Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

"4-eyes"

“Idag SKAL det altså være! Nu kan jeg ikke udsætte det længere... Øjnene skal tjekkes.”

Jeg har altid haft falkeblik og kunnet se de mindste bogstaver med klap for det ene øje, når synet skulle tjekkes. Har kunnet se nummeret på bussen i Hellerup, når jeg stod og ventede på Trianglen, eller.... Øjnene har i hvertfald aldrig fejlet noget, men pludselig fanger jeg mig selv i at sidde og spænde, når jeg ser fjernsyn. Underteksterne er slørede og linjerne danser, når jeg læser aviser og ugeblade. Det er egentlig lidt skørt, at jeg ikke har fået snøvlet mig sammen før nu og fået lavet en synstest, for det har stået på i næsten et år, og jeg eeeelsker briller og har mange med fake glas som jeg bruger flittigt, så jeg kunne jo lige så godt gøre noget godt for mine øjne og få rigtige briller, hvis jeg har brug for det, istedet for at trætte mit hoved og stakkels glukker konstant!

Jeg smutter i Synoptik med min kæreste Mads og Elton og bliver betjent af en virkelig sød ekspedient. Hun tjekker mit syn for mig, men spørger samtidig, om jeg stadig ammer, da hun kan se, at jeg har barnevognen med. Det svarer jeg ja til, og trods dét ,at hun er sælger og kunne have fået mig til at investere i nogle dyre briller på stedet, foreslår hun mig istedet at komme tilbage en lille måneds tid efter endt amning, da det kan have indvirkning på synet! Altså helt ærligt, hvorfor står det ingen steder? Jeg synes, at jeg har læst om alt andet en graviditet og amning kan have indflydelse på, men er ikke stødt på noget info omkring påvirkning af synet! Hmmm.... man lærer vel noget nyt hver dag.

 

Tak søde Synoptik-dame. I´ll be back!

Se, hvad vi ellers skriver om: Szhirley