvordan du gør det! 

Fx afholder konditoriet La Glace kurser i deres legendariske sportskage. 

Læs mere her.

24. Start en loge

Dan din egen kvindeloge - find et formål og kom straks i gang. Du kan spørge i din omgangskreds og søge efter potentielle medlemmer på fx Facebook, Instagram eller Twitter.

25. Brætspil

Matador, Settlers, Hint, Risk, Besserwizzer, Trivial Pursuit... Inviter en flok venner over, og aftenens underholdning er sikret.

26. Udsalg

Januar er en måned, hvor de fleste af os skal tænke på budgettet, men det gør du jo i princippet også, hvis du går på udsalg, ikke? Så shop dig glad på den politisk ukorrekte måde.

27. Bliv kreativ

Glem alt om Hallmark - lav dine egne kort. Brug billeder, udklip, gavepapir, fint silkebånd, fjer, træ etc. I disse tider elsker de fleste at få lidt snail mail ind ad døren - og så er det både hyggeligt og billigt at lave.

28. Plej dit ydre og dit indre

Alle ved, at de kan få en billig 'ansigts-treat' på en kosmetologskole. Men du kan også sagtens klare de lidt lettere af sagerne i selskab med en god veninde. Læg en ansigtsmaske, tænd en masse stearinlys og døm spa-dag i hjemmet.

29. Lær at meditere

Dette er en effektiv og helt gratis måde at geare ned på og rense sindet for stress.

Der findes et hav af apps, der kan hjælpe dig i gang - nemt!

30. Adopter et kæledyr

En sød lille hundehvalp skal nok få dig til at glemme aaaalt om vinterdepressioner. Besøg

Dyreværnets hjemmeside og læs mere - eller lån naboens for en dag.

31. Inviter til et cocktailparty

Hold et nytårs-afterparty og bed dine gæster om at trække i nytårstøjet igen og medbringe de halve flasker vodka, de har tilbage fra nytårsfesten. 

Anbefalet til dig