Amanda Collin: "Jeg bliver rasende over falske beskyldninger og egne agendaer"

Hvornår vidste du, hvad du skulle bruge dit liv på?
– Der er en stor forskel på at vide det og så rent faktisk gå i gang med at gøre det. Jeg vidste det nok allerede i 4. klasse til første skolekomedie og min spæde debut på de skrå brædder, men jeg forfulgte først min skuespillerdrøm, da jeg var 23.

Hvad ville du aldrig give penge for?
– Kærlighed.

Hvad er det vigtigste, du har lært om dig selv?
– At jeg ikke ved noget som helst. Jeg er meget begejstret over, at bare det, at man lever, gør, at man lærer noget. Jeg har været "voksen" i i hvert fald 10 år, det vil sige, jeg har en form for livserfaring. Jeg har venskaber, som jeg selv har valgt og også valgt fra, og jeg har interesseret mig aktivt for ting i 10-15 år. Før det, fulgte jeg nogle regler og prøvede at få gode karakterer og komme til tiden og sådan, men i mine 20'ere ­begyndte jeg at finde ud af, hvad jeg beundrer ved folk, musik, kunst og kultur. Så tager man lidt godt alle steder fra, og så begynder man at have noget, som man kan kalde for sig selv.

Hvad kan få dig til at føle dig uretfærdigt behandlet?
– Falske beskyldninger eller egne agendaer. Det bliver jeg rasende over. Jeg synes, jeg prøver at møde verden med et åbent sind, og når jeg ikke får det igen, så kan jeg blive ked af det og slukøret over at blive misforstået.

Færdiggør sætningen: Jeg kunne aldrig finde på, at...
– Spise McDonald's. Den dille sluttede, da jeg flyttede til New York og kom til at se dokumentarer om madindustrien og alle mulige andre forfærdelige ting. Jeg synes faktisk, det er frygteligt, hvor meget ulækkert der er til rådighed, som vi kan fyre i munden. Det er dårlige vaner og mangel på oplysning omkring, hvor farligt det er, både for krop og sind, men også for vores lille verden, og det gør mig ked af det. Jeg er ikke hellig på nogen måde, for det har jeg ikke ryggrad til, men en ko, der har haft et dejligt liv, og en burger til 20 kr. hænger i hvert fald ikke sammen.

Hvornår synes du, andre mennesker er barnagtige?
– Når man ikke kan se ud over egen næsetip. Eller hvis ­nogle bliver fornærmede. Der er jo ingen i verden, der er tankelæsere, så den der med "ej, men det kan man jo sige sig selv", den holder ikke helt, synes jeg.

Hvad skal du prøve, inden du dør?
– Mange ting. Hundeslæde på Grønland, et fasteretreat, at blive mor, motorcykelkørekort, skrive en bog måske? Det ville blive en lang liste, hvis jeg skulle fylde de næste 60 år ud med ønsker. Jeg vil også gerne have en appelsinplantage i Andalusien og sidde i et råhvidt hørsæt og male akvarel med løs hånd, mens jeg ammer min 5-årige søn, men måske jeg også bliver lykkelig, hvis der skete noget andet.

Hvilket talent ville du ønske, du havde?
– At tale alle sprog. Apropos frygten for at blive ­misforstået, så gad jeg virkelig godt have evnen til at kunne møde og forstå andre mennesker på kryds og tværs af sprog og kultur.

Hvis jeg kunne bestemme...
– Så gik vi alle sammen lidt mere op i miljøet. Nogle siger, at det hele alligevel er for sent, men hvis vi nu alle ­sammen lige gjorde os bare 20 procent mere umage, så tror jeg måske, det ville kunne mærkes. Og derefter så skulle man minde hinanden lidt om, at det hele nok skal gå, give en krammer og tale med sin nabo i stedet for at putte en seddel i postkassen. Spread the love og pay it forward. Oldie but ­goodie, ikke sandt?

LÆS OGSÅ: Sonja Richter: "Det kan være, jeg dør, men jeg giver ikke op"

LÆS OGSÅ: Kender du Flemming?

LÆS OGSÅ: Sammen kæmper de for at give stemme til det ukendte Underdanmark