Annisette Koppel: ”Jeg var helt vildt forelsket – både i ham og den musik, vi skabte sammen”

Den spinkle kvinde med det kraftige hår tager imod mig i døren til det hyggelige haveforeningshus. Annisette Koppel ligner sig selv – en blanding mellem en sydlandsk mama med kulsort hår og en vis troldkvinde, der lige har været i haven for at plukke urter. Det sidste er ikke helt forkert. Annisette har grønne fingre og planer om at lægge tulipanløg i weekenden og se, om de kommer op, nu hvor foråret har meldt sin ankomst.

Den lyse stue vidner om et liv fyldt med rejser og eventyr. På bordet er der snacks i små skåle lavet af kokosnødder fra Malaga. På væggen hænger to guitarer over et puertoricansk klaver, som har tilhørt Annisettes mand, komponisten og pianisten Thomas Koppel, der døde i 2006, og som var med til at stifte The Savage Rose, der udgav debutalbummet The Savage Rose i 1968. Parret havde været sammen siden 1971, og The Savage Rose er mere end et band. Det er en musikalsk familie i tre generationer. 

I dag bor Annisette i haveforeningshuset sammen med sin voksne datter Naja Rosa Koppel og hendes mand Anders Holm, der også er med i The Savage Rose. 

Interviewet er lavet, inden coronavirussen lukkede verdens grænser og ændrede hverdagen, som vi kender den. På mange måder kan det virke meningsløst at fokusere på musikken og kunsten i en tid, hvor store dele af verden er lukket fuldstændig ned. 

Men det er netop nu i en verdensomspændende krise, at musikken samler os. For selv om mange koncerter og festivaler er aflyst, spiller folk musik sammen fra deres altaner over hele Europa. P1 og P4 er begyndt at sende morgensang hver morgen, og musikere giver virtuelle koncerter via webcam. Det viser os, at vi har brug for kulturen, og især musikken, fordi den giver håb i en ny, skræmmende virkelighed, som vi kun kender fra fiktionen og filmens verden.

Få danske nulevende kunstnere kan samle danskerne på tværs af generationer. Men det kan The Savage Rose – og det er lidt af en præstation for et orkester med et halvt århundrede på bagen. Vi bad Annisette fortælle om 10 vendepunkter i sit liv med The Savage Rose. Men hendes historie er også fortællingen om 68’er-generationens opgør med kernefamiliens trygge rammer og en livslang ambition om at ændre verden med fred, kærlighed, hippierock og protestsange. 

“Jeg havde aldrig stået alene på scenen før, men jeg kan huske min lærer, der stod ude i kulissen og smilede varmt til mig for første gang.Senere var jeg med min søster rundt og optræde i omrejsende tivolier. De første gange var min mor med, og da jeg havde set Rudi optræde en del gange, sagde min mor: “Så, nu kan du godt gå op.” Min søster holdt mig i hånden, og så sang vi en duet, der hed Uglen og andens duet. Jeg blev helt vildt glad, fordi publikum smilede varmt og gerne ville se og høre på mig. Der gik ikke lang tid, før jeg fik mine egne sange, som jeg optrådte med.” 

2. Lyden af Aretha Franklin 

Som 15-årig kom Annisette med i dansebandet Dandy Swingers. Først sang hun kor, men senere blev hun sangerinde og spillede tamburin, så hun fik blå mærker på låret. 

“Vi spillede tit fem timer to gange om dagen på danserestauranter og diskoteker. Jeg var vildt stolt over at spille med et rigtigt pigtrådsorkester, som man kaldte rockbands dengang. I pauserne spillede Peter Belli som dj, og han havde tit nye lp'er med fra England og USA. Han spillede både plader med Aretha Franklin, James Brown og Otis Redding. Jeg blev fuldstændig blæst bagover af den musik. Især Aretha Franklin, James Brown og Janis Joplin ramte mig, måske fordi min stemme havde en soulagtig klang. Jeg overspillede pladerne til bånd på en gammel Philips-spolebåndoptager og hørte dem igen og igen, til jeg kunne dem udenad. Senere udsendte Dandy Swingers et cover af Tina Turners River Deep – Mountain High, hvor jeg sang. Jeg var ikke så god til engelsk dengang, så det var sådan noget vrøvleengelsk, men det blev et stort hit.” 

3. Landets første beatorkester

Thomas Koppel startede The Savage Rose i 1967 sammen med sin bror, Anders Koppel. Thomas var uddannet fra det klassiske musikkonservatorium og havde skrevet sin første opera til Det Kongelige Teater som bare 17-årig. 

I The Savage Rose blandede han ubesværet elementer fra jazz, rock, klassisk, balkan og anden folkemusik. Egentlig skulle deres søster Lone Herman Koppel, der var operasangerinde, have sunget i bandet, men hun fik en rolle på det Det Kongelige Teater. 

Annisette kom med i The Savage Rose i 1968 gennem bandmedlemmerne Alex Riel og Jens Rugsted, som hun kendte fra Dandy Swingers. Hun var rystende nervøs, da hun var til audition med Thomas Koppels nye band.

“Jeg sang et cover af River Deep – Mountain High. Thomas var lige så genert som mig, men syntes, det ville være fedt, hvis jeg ville være forsanger hos dem. Jeg indrømmede, at jeg ikke kunne noder. Men Thomas sagde, at det behøvede jeg skam ikke.”

The Savage Roses selvbetitlede debutalbum udkom samme år og bestod af psykedeliske kompositioner, der trak på både jazz, rock og klassisk musik. Det lød ikke som noget andet inden for den såkaldte beatmusik – som vi i dag bare kalder rock. Bandet blev anmelderdarling herhjemme, men udlandet fik også øjnene op for rockbandet med sangerinden med den storladne stemme, som Politiken i 1968 beskrev således:

“Sjældent har en popgruppe banket sig så sikkert fast i den danske underholdningsbranche som Savage Rose – og så suverænt. Kendt fra aviser, ugeblade, diskoteker og tv. En dansk popgruppe, som kan få fat i hvilket som helst publikum. Anerkendt af forældre, anmeldere, børn og onkler. Annisette et nyt pigeidol, hvis hårstørrelse overgår alt, hvad der hidtil er set.”

Annisette var godt klar over, at The Savage Rose havde skabt en ny lyd.

“Musikken lød fuldstændig vidunderlig. Jeg blev bjergtaget, da vi indspillede vores debutalbum. I min bevidsthed lød det som et helt symfoniorkester. Og jeg tror også, at Thomas tænkte det sådan. Det, der var så unikt i The Savage Rose, var, at vi som nogle af de første blandede rock, pop, balkan og klassisk musik.”  

Debutalbummet fik flotte anmeldelser både herhjemme og i det toneangivende amerikanske musikmagasin Rolling Stone. De næste par år turnerede The Savage Rose flittigt i Europa og hele USA. Især Annisettes på én gang rå, hæse og skrøbelige vokal tiltrak sig international opmærksomhed.

“Min stemme er en slags energi, der opstår af adrenalin, vilje og lyst. For mig er det at synge, at åbne for nogle følelser dybt inde og frigøre dem. Det er en meget intuitiv og kropslig proces. En sang kan være stærk som en fødsel, hvor noget skal bryde ud og forplante sig i rummet for at vokse – næsten som et frø, man planter i haven,” forklarer Annisette Koppel.

“Da vi spillede på Newport Jazz Festival i USA i 1969, så vi, hvor raceopdelt et samfund USA reelt var. Da Sly and the Family Stone spillede, begyndte de sorte at hoppe over hegnene, fordi de ikke havde råd til billetterne. På den tur gik det op for os, hvor stor uligheden var – og stadig er – mellem sorte og hvide i USA,” siger Annisette.

The Savage Rose har lavet mange politiske sange, bl.a. What Do You Do Now, Homeless og Refugee. Og i dag står Annisette stadig ved at have spillet for både DKP og den sorte, militante aktivistleder Angela Davis til Black Panther Party i 1971. En koncert, der skabte så meget uro i The Savage Rose, at nogle af bandmedlemmerne forlod gruppen i protest.  

“Thomas og jeg syntes, vi havde pligt til at blande os og sige fra, når vi var vidne til uretfærdigheder, for der sker ikke nogen forandring her i verden, hvis man tier. Og der var ikke mange i Danmark, der var klar over, hvordan sorte blev behandlet i USA dengang. Mange mente, at vi var blevet skrupskøre. Men jeg synes stadig, det er skamfuldt, at sorte mennesker er andenrangsborgere i USA. Se på Donald Trump – han er jo det værste, der er sket for USA siden Nixon.”   

5. Hippiefamilie på turné

Annisette og Thomas Koppel havde fra starten en helt særlig forbindelse. Efter et par år i bandet blev de kærester. Thomas Koppel havde to børn med et andet bandmedlem, Ilse Maria Lansner, men de var gået fra hinanden kort forinden. 

“Jeg var helt vildt forelsket – både i ham og den musik, vi skabte sammen. Vi havde et fantastisk samarbejde. Han kunne improvisere numre frem ved klaveret, og så kom sangteksten til mig samtidig. Vi var hinandens modpoler, og det var uundgåeligt, at vi blev kærester. Jeg tror nærmest, det var skæbnebestemt. Thomas havde børn med Maria, der også var med i The Savage Rose. Vi flyttede sammen med børnene i et hus alle tre. Der var ikke noget drama.” 

Sammen fik Annisette og Thomas Koppel datteren Billie i 1972 og fire år senere Naja Rosa. De flyttede ud på landet i et kollektiv, hvor familien boede sammen med nogle venner. Børnene var med på turné, fra de var helt små, og de to piger faldt ofte i søvn bag i tourbussen eller i backstagelokalet. 

“Vi havde børnene med på turné fra starten. Thomas’ store børn fik lov til at vælge, om de ville med eller blive hjemme med deres mor, men Billie og Naja Rosa var med rundt i hele Europa, Grønland og USA. Vi gjorde det klart for deres skole fra starten, at vores liv var meget anderledes, end de fleste menneskers. Men ind imellem syntes Naja Rosa og Billie, at vi var lige alternative nok. Fx. da jeg skrev i børnenes kontaktbog, at de kom for sent i skole, fordi “vi var stået op med lyset.”  

“Vi vidste godt dengang, at det var mere end bare en danseforestilling.  Jeux de massacre handler om Europas fald. Det er lidt skræmmende, når man ser, hvad der er sket i verden de sidste par år – først med Brexit og senest med coroanvirussen. Det er nærmest en forudsigelse af, hvad der sker i disse måneder – Europa er ved at falde fra hinanden lige nu.”

7. Comeback i 90’erne

I 90’erne flyttede Annisette og Thomas Koppel til Los Angeles, hvor de slog sig ned sammen med Naja Rosa. Her arbejdede de sammen med en masse internationale musikere, og mens resten af den danske musikscene dyrkede grungeinspireret rock som Dizzy Mizz Lizzy, Kashmir og eurodance i Aqua, fortsatte The Savage Rose deres soulagtige rock. I 1996 fik bandet dog et stort comeback herhjemme med albummet Black Angel, der solgte 150.000 eksemplarer og introducerede bandet til en hel ny generation. 

Albummet var produceret af den amerikanske funkmester George Duke og trak på soulmusikkens grundelementer med inspiration fra funk og gospel. Det indeholdt hittene Black Angel og balladen What Do You Do Now, der blev landeplager.

“Det var en stor drøm at arbejde sammen med George Duke. Vi elskede hans albums, og han var fantastisk at arbejde sammen med i studiet i Los Angeles. På den måde har vi altid arbejdet meget på tværs af landegrænser med nogle af de dygtigste musikere i verden.”  

“Det var en kæmpe omvæltning. Naja og Billie hjalp mig meget med det praktiske. Jeg flyttede herhjem i haveforeningshuset sammen med Naja. Men der var ikke nogen tvivl om, at The Savage Rose skulle fortsætte. Det ville være imod Thomas’ ånd at stoppe bandet. Det er jo hans livsværk,” siger Annisette og uddyber: 

“Vi er meget mere end et band, vi er en familie. Jeg kan ikke forestille mig at lave andet. Thomas er stadig med i ånden, for vi har en kæmpe musikalsk arv, som fortsætter. Vi kan ikke lave musikken bedre, end han har gjort. Vi er ikke et omvandrende museum, men der er en grundfølelse i bandet, som lever videre. The Savage Rose er som et gammelt træ, der bliver ved med at blomstre. Og når jeg en dag stiller træskoene, så forsætter det.”

9. Da kroppen lukkede ned

Annisette har været veganer, siden hun for et par år siden fik refluks (syreopstød fra maven, red.) på grund af stress. Det satte sig på stemmen, og efter en del research fandt Naja Rosa ud af, at opstødene kunne afhjælpes ved hjælp af en antiinflammatorisk og vegansk diæt uden kød, pasta og tomater. 

“For et par år siden var jeg lagt ned af stress, og det betød, at jeg fik refluks. Jeg kunne slet ikke fokusere på noget som helst. Min krop sagde simpelthen fra, så jeg også måtte aflyse nogle jobs,” siger Annisette. Og kostændringerne hjalp.

 “Siden da har jeg faktisk overvejende spist vegansk. Det tog lidt tid at vænne sig til, men min stemme er ikke længere påvirket af det. Når jeg spiller i Jylland, spiser jeg nærmest kun salat, selleri og hummus. Det har hjulpet virkelig meget at spise vegansk. I dag har jeg slet ikke lyst til kød mere. Det siger mig ikke rigtig noget. Men jeg har ikke noget problem med kødspisere, så længe dyrene bliver behandlet ordentligt.” 

“Da jeg spurgte vores booker, Jesper, om vi kunne have nogle fredsduer med på scenen på Roskilde, sagde han, at det ikke var sikkert, at publikum var med på den. Men det var simpelthen så stærkt, da han kom med den hvide due i hænderne. Så sagde jeg: “Fra i dag lytter vi kun til vores hjerter,” inden jeg slap den løs ud over publikum. Det var virkelig et smukt øjeblik. Mens vi spillede, kom solstrålerne ned gennem skyerne. Det var fantastisk – og det er jo det, musikken kan. Skabe håb. Og det har vi brug for nu,” siger Annisette. 

The Savage Rose skulle have været på turné med DRs Bigband i løbet af foråret. Den er aflyst på grund af coronavirus, men bandet spiller en række koncerter i hele landet til efteråret. Læs mere på Facebook.com/thesavageroseofficial