Anne-Mette Rasmussen var ikke i tvivl om, at hun skulle være med i "Vild med dans"
SPONSORERET indhold

Anne-Mette Rasmussen”: Statsministeriet havde ikke noget at skulle have sagt

Det var ikkedet, man forventede af en førstedame, men hun var ikke i tvivl om, at hun skulle være med i "Vild med dans".

Af:: Marie-Louise Truelsen Foto: Les Kaner
17. sep. 2014 | Livsstil | ALT for damerne

Da daværende statsministerfrue Anne-Mette Rasmussen i 2008 fik tilbuddet om at deltage i tv-programmet ”Vild med dans”, var hun ikke et sekund i tvivl om, at hun skulle være med. Også selv, om det måske ikke lige var det, man forventede af en førstedame. Det fortæller hun i denne uges ALT for damerne.  

Hvilke kommentarer forventede du?
– ”Hvad skal hun ind på det dansegulv for?” Eller ”uha, kan en statsministerfrue det?” Hele rækken af fordomme. Halvdelen ville sige, at det var sejt, den anden halvdel, at jeg ikke var rigtigt klog.

LÆS OGSÅ: Anne-Mette Rasmussen: Et godt køb er ikke nødvendigvis billigt

Vendte du beslutningen med Anders?
– Ikke så meget, for jeg havde bestemt mig! Men altså, Anders bakkede op, og børnene bakkede op og glædede sig til at kigge på. Jeg har jo kigget mange gange på danseturneringer, når børnene har danset, nu var det så dem, der skulle ind og kigge på mig. Og jeg kan sige, at den første aften havde de næsten bidt deres hænder af af skræk, inden jeg overhovedet kom på gulvet, de var mere nervøse, end jeg var.

Måtte du ”spørge om lov” i Statsministeriet?
– Nej, på ingen måde. Niks. De havde ikke noget at skulle have sagt. Ikke til mig. Det er jo ikke en stilling at være såkaldt førstedame. Der er man bare sig selv, kan man sige. Det forventes selvfølgelig, at man stiller op til nogle ting, men i princippet kan man sige nej til det hele, for man er jo ikke ansat, vel. Jeg beholdt også mit arbejde i de år, hvad skulle jeg ellers også lave, det er jo ikke et fuldtidsjob at rende rundt og stå ved siden af hele tiden. Men jeg var da godt klar over, at de i ministeriet tænkte, ”hvordan skal det nu gå?”. Jeg fik mit rum til at vise en anden side af mig selv. Ellers havde folk jo kun set den officielle side af mig, og der står man jo ikke og ”laver ballade”. I ”Vild med dans” fik jeg en helt anden boldgade – og den var kun min. Bagefter var der mange, der syntes, at aj, uha, hun er da blevet helt anderledes, men nej, det er jeg overhovedet ikke. Jeg kan ikke blive andet end den, jeg er.

Læs hele interviewet i denne uges ALT for damerne, hvor Anne-Mette Rasmussen fortæller mere om ”Vild med dans”, sommerferier med præsidentparret Bush og om at leve op til forventningerne som førstedame.

Få ALT for damerne i din postkasse hver uge. Se vores mange gode tilbud her.