Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Fifty Shades - Fri
Foto: United International Pictures

Fifty Shades - Fri

7 ting du ikke vidste om Fifty Shades

Om kort tid rammer den tredje film om Christian Grey og Anastasia Steeles saftige romance det store lærred. Mens du venter, løfter vi tæppet for 7 skøre ting, du sikkert ikke allerede vidste om Fifty Shades-filmene.

1. Babybodystocking, smudsafvisende rengøringsmiddel eller en rulle gaffatape?
Du vidste sikkert, at både bøgerne og filmene er en bragende succes, som har placeret forfatterinden E.L James på Forbes liste over bedst sælgende forfattere, men vidste du også at fænomenet har ført til mere eller mindre underlige spin-offs og salgssucceser? Der er blandt andet produceret en linje babytøj med tryk som ”9 months ago my mommy read 50 Shades of Grey” og ”All my mommy wanted was a night with Mr.Grey” og en rengøringsmiddel, som skulle få soveværelseseskapader rengjort i en ruf. Mere indirekte førte filmene også til, at salget af helt almindelige byggemarkedsprodukter såsom gaffatape, bomuldsreb og ledningsremme steg vanvittigt meget, og mange steder meldte om udsolgt i kølvandet på filmenes biografpremiere.

2. Nok ser vi utrolig meget af Christian Grey i filmene, men kronjuvelerne…
… gemmer han bogstaveligt talt i en godtepose, så dem får vi ikke at se. Det står nemlig i den tidligere undertøjsmodels kontrakt. Ren praktisk betyder det, at Jamie Dornan, når han ser allermest sexet og bar ud, render rundt med sagerne i en lille pose, der bliver snøret ind. Et usexet, men sjovt billede til din nethinde, når du ser filmene. Skal den have et nøk mere, har han selv fortalt at posen er hudfarvet og mest af alt ligner en lille pose med vindruer, når den er monteret. …Æhh, haps?

3. Forfatteren E.L James har selv beskrevet trilogien som et produkt af en midtvejskrise
Midtvejs i livet fortaber nogle kvinder sig i trist til furerne, der møder dem i spejlet, andre skræmmes af, at halvdelen af livet snart er gået. Andre igen mærker ikke krisen og moser på, som aldrig før. Og så er der kvinder, som den nu 54-årige E.L James, der som hustru, mor to børn og med en udmærket karriere som tv-redaktør brugte livets midtvejskrise, som den også kaldes, til at afsøge nye afkroge i sig selv, samlivet og karrieren og skrive nogle af de allermest populære og indtjenende bøger i nyere tid. Hun er tilmed blevet udråbt som en af de mest indflydelsesrige personer i verden 2012 af TIME Magazine. Fan eller ej – det en pænt sej måde at håndtere en midtvejskrise på.

4. Jamie Dornan var ikke den oprindelige Mr. Grey
…men sprang til i ellevte time, da skuespiller Charlie Hunnam fra Sons of Anarchy pludselig sprang fra rollen på grund af planlægningsvanskeligheder i hans professionelle kalender. En beslutning han senere selv har kaldt den værste i hans professionelle karriere. Til gengæld blev rollen Jamie Dornans helt store gennembrud. Hvad han præcist har tjent på filmene vides ikke, men vi ved, at han blev tilbudt over 10 millioner kroner alene for at smide de sidste klude for kameraet i Fifty Shades - i mørket, men takkede pænt nej.

5. Selv skuespillerne fik røde kinder af sexscenerne
Dakota Johnson har indrømmet at hun tyede til whisky-shots før hun kastede sig ud i de store nøgenscener, og Jamie Dornan har røbet, at det mest frygtede og pinagtige for ham ved filmatiseringen af trilogien var udførelsen af hans orgasme-ansigt. Desuden har ingen af hovedrolleindehaverne været ivrige for at deres nærmeste pårørende skulle storme ind i biografmørket og se filmene. Jamie Dornans kone har ikke set nogle af filmene, og det er han ganske fint tilfreds med, har han udtalt, og Dakota Johnson har fortalt, at hendes familie og brødres venner gerne måtte lade være med at se filmene, da det ville være pinligt for hende.

6. En af bøgernes mest ikoniske scener blev undladt i filmen
Pisk, smæk, reb, remedier og en masse sexscener kom med. Men det gjorde den famøse scene fra bogen, hvor Christian fjerner en tampon på Anastasia ikke. Dét blev alligevel for meget af det gode for det amerikanske hold bag filmen. Faktisk blev det ikke engang overvejet, har instruktør Sam Taylor-Johnson fortalt. Efter sigende fordi det store lærred ikke har brug for så eksplicitte og grafiske billeder, som bøgerne.

7. Den største fristelse for Jamie Dornan under de mange sexscener…
…var at få Dakota Johnson til at grine. Når scenerne var allermest dampende og på ved mod klimakset kunne den irske charmør ikke dy sig for at lave fis. For eksempel har han præsteret at trutte en fanfare i bedste tegneseriestil og dermed brudt koncentrationen for hele filmholdet - til stor morskab for sin medskuepillerinde.

Fifty Shades - Fri

Jamie Dornan og Dakota Johnson er tilbage som Christian Grey og Anastasia Steele i “Fifty Shades - Fri”, det tredje kapitel i den populære filmserie, baseret på det verdensomspændende bestseller-fænomen “Fifty Shades”.

Filmen bygger videre på historien, som tog sin begyndelse i “Fifty Shades of Grey” og ”Fifty Shades – I mørket”, der på verdensplan har indtjent næsten $950 millioner.

“Fifty Shades - Fri” er instrueret af James Foley (”Fifty Shades – I mørket”, “Fear” og “House of Cards”) og producerne er igen Michael De Luca, Dana Brunetti og Marcus Viscidi, sammen med skaberen af blockbuster-serien E. L. James.

Manuskriptet er skrevet af Niall Leonard baseret på James’ roman.

Biografpremiere den 8. februar. Billetter kan bestillet her.

Se, hvad vi ellers skriver om: Fifty Shades