6 bøger, der tager dig verden rundt i din sommerferie

Er turen sydpå blevet skiftet ud med staycation? Glem alt om ventetid i lufthavnen og lange Autobahn-køer, og lad i stedet feriestemningen komme til dig. Vi har samlet en række bøger, der tager dig med til nogle af verdens skønneste destinationer – lige når du har lyst.

Dagdrømmer du om en sommer fyldt med storbyeventyr, azurblåt badevand og spektakulær natur? Corona-situationen har fået mange til at springe udlandsrejserne over i år. Men det behøver altså ikke nødvendigvis at være lig med en ferie uden store oplevelser.

Litteraturens verden kan tage dig til ikke bare én eksotisk destination, men kloden rundt – og det er lige netop tilfældet med Lucinda Rileys De Syv Søstre.

I den populære romanserie begynder seks adoptivsøstre jagten på deres sande ophav, da deres far, den mystiske mangemillionær Pa Salt, dør, og efterlader dem hver en ledetråd. Én peger mod Norges fjordlandskab, en anden mod Afrikas åbne vidder, og snart er søstrene havnet i hver deres hjørne af verden.

Fordyb dig i de medrivende fortællinger, og send tankerne på ferie til ukendte lande. Eller brug dem som inspiration til, hvor turen skal gå hen, når du skal planlægge din næste rejse.

social_credit-arnoldbusck.jpg

Foto: Arnold Busck: Lucinda Riley's de syv søstre

 Brasilien

Farverige gader, den ikoniske Kristus-figur på toppen af Corcovado - og samba i massevis! Rio de Janeiro er kendt for sit pulserende storbyliv, og det er præcis, hvad der møder Maia D’Aplièse, da Pa Salts ledetråd fører hende til en herskabsvilla i den brasilianske hovedstad. I seriens første bind De syv søstre følger vi sideløbende Maia i nutidens Rio og en dramatisk kærlighedshistorie i 1927, der viser sig at have stor betydning for hendes biologiske familie.

 Norge

Vi kødder ikke, når vi siger, at norsk kultur er meget andet end SKAM. I andet bind Stormsøsteren fører en bog fra Pa Salt den unge Ally d’Aplièse til det charmerende, norske fjordlandskab, hvor hun opdager, at hendes fortid er forbundet til en ung, ukendt sangerinde, som levede for hundrede år siden og sang til premieren af Henrik Ibsens Peer Gynt. Samtidig trækker historien tråde til nazisternes hærgen før og under 2. verdenskrig

 London

Londons små, hyggelige vintage-boghandlere og antikvariater minder så meget om Diagon Alley, at de kan tage vejret fra enhver Harry Potter-fan. I Skyggesøsteren lander Star d’Aplièse akkurat i sådan én, da hendes ledetråd afslører navnet Flora MacNichol – en kvinde der levede hundrede år før, Star overhovedet ankommer til byen. Hun dykker ned i den mystiske kvindes historie og finder ud af, at den også gør hende klogere på sin egen.

 Australien

Det store, farverige kontinent på den anden side af kloden byder på både storby og rå natur – og i Perlesøsteren oplever CeCe d’Aplièse begge dele. Et gammelt sort-hvid-foto leder hende fra England til Sydney, hvorfra hun bevæger sig ind i landets kæmpestore røde centrum til bl.a. Alice Springs og det afsidesliggende Broome på Vestkysten. På rejsen får hun et indblik i perleindustrien, aboriginerkulturen og den barske tid under koloniseringen.

Spanien

Har du været på solskinsferie i Sydspanien, har du garanteret hørt om den smukke, andalusiske bjergby Granada. Her ender Tiggy d’Aplièse i Månesøsteren, da en sigøjner med spansk oprindelse fortæller hende, at han har til opgave at sende hende hjem. Også dette er startskuddet til en parallel fortælling om både nutid og fortid. Da Tiggy ankommer til byen, bliver hun straks suget ind i historien om flamencodanseren Lucía, som blev født i 1912.

 Kenya

Egentlig starter Solsøsteren på det hektiske Manhattan, hvor Electra d’Aplièse arbejder som topmodel. Men da hun modtager et brev fra en fremmed kvinde, der hævder at være hendes bedstemor, sætter hun kursen mod Kenyas åbne vidder. Under opholdet kommer Electra tættere på landets turbulente historie, fantastiske natur – og fortællingen om en smuk og mystisk masaiprinsesse, der levede år tilbage, og også viser sig at være familie.

’De syv søstre’ af Lucinda Riley

Maia D’Apliese og hendes fem søstre er blevet kaldt hjem til deres barndomshjem Atlantis – en stor, smuk villa ved Genèvesøen – da deres elskede far, den sky mangemillionær Pa Salt, er død. De er alle blevet adopterede som små, og nu har Pa Salt efterladt dem hver især en ledetråd, der kan føre dem tilbage til deres sande ophav.

Læs mere om den medrivende bogserie her 

De-syv-søstre---lucinda-riley.jpg