ALT tester: Orgasmekursus

– ÉT-TO-ÉT-TO-ÉT-TO-ÉT-TO… Ylva Franzén sætter takten, og vi andre følger trop.
Jeg ser lidt forlegent rundt på de andre, men skynder mig at lukke øjnene. Skønt vi er fuldt påklædte, føles det ret intimt at lave knibeøvelser i fællesskab.

Vi befinder os på kærlighedspensionatet Venusgården i Skåne – syv kvinder sidder på hver sin stol og kniber. Blafrer med vores vaginaer, om du vil, eller rettere sagt: en vagina, en kusse, en yoni, en fitte, en concha og to navnløse. Forinden har vi nemlig hver især skulle navngive vores køn, og vi seks kvindelige kursusdeltagere kommer fra både Sverige, Danmark, Norge og Spanien og er desuden generelt ret uafklarede omkring, hvad sådan en egentlig hedder.

Den yngste er 28 år, den ældste 64, men vi er her for det samme – at lære mere om os selv, at komme i kontakt med vores erotiske potentiale, at få inspiration.

Et par måneder forinden læste jeg Ylva Franzén bog ”Kvindens nydelse”. Den handler om kvindens fantastiske potentiale for at nyde erotik og få orgasme. Det er på grund af den bog, jeg sidder i Skåne. For hvis jeg nu får en ordentlig dosis erotikpædagogik i praksis, kunne det være, at jeg kom til at ligge mindre under for mine kropskomplekser og fik lidt nemmere ved at give mig hen i sengen?

Nøgen med alt tøjet på
Det skal handle om orgasmer, men ideen er ikke, at vi skal onanere sammen. Der er heller ingen nøgenhed på Ylva Franzéns kurser. I hvert fald ikke i fysisk forstand. Sådan åndeligt føler jeg mig nu ret afklædt, da vi indleder med at fortælle hver vores erotiske historie – om vores livs seksuelle højdepunkter. Jeg lytter, fascineret og andægtig over at komme så tæt ind på livet af disse kvinder. Så forskellige vi er! Én kan få mange forskellige slags orgasmer og elsker både med sin mand og andre mænd. Andre har svært ved at give sig hen – og ved at tro på kærligheden i det hele taget. Da det er min tur, mærker jeg varmen skyde op i kinderne. Jeg er journalist og vant til at sætte ord på kærlighed og seksualitet, men jeg skal lige love for, at det er noget andet, når det er mine egne intime oplevelser, der skal italesættes.

Stuen, hvor vi sidder, dufter af blomster og røgelse og er dekoreret med frugtbarhedssymboler, eksotiske lamper, syrener i vaser og glimtende indiske stoffer. Her er åbent til kip under loftet, stadig bliver rummet fortættet af følelser, efterhånden som vi en efter en giver os til kende. Jeg mærker endda tårerne presse sig på, da den ældste iblandt os taler:

– Jeg har aldrig fået en orgasme. Min mor slog mig over fingrene som lille, fortæller kvinden, for hvem en strengt religiøs opdragelse stadig, nu hun er pensioneret, blokerer for den erotiske nydelse.

For en halv time siden var vi fremmede for hinanden. Nu deler vi frit, hvad vi længes efter, hvad vi drømmer om, hvor vi er i vores liv – med og uden mænd. Ylva sidder roligt i sin lænestol med de nylonstrømpebeklædte ben over kors og er tovholder for os alle, og det er tydeligt, at der er meget langt til grænsen for hendes rummelighed.

Da den sidste har talt, er ringen på en sælsom måde sluttet. Fortroligheden, som vi de næste par dage vil bevæge os i, er etableret, og det er med en sårbarhed og styrke, jeg den aften går til ro i dobbeltværelset kaldet Tao-rummet med den runde seng, som jeg deler med en deltager, jeg kender hjemmefra.

Kend din klitoris
Næste morgen står vi op til en strålende solskinsdag og drikker morgenkaffen i solen under den duftende blåregn. Forventningsfulde og på én gang trygge og spændte. Venusgården er uden sammenligning den sanseligste bygning, jeg nogensinde har opholdt mig i. Stuerne er en nydelse at være til stede i og den perfekte ramme for at tale åbent om seksualitet. Der er perlebroderier på væggene, store malerier af nøgne kvinder, stearinlys i gyldne stager og rosenbuketter i karmene. Farverne er dybrød, pink, guld, orange og okker, og de dominerende stoffer er velour og silke. Vi går på bare tæer på glatte trægulve, smyger os i quiltede tæpper, bevæger os blandt spejle og krystaller, slænger os på ottomaner og i tunge, mørke træmøbler.

Læs også: Kønsforskelle: 10 gode råd - fra ham til dig

Nogle gange underviser Ylva, andre gange deler vi erfaringer med hinanden. Om vores kroppe, vores idealer og om, hvordan virkeligheden ser ud. Om orgasmer eller manglen på samme. Om os selv og om vores mænd. Alder og udseende betyder absolut intet her, og det er utroligt befriende.
Vi taler særligt længe om klitoris. Klitoris er Ylvas kæphest, om man så må sige. Da hun beskriver, at klitoris faktisk er et ganske stort gaffelformet organ, der findes inde i bækkenet – og at den lille tap kun er en brøkdel af klitoris – kan det nok være, øjne bliver spærret op i lyttercirklen.

– Jamen, hvorfor VED vi dog ikke den slags, siger en kursist bestyrtet.

– Lærebøgerne er betragteligt bagud på dette punkt, beklager Ylva.

Erotikpædagogen, der har talt med flere hundrede kvinder om deres nydelse, er utrolig træt af snak om, hvilke orgasmer der er bedst.

– Hvorfor skulle det være finere at få en orgasme udløst i vagina end via klitoris, spørger hun os.
Det har vi ikke lige et godt svar på. Selv om et par kursister har oplevet det, er vaginale orgasmer ikke dem, vi får flest af, viser det sig. For erotikpædagogen er nydelse det vigtigste, ikke hvordan den kan kategoriseres, og jeg slapper mere og mere af.  Med den nye viden giver hypen om skedeorgasmer pludselig begrænset mening – for en mand kan jo nærmest ikke penetrere en kvinde uden at berøre den dybere del af klitoris. Ylva Franzén går også minutiøst til værks i beskrivelsen af, hvordan sådan én kan berøres. Jeg har aldrig tænkt over de finere nuancer i den kropsdel, og det går op for mig, at jeg måske nok ikke har haft en særlig sofistikeret tilgang til min egen krop. 

Orgasmeassistance
Det er befriende at sætte ord på, og det er tankevækkende, hvor lidt vi, der er til stede, faktisk plejer at dele med andre kvinder, finder vi ud af. Ylva deler papirer ud. Det er fotokopier af nogle af hendes håndskrevne noter.  Der er også nogle fine små tegninger af elskende i forskellige stillinger, f.eks. ”søstjernestillingen”, som Ylva er meget varm fortaler for, fordi kvinden her kan stimulere sig selv undervejs. Her kommer erotikpædagogen ind på det, hun kalder ”orgasmeassistance”.

– Ved I, hvor mange kvinder, der kommer af at elske med deres mænd? Ikke ret mange. Hvordan kommer I nemmest?

Ved klitorisstimulering og for egen hånd, viser sig at være svaret.

– Så hjælp dog til! råder Ylva.

Den yngste deltager, der er meget kæk og smuk på en lidt androgyn måde, fortæller, at hun ikke kan komme uden sin sorte vibrator – og den filur har hun utrolig svært ved at få introduceret for sin nye kæreste.  Den næste halve time går med, at vi sammen taler os frem til forskellige tilgange, hun kan prøve – og jeg tror, vi alle lærer noget undervejs af at lytte til hinanden.

Weekenden viser sig at blive en 36-timers fejring af kvinden og glæderne mellem kønnene. I baggrunden svæver Ylvas mand, Åke, diskret omkring og sætter te og peberkager og andre snacks frem til de kvindelige gæster.

Lørdag aften tilbereder alle kvinder et sensuelt festmåltid sammen. Afrodisiske ingredienser som tang, fetaost, oliven og æg bliver i Ylvas hænder til de lækreste tærter. Vi drikker dejlig rødvin og skaber i en blanding af grin og andægtighed to dessertfade med frugt, som til forveksling ligner et mande- og et kvindekøn.

Den sidste dag når vi til kursets lidt mere kontante discipliner. Vi fremviser hver vores favoritsexlegetøj medbragt hjemmefra. Jeg må sige, at det kribler lidt i maven. Det er ikke just sager, jeg plejer at dele med andre. Men selv om jeg er lidt forlegen, viser det sig rigtig lærerigt at se, hvad de andre hygger sig med af dildoer og snurrende dimser – og ikke mindst høre den konkrete forklaring på, hvordan genstandene helt præcist bringer nydelse. En af de fremviste vibratorer hedder Hitachi Magic Wand og er så kraftig, at batterier ikke er nok – den skal forbindes med en stikkontakt. Hele rummet dirrer, da den sætter i gang med sin snurren, og det oplyses, at den også er genial til behandling af muskelinfiltrationer. Den unge smukke kvinde har sin batteridrevne sorte forfører med, den er fiks og diamantbesat. Hun bliver lettet, da den norske kvinde viser sin favoritting frem. Det er nemlig en diskret dirrende, men dog powerful sag med fjernbetjening og et design fredsommeligt nok til, at hun måske tør introducere den derhjemme.

Demonstration i himmelsengen
La grande finale foregår i et af de smukke dobbeltværelser. Vi flokkes om himmelsengen, og Ylva opfordrer os til at demonstrere vores favorit-samlejestillinger for hinanden. Pædagogisk som hun er, lægger hun selv ud med at vise os ”søstjernen” og flere andre positurer med hjælp fra den unge vibrator-afhængige. Jeg vælger at give min del af det lille show i samspil med en kvinde, jeg kender hjemmefra, fordi det virker nemmest, men får det ikke desto mindre helt utroligt varmt, da jeg ligger med benene slynget om hende og skal forklare, hvad bonussen ved den her stilling er. De andre griner lidt, og det gør jeg også.  Det er fint nok, vi er jo bare nogle kvinder, der prøver at hjælpe hinanden lidt på vej.

Til farvel giver Ylva Franzén os hver et kram og en rose med i hånden fra stuens overdådige buket. Min er flammende orange. Jeg beskytter den hele vejen i toget til København, hvor jeg sammen med et par af de andre deltagere sidder med en fornemmelse af at være del af noget særligt.
Hjemme igen føler jeg mig udefinerligt stærk og fri, da jeg samme aften sætter mig ved familiens køkkenbord. Min krop er god nok. Fantastisk, faktisk. Der er ikke noget, jeg skal seksuelt – andet end i gang med at udforske noget mere. Mon min mand er klar på at prøve ”søstjernen” senere? Jeg er fuld af energi og tænker, at jeg lige så godt kan få startet på artiklen om weekendens oplevelser med det samme. Jeg sætter mig til rette. I lysekronen over bordet hænger jeg rosen fra Ylva med hovedet nedad. Nu skal fortroligheden deles.

Læs også:  "Sex er limen i et forhold"