6 ting kvinder kan lære af Mr. Grey

Millioner af kvinder på verdensplan har glubsk labbet 50 Shades of Grey-historien i sig. Historien om romancen, kontrakten og de erotiske, sadomasochistiske eskapader mellem den magtfulde, dominerende og følelsesmæssigt beskadigede Christian Grey og den uskyldige, almindelige, unge og smukke Anastacia Steel. Noget nær lige så mange er forarget over både portrætteringen, forherligelsen og romantiseringen af et forhold, som bærer præg af mandsdomineret kontrol og vold. Men uanset om man elsker eller hader fortællingen, så er der et par ting, vi kvinder kan lære af den og Mr. Grey, mener Jakob Olrik, sexolog, foredragsholder og forfatter:

1. Kvindeappellen handler om det psykiske spil
–  Lige så mange kvinder, der har læst bøgerne eller set filmene, lige så få mænd har. Og den kvindeappel er egentligt lidt overraskende, fordi historien repræsenterer et meget patriarkalsk verdensbillede. Det er ret besynderligt i en tid, hvor kvinder på alle mulige måder markerer som selvkørende, selvstyrende og uafhængige af mænd. På den måde er historien en modsætning til sådan som kvinder ellers repræsenterer og opfatter sig selv i dag. Og hvorfor appellerer historien så ikke til mænd, når den både centrerer sig om det mandestyrede verdensbillede og byder på en masse om erotik, sex, og frække scener? Det, tror jeg, er fordi, historien mest af alt handler om noget andet. Selvom det på overfladen handler er SM og dominans, så er det i virkeligheden romantik og det psykiske spil mellem mand og kvinde, der trækker historien. Og vel at mærke et psykisk spil, hvor kvinden kan få lov til at være uskyldig og naiv og overlade styringen til en mand, der ikke rigtigt findes mere, forklarer Jakob Olrik.

2. Vi længes efter den dominerende, styrende faderfigur
– … Sat på en spids. I modstriden mellem kønsrollerne i den virkelige verden og dem, der er i historien, ligger der en undertrykt længsel efter den dominerende og styrende faderlige rolle, som Grey repræsenterer, mens hun får lov til at repræsentere det lidt uskyldige, godtroende og naive. Det er jo nogle meget, meget klassiske kønsroller, som i bund og grund er helt vildt forældede, men som åbenbart lever som en slags eventyr. Det er jo en prinsesseverden og et prinsesseeventyr, som ligger meget fjert fra virkeligheden. Populariteten er både et udtryk for en fascination af det absurde, og at mange kvinder godt kan længes efter brudstykker af kønsrollerne, historien portrætterer. De færreste sukker nok efter kvælningssex, smæk og kontraktuelle løsninger, men i tidsafgrænsede, årsagsbestemte fraktioner, har Grey inspireret kvinder til at længes efter den stærke mand, patriarken, ham som ikke slingrer i valsen, som kan passe på dem og sørge for dem. Det er en længsel efter lidt kontroltab. Kun lidt.

3. Vi er selv Mr. Grey
– Faktisk er vi lidt vidne til et absurd teater, hvor Grey i virkeligheden repræsenterer den moderne kvinden, mens Ana repræsenterer manden. Det er kvinden, der på mange måder styrer vores kærligheds- og parforholdsliv i dag. Det er kvinden, der er forvalteren. Det er hende, der definerer forholdet. Det er hende, der definerer, hvornår man har sex, og også om det så var god sex, når vi har det, for det er hendes evaluering, der er den afgørende. Så på mange måder er der masser af Grey i moderne kvinder i dag. Hvis man så skal køre den helt ud, som Grey gør, så kan kvinder måske lære noget af det her med at være den aktive og den passive i et forhold. Når det kommer til stykket, så er det hende i fortællingen, der vinder magtkampen, der er imellem dem. Det ender jo med at være ham, der bryder sammen for hendes fødder. Er vi så draget af os selv? Måske. Måske det modsatte. Dualitet i kønsrollerne er bare interessant, siger sexologen.

4. Vi elsker erotisk nostalgi
– Ligesom vi også godt kan lide historier om baroktiden, hvor kvinderne går rundt i store kjoler, og mændene bukker for dem, kysser deres hånd og kærtegner deres kavalergang, så er det her et andet billede af fortiden, som vi romantiserer. Det er i virkeligheden erotisk nostalgi, der har ramt plet. Men man skal huske, at nostalgi jo ikke er båret af et ønske eller en vilje på, hvordan man ser sit liv fremadrettet. Jeg tror overhovedet ikke, at kvinder i virkeligheden ønsker sig tilbage og ønsker sig ejet. Men de har alligevel en lyst til en flig af det. Og det er jo det, der er dilemmaet. Det element synes jeg kendetegner meget godt, den tid vi lever i: vores søgen, og manglende søgen efter den umulige kærlighed. Det er et tema alle snakker om. ”Hvorfor fanden kan ingen finde ud af at blive sammen? Hvorfor er der ingen, der kan finde hinanden? Hvorfor er mændene sådan nogle skvat, og hvorfor er kvinderne så hårde og umulige at komme ind til?” Der er forvirring og opbrud i vores virkelige liv hvad kærlighed og kønsroller angår, og så er det jo rart at drage ind i en fortælling, hvor alt er anderledes og meget simpelt.

5. Psyke og seksualitet hænger sammen
– Christian Grey kan lære os, at seksualitet og psyke hænger sammen – vi er hele mennesker, og selvom vi nogle gange føler, at vores seksualitet er noget, vi har i en kasse, som vi kan lukke op, når vi har lyst. Men seksualiteten er med os over alt, også når vi ikke er på seksuelt modus på arbejdet for eksempel, eller når vi er sammen med venner og veninder. Og seksualiteten defineres også af alt, hvad der omgiver os. Vores erotiske præferencer har et udspringspunkt. Og vi kan lære, at være ved det og være nysgerrig på, hvorfor vi tænder på det, vi gør. Præcis som Greys seksualitet har en forankring og er forgrenet udi hele hans liv og person, så er din og min seksualitet det også. Og præcis som Ana, der tror hun ved, at hun er en pæn ”vanilla-pige”, som er til to stearinlys, missionær og lidt hygge-hygge, så kan vi kun se spidsen af isbjerget, når det gælder vores seksualitet. Grey vækker jo noget i hende. Der udfolder sig pludselig et univers, hvor hun mærker sig selv på en helt ny måde via smerte og afstraffelse, og den del af hendes seksualitet anede hun ikke fandtes, siger Jakob Olrik.

6.  Vi er kønsidentitetsløse
–  Historien er på ingen måde et tidsbillede, men fænomenet ér et godt tidsbillede. Fænomenet er netop, at historien er stormende populær og stormende upopulær – og det viser egentligt meget godt, at vi har at gøre med kønsroller i opbrud. Det hele flyder sammen, og både mænd og kvinders domæner og identiteter er på mange måder uafgrænsede og udefinerede. Man kan være, hvad man vil, og det er på en måde enormt anstrengende. Grey og Anas kønsroller er fuldstændigt karikerede, og det både fascinerer og provokerer os.