madspild
SPONSORERET indhold

Hvad gør du egentlig selv for at bekæmpe madspild?

En gennemsnitsfamilie i Danmark smider 20 procent af deres mad i skraldespanden. Sammen med Folkekirkens Nødhjælp sætter ALT for damerne fokus på, hvor lidt der egentlig skal til for at gøre noget ved det.

Af:: Redaktionen Foto: Getty Images
04. okt. 2019 | Livsstil | ALT for damerne

Tænk lige tilbage på aftensmaden i går. Du blev garanteret mæt. Måske endda lidt til. Men spiste du op? Og hvad gjorde du med resterne?

Der er god chance for, at du smed dem ud, for de private husholdninger står for den største andel af det samlede danske madspild. Især er vi slemme til at købe meget mere frugt og grønt, end vi kan spise. Vi køber også alt for meget kød, som vi ender med at kyle i skraldespanden. I alt smider vi 715.000 ton madvarer ud hvert år.

LÆS OGSÅ: Familie til kamp mod madspild: Sådan sparede vi 500 kroner om ugen

Det er spild af penge. En gennemsnitsfamilie smider mad ud for ca. 10.000 kroner hvert år. Det er skørt, fordi der samtidig er 800 millioner mennesker andre steder i verden, der hver dag går sultne i seng. Og så går det ud over miljøet: CO2-udledningen fra madspild er næsten lige så stort som fra verdens samlede vejtransport.

Vi zoomet ind på nogle af de ting, vi som helt almindelige forbrugere kan gøre i hverdagen. Små ting, der ikke vil gøre vores liv hverken sværere eller mindre lækkert. Med nogle små fif og lidt planlægning er det ret nemt, fandt familien Larsen fra Bagsværd ud af, da de med kok Jesper Vollmer på sidelinjen deltog i et lille eksperiment.

– Madspild har store konsekvenser for vores klima, og klimaforandringerne går oftest hårdt ud over verdens mest fattige og sårbare. Det er ofte dem, der står for skud, når tørke, oversvømmelser og andre former for ekstremt vejr rammer, siger general­sekretær for Folkekirkens nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen.

Hun forklarer, at så længe de rige lande står for størstedelen af den samlede CO2-udledning, så overlader det meget lidt råderum til de fattigste lande.

LÆS OGSÅ: Mette Lykke: Vi smider en tredjedel af vores mad ud, og det giver ingen mening!

– På den måde bliver de hele tiden sat tilbage. Det er vigtigt, at vi forstår, at vi er en del af et globalt fællesskab. Vi kan ikke blive ved med at forbruge, som vi gør i dag, for så er der ikke plads til udvikling i verdens fattigste lande, siger hun.

På verdensplan arbejder Folkekirkens Nødhjælp med at mindske madspild i udviklingsprojekter, hvor det går ud på at udnytte jorden bedre og opbevare fødevarerne, så de kan holde sig længere. Bønderne får hjælp til at få solgt høsten og indføre nye afgrøder, der kan modstå det ustadige vejr.

Herhjemme driver Folkekirkens Nødhjælp indtil videre tre Wefood-supermarkeder i Danmark, der sælger overskudsmad med f.eks. beskadiget emballage, forkert mærkning eller overskredet holdbarhedsdato fra blandt andre Føtex og Nemlig.com.

– Med Wefood kan man gøre en forskel i sin egen hverdag, som samtidig er til gavn for mennesker i nød. I Folkekirkens Nødhjælp mener vi, at der er en forbrugerrevolution i gang, hvor danskerne bliver mere og mere bevidste om, hvilken forskel de selv kan gøre på den lange bane. Både for deres egen pengepung, for klimaet og for den store ulighed i verden, siger Birgitte Qvist-Sørensen.

LÆS OGSÅ: Louisa Lorang: 4 gode råd til at mindske madspild

I 2018 solgte Wefood 173,5 ton mad, som ellers ville være endt i skraldespanden. Butikkerne indtjente 1,2 millioner kroner, som bliver brugt på at bekæmpe sult i de mest sårbare lande. Folkekirkens Nødhjælp drømmer om at åbne endnu en butik i 2020 og opfordrer alle til at købe aktier i Wefood.

– Vi har brug for ny kapital, da vi ikke ønsker at bruge penge, som ellers skulle gå til verdens fattigste. Aktien giver dig et fysisk bevis på, at du støtter kampen mod madspild; at du er en del af en folkelig bevægelse, siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Madspild er et globalt problem, der kræver en global indsats. Men lige præcis med madspild kan den enkelte sagtens gøre en forskel i hverdagen.

Anbefalet til dig