Giv et blad i julegave. Priser fra 149 kr. Klik her →

Anna Mejlhede
Foto: Petra Kleis Anna Mejlhede er sogne- og orlogspræst i Holmens Kirke i København og forfatter. Hun bor i Nyboder med sin mand, 19-årige datter og deres to hunde

Anna Mejlhede: "Julen er jo også konflikternes, modsætningernes og savnets fest"

Hjemme hos sognepræsten Anna Mejlhede, 49, hænger lidt julepynt hele året og minder hende og hendes sognebørn om, at julen er hjerternes fest. Også de knustes. Hendes yndlingssalme er Velkommen igen Guds engle små, som altid går ind i den grådlabile lomme af hendes sangsjæl.

Hvorfor er julen hjerternes fest?

– Fordi den appellerer til det inderste i os. Til vores følelser, håb og drømme. Julen rammer os der, hvor vi enten er ukuelige i vores forestilling om fællesskab og hygge eller i vores desillusionerede forhold til begge dele. Og så rummer den for de fleste alle mulige minder om barndommen. Den stiller skarpt på det i livet, som er både stort og smukt og smertefuldt. Julen er jo også konflikternes, modsætningernes og savnets fest.

Hvad glæder du dig mest til ved julen?

– Til de mange uger op til jul, hvor lysene tændes i de vintermørke gader, og jeg kan få lov at være mere sammen med de mennesker, jeg elsker. Jeg har også fødselsdag i december og fylder rundt i år. Jeg glæder mig også til julen i Holmens Kirke, for den kommer altid bag på mig med sin skønhed, varme og julefred.

LÆS OGSÅ: Eksklusivt essay af Suzanne Brøgger: ”Kvinder med vinger”

Hvorfor skal man gå til julegudstjeneste?

– Fordi det er her, julens kerne fejres. Jul uden gudstjeneste er lidt som at komme til bryllup uden at have set bruden skride smuk og lysende op ad gulvet, mærket parrets bevægelse, hørt deres ja og sunget sammen med dem. Så er der selvfølgelig middagen og festen tilbage, men du har ikke bevidnet årsagen til den. I kirkerummet kan du desuden begynde din juleaften i fred og ro. Du skal ikke gøre andet end at være til stede.

Hvad er din yndlingsjulesalme?

– Jeg har mange! Men måske Grundtvigs Velkommen igen Guds engle små. Den går altid ind i den grådlabile lomme af min sangsjæl. Julen betragtes her gennem englenes tilstedeværelse, englene, der ikke går nogens dør forbi, men kommer til både høj og lav med julens budskab. Og så er det her, at Grundtvig skriver om julesorgen, der også er en del af højtiden.

Hvordan forholder du dig som præst til julesorg?

– Julen kan nemt blive anmassende forstået på den måde, at den kan rumme et alt for massivt krav om idyl. At vi skal hygge os og være glade. Men sådan er livet jo ikke, og vi kan ikke leve op til sådan et krav. Derfor er det vigtigt at skabe plads og lebensraum til den del af julen, der handler om sorg og savn. Fordi de dele af livet virkelig forstærkes af julen. Langt de fleste kan mærke julesorgen snige sig ind på dem på et eller andet tidspunkt i løbet af julen. Det er ikke for ingenting, at julesorgen og julens vemodighed fylder en del i Grundtvigs julesalmer.

LÆS OGSÅ: Pariserhjul og røde stjerner: Tag på magisk julemarked i Lübeck

Hvordan er man mere næstekærlig?

– Et godt udgangspunkt er at se i øjnene, at vi alle sammen er forbundet med hinanden. Ethvert menneskes liv vedkommer os. Både flygtningen, den psykisk syge, der går forvirret rundt på bare tæer midt i gaden og drankeren på bænken, kommer os ved, også selv om vi ikke kan hjælpe.

Hvad forener os?

– I julen får fællesskabet en ydre ramme at lægge sig ind i, fordi julen giver en forstærket fornemmelse af enhed, på trods af vores åbenlyse skel og helt forskellige livsvilkår. I julen gør vi de samme ting.

Bliver du aldrig træt af julen?

– Nej. Jeg går amok i julemusik og konfekt og har svært ved at pille pynten af både træet, hjemmet og mig selv, når Helligtrekonger er passeret, og alle andre har genindført normaltilstand. Af samme grund hænger der enten en stædig juleguirlande eller ranker med julehjerter i vinduerne året rundt, til stor undren for brudepar og dåbsforældre, der kommer til samtale hos mig.

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview, Livsstil og Jul