Anders Lund Madsen
SPONSORERET indhold

Sådan snørede Anders Lund Madsens morfar tyskerne under krigen

Nogle modstandsfolk saboterede jernbaner, andre skjulte våben under 2. verdenskrig. Anders Lund Madsens morfar greb dog kampen mod de tyske besættere noget anderledes an, fortæller han i podcasten Lund & Løkke.

Af:: Simone Brandt Hald Foto: Martin Bubandt
31. okt. 2020 | Livsstil

Vi befinder os i de tidlige 1940’ere. Danmark er besat af tyskerne, men i det stille ulmer oprøret. På Falster har én mand sat sig for at forpurre tyskernes planer med noget så originalt som modstandsheste. Uduelige krikker, som ikke ville makke ret. Den mand var Anders Lund Madsens morfar.

”Min morfar solgte muligvis heste til tyskerne under krigen. Ja, ja, men det var meget vrangvillige heste,” fortæller en grinende Anders Lund Madsen i podcasten Lund & Løkke.

”Han var rigtig god til jyske arbejdsheste. Han solgte så de dårlige heste til tyskerne. Det betyder, at et af de eneste steder i Europa, hvor der absolut ingen krigshandlinger var under 2. verdenskrig, var på Falster. I høj grad takket være min morfars heste. Det, jeg vil kalde modtandsheste, som simpelthen ikke gjorde et godt stykke arbejde. Lidt smartere end at ligge i en eller anden grøft ovre i Jylland med noget jernbanesabotage, ikke?,” siger podcastværten henvendt til sin makker Lars Løkke Rasmussen, der også deler familieanekdoter fra krigen undervejs i samtalen.

Den tidligere statsministers mor opholdt sig nemlig på Bornholm under russernes bombardementer, hvor podcastparret er på visit netop nu. Sammen får de en snak om de aftryk, krigen har sat på danskerne. Om pulverdesserter, rationeringsmærker, og de ting, krig får os til at gøre. Som for eksempel at spise en puddelhund.

Lyt til podcasten Lund & Løkke.

Anbefalet til dig