"En morgen vågnede jeg og havde lyst til at skrige. Jeg kunne ikke lide den person, jeg var blevet"

– En morgen vågnede jeg og havde lyst til at skrige. Jeg kunne ikke lide den person, jeg var blevet, og jeg sagde til min mand, at jeg var nødt til at tage nogle dage i sommerhus for at tænke. Da jeg kom tilbage, var jeg sikker på, at ægteskabet skulle slutte.

Sådan fortæller Anna-Belinda Kock, som mødte sin eksmand for otte år siden. De blev de enige om at bo på Falster, hvor han kommer fra, fordi han var soldat i Vordingborg, og fik kort efter en søn.

– Men jeg kom aldrig til at trives. Jeg havde ikke det store netværk og følte mig ensom, mens min mand havde både familie og barndomsvenner, fortæller Anna-Belinda.

Dårlig trivsel er ikke frugtbart for et ægteskab, og med tiden begyndte forholdet mellem Anna-Belinda og hendes mand også at halte.

– Vi glemte hinanden i hverdagen, og vi var belastet af min eksmands udsendelser til Afghanistan, forklarer hun.

– Det er svært for en familie, og som soldat vender man sjældent upåvirket tilbage fra sådan en oplevelse.

LÆS OGSÅ: Sølvi blev skilt tre gange: “Tabet af kernefamilien er for evigt”

Fiaskofølelse

De havde længe talt om skilsmisse uden at handle på det, da Anna-Belinda pludselig den morgen indså, at hun ikke kunne fortsætte. Hun flyttede hjem til sine forældre i Faxe, og drømmen om den lykkelige familie var bristet.

– Tiden efter bruddet var hård. Jeg var 29 år, men havde allerede en oplevelse af at være en fiasko, fortæller Anna-Belinda, som flyttede fra sin mand – og fra sin søn.

– Jeg var ulykkelig og fuld af skyldfølelse, men det føltes som det mest hensynsfulde i situationen, for jeg ønskede ikke, at mit valg skulle fratage ham hans hverdag, siger hun.

I begyndelsen forsøgte de sig med en model, hvor deres søn også kunne være hos Anna-Belinda i hverdagen, men det viste sig hurtigt vanskeligt. Anna-Belinda arbejder som lærer i Karise, og hver dag brugte hun 50 minutter på at køre sin søn til skole og 50 minutter på at køre tilbage igen. For så at gentage turen om eftermiddagen.

– Min søn brød sig ikke om de lange køreture, og efter et år traf jeg beslutningen om kun at have ham hver anden weekend, fortæller hun.

– Det er mere end hårdt. Ikke mindst fordi jeg i mit arbejde hver dag er sammen med andres børn på samme alder og bliver mindet om savnet af mit eget.

For at fokusere på noget andet begyndte Anna-Belinda på intens træning. Hun løb forhindringsløb, gik til kickboxing og lærte at forsvare mig selv, hvilket gav både fornyet overskud og et vægttab på ti kilo.

I sin nye hverdag var kærlighed det sidste, Anna-Belinda tænkte på, men så begyndte en ukendt mand at like hendes billeder på Instagram. Det udviklede sig, og de skrev sammen i flere måneder, inden de endelig mødtes.

LÆS OGSÅ: Klumme af Frederikke Lett om fornyet babyhåb

Længes efter søn

– Allerede ved første møde vidste jeg, at ham ville jeg være sammen med, siger Anna-Belinda.

Kæresten er nu flyttet fra Fyn til Faxe, og han og Anna-Belindas søn kommer godt ud af det – hvilket er en forudsætning for, at de har en fremtid sammen, som hun siger. Selv har Anna-Belinda fundet en ny ro.

– Jeg har tidligere haft svært ved at stå fast på mine holdninger, men tiden alene har givet mig en ny styrke, og jeg har fundet tilbage til mine egne værdier, siger hun.

Det eneste, der endnu mangler, er en hverdag sammen med sønnen.

– Så længe min søn er glad, indretter jeg mig, uanset hvor tungt det er for mig selv. Men jeg længes efter den dag, hvor jeg også kan være hverdagsmor. Før bliver jeg ikke et helt menneske.

LÆS OGSÅ: Ditte Haue: ”Jeg ved, at selv om jeg kan fejle, gøre dumme ting og være irriterende, er jeg okay”

LÆS OGSÅ: Michèle Bellaiche: "Jeg orker ikke at redde en mand eller fikse ham"

LÆS OGSÅ: Pernille Aalund: ”Det gode ved at skifte stiletter ud med gummistøvler er, at det bliver mere vigtigt at være end at se ud”