Amalie Dollerup
SPONSORERET indhold

Badehotellet-stjerne er gravid med sit første barn: ”Vi kan næsten ikke vente”

Skuespiller Amalie Dollerup venter sit første barn til juni.

Af:: Amalie Louise Larsen Foto: Michael Stub / Her & Nu
10. jan. 2019 | Livsstil | ALT.dk

Der er en god sommer i vente for skuespiller Amalie Dollerup, som til juni kan tilføje den fine titel ’Mor’ til sit CV.

Sammen med manden Andreas Jebro venter hun nemlig sit første barn. Det fortæller den 32-årige skuespiller i en pressemeddelelse.

– Vi glæder os virkelig meget til at møde det fine, lille menneske, og vi kan næsten ikke vente til det bliver sommer, lyder det fra Amalie Dollerup, der i øjeblikket er i gang med prøverne på musicalen ’Mød mig på Cassiopeia’ på Folketeatret.

Noget, hun tilsyneladende vil fortsætte med lidt endnu.

– Jeg har det heldigvis rigtig godt og nyder prøverne på vores skønne ’Mød mig på Cassiopeia’. Jeg kommer til at spille rollen som Polyhymnia, så længe min graviditet tillader det, fortæller skuespilleren, der overlader rollen til Karin Nordly-Holst, når barslen trænger sig på.

LÆS OGSÅ: Amalie Dollerup: "Gud, hvor havde jeg meget til fælles med en herre, der var så meget ældre end mig"

Amalie Dollerup
Amalie Dollerup og Andreas Jerbro blev gift i august. Nu venter de deres første barn. Foto: Bo Nymann / Her & Nu

Sidste år kunne Amalie Dollerup og skuespiller-kæresten også afsløre en anden stor nyhed, da de den 5. august blev viet i Vor Frelsers Kirke. En aften, der tilsyneladende var lige efter hovedpersonernes ønske:

– Vi dansede og sang til den lyse morgen, som vi havde håbet på, og vejret var med os hele dagen og natten lang.... I dag er vi trætte, men fyldt af lykke oven på den fantastiske fejring af vores kærlighed til hinanden, lød det dengang fra Amalie Dollerup i et Instagramopslag.

LÆS OGSÅ: Stjernen fra Badehotellet: "Jeg kan mærke, at folk kigger lidt ekstra på mig nogle gange, og det kan jeg somme tider blive en smule paranoid over"

Den 32-årige skuespiller slog for alvor igennem i rollen som Sille i 90’er-hittet ’Strisser på Samsø’, men i dag kender de fleste hende nok som Amanda fra TV-succesen ’Badehotellet’.

Denne sommer har Amalie Dollerup desuden været en del af holdet bag Cirkusrevyen.

Anbefalet til dig