9 skønne sommeroplevelser i og omkring Aalborg

9 skønne sommeroplevelser i og omkring Aalborg

Aalborg og omegn er den perfekte getaway, hvis du drømmer om, at årets sommerferie skal byde på både natur og kultur, shopping og sightseeing - og lækker mad. Se med her, hvor vi guider til, hvad du skal se og opleve.

Sidste år blev Aalborg udråbt til det 8. mest interessante sted at besøge i verden af selveste New York Times. Og spørger du os, er vi helt enige i, at den nordjyske hovedstad kan noget særligt.

Byen har spændende museer, lækre butikker, hyggelige havneområder og fantastiske madoplevelser. Med andre ord; ALT hvad en storbyferie skal kunne – og lidt til.

Men det er ikke det eneste. I området omkring Aalborg er der også masser af skønne destinationer, der er værd at sætte kursen mod, når du skal ud i sommerlandet. Se bare her, hvad du kan lave inden for en halv time fra centrum. Vi præsenterer dig for: Aalborg Kyst og Aalborg Fjordland

Ægte Morten Korch-idyl langs Limfjorden

Under 30 minutter i bil fra Aalborg finder du Aalborg Fjordland med flot, varieret natur så langt øjet rækker.

Smid fx cyklerne på taget, pak en picnickurv, find fiskestangen, kikkerten, vandreskoene eller kajakken frem, og tag på eventyr ud i de spændende, nordjyske landskaber langs Limfjorden.

Mens du er afsted, bør du også lægge vejen forbi vikingepladsen ved Sebbersund og gøre madpakke-stop ved idylliske Halkær Mølle. Det bliver ikke mere Morten Korch!

Læs mere her.

 

De børnevenlige strande

visit-aalborg---hals-strand.jpg

På den nordjyske østkyst, ved de små byer Hals og Hou, kan du besøge nogle af Nordeuropas mest børnevenlige strande. Vandet er så dejligt lavt, at både børn og voksne skal langt ud, før det når til navlen.

På strandene er der god plads til spil og leg, afslapning og fordybelse og aktiviteter på land og i vandet. Rammerne er altså helt perfekte til at bruge en, eller måske endda flere, dasedage i solen med familien.

Psst … Vidste du, at du kan blive konge på egen ø ud for Bisnap Strand?

Læs mere her:

Gå på opdagelse blandt fortidens vikinger

visit-aalborg---nordjylland.jpg

Et stenkast fra Aalborg centrum ligger et af Danmarks smukkeste fortidsminder, Lindholm Høje. 

I området er der fundet grav- og bopladser fra både den germanske jernalder og vikingetiden, som, pga. det nordjyske klima, er blevet bevaret – og i dag giver de mange besøgene et helt unikt kig ind i fortiden.

Opdag også den tilhørende landsby, hvor du blandt andet kan se huse, hegn, brønde og kogegruber.

Læs mere her:

Rav-jagt på Bisnap strand

På skønne Bisnap strand er der mulighed for at få en klump af havets guld med hjem i lommen. Dog er det kun de allerdygtigste – eller heldigste! – der faktisk kan få øje på ravet, så bliv ikke skuffet, hvis du må gå tomhændet hjem.

Heldigvis er stranden også lækker at bade på, og uanset om du har heldet med dig eller ej, er området bestemt køreturen værd.

Læs mere her:

Danmarks hyggeligste fiskerby?

visitaalborg---intext.jpg

Omringet af fantastiske strande og store skove finder du Hals – den hyggelige fiskerby ved Limfjordens østlige munding.

Hals er en charmerende lille by med små gader, dejlig stemning og et fint havneområde, hvorfra der er udsigt over Limfjorden og Kattegat samt det historiske skanseanlæg Hals Skanse. Om sommeren er her fyldt med liv, når glade gæster besøger byen og bor i de nærliggende sommerhuse langs de børnevenlige strande.

Er du til vandsport, skal du helt sikker togså lægge vejen forbi Grete hos Lodsens Datter til en omgang Stand Up Paddle.

Læs mere her: 

Gå i fodsporene på Vilde, Vidunderlige Danmark

visit-aalborg---vild-natur.jpg

foto: Steen Nordhagen

Du har nok set det fantastiske DR-program med Lars Mikkelsen som fortæller – og måske også bemærket Lille Vildmose, der, trods navnet, er Nordvesteuropas største højmose med unikke naturområder og græsningsskove.

I 2015 blev der skrevet Danmarkshistorie, da en håndfuld svenske elgkalve flyttede ind i mosen. Siden har de fået selskab af flere voksne elge, unger og omkring 40 krondyr. Lille Vildmose er med andre ord fyldt med spændende dyreliv – bl.a. også kongeørne, havørne, traner og vildsvin.

Er du interesseret i natur og dyreliv, kan du slå et smut forbi Lille Vildmose Center, hvor du kan blive klogere på det unikke område og dyrene, der bor der.

Læs mere her:  

Få én på natur-opleveren i Hammer Bakker

visit-aalborg---hammer-bakker.jpg

foto: Jørne Skoven

I naturskønne Hammer Bakker er der mulighed for at sove i naturen – i alt slags vejr. Området gemmer på hyggelige primitive lejrpladser med store og rummelige shelters, hvor du kan afprøve dine evner med bålmad, nyde roen der lægger sig over pladsen og gå på opdagelse i den skønne natur.

Husk også at tage mountainbiken med på tur. I Hammer Bakker finder du nemlig nogle af Danmarks bedste spor.

Læs mere her:  

Egholm… Almost like Manhattan!

Egholm er en lille perle i Limfjorden, hvor du kan få ægte ø-idyl, ro og afslapning - ganske tæt på storbyen. Hop på færgen fra fastlandet, og nyd den smukke, 5 minutter-lange tur på vandet.

Øen rummer en planteverden i særklasse, et mangeartet dyreliv og varierende natur. Gå fx Egholm rundt via de spændende vandreruter, og oplev de mange sights undervejs.

Har du lyst til at bruge mere end én dag på øen, kan du tage en overnatning på den primitive lejrplads eller vågne op til fuglekvidder på herregården Egholm Vestergaard.

Læs mere her:

 

Go glamping! i skønne Hou

Hos Go Glamping er nærvær i fokus. Det ses allerede fra ankomst, hvor du bliver mødt med nordjysk charme, hyggelige omgivelser og lokale råvarer.

Glamping-teltene er placeret på en lille åben eng omgivet af fredsskov og med kig til Skovgaardsminde – en smuk landejendom fra 1867. Uanset hvilket telt du booker, vil du altså bo i ugenerede, idylliske omgivelser med områdets fantastiske dyre- og fugleliv helt tæt på.

Læs mere her: