Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Aldrig din skyld
Foto: Asta-Maja Njor Asta-Maja Njor diskuterer overgreb, skyld og skam i et nyt debatindlæg i Politiken.

Aldrig din skyld

Asta-Maja blev udsat for et overgreb på festival: Her er hendes budskab

19-årige Asta-Maja oplevede at blive udsat for et seksuelt overgreb på Roskilde Festival i 2014. Nu har hun startet hun en debat om overgreb, skyld og festivalkultur med et debatindlæg i Politiken.

I sommeren 2014 oplevede Asta-Maja Njor Boisen, at det frirum, hun troede, hun havde på Roskilde Festival, blev taget fra hende. Hun blev udsat for et seksuelt overgreb, en fuld aften, hvor hun var havnet i et telt med en af venindens storebrors venner, og i lang tid efter hændelsen havde hun svært ved at få episoden til at falde på plads i sit hoved: Var det min skyld? Skulle jeg ikke været gået med hen til teltet for at hente øl? Lagde jeg op til noget?

For et par dage siden beskrev Asta-Maja Njor Boisen oplevelsen i et indlæg i Politiken, under overskriften "Overgreb er aldrig din egen skyld – heller ikke på Roskilde". I indlægget appellerede hun til festivalen om at have fokus på problematikken og også om aktivt at forsøge at skabe et rum, hvor kvinder føler sig lige så meget værd som mænd.

LÆS OGSÅ: Emma Holten: "Jeg har fundet mig i alt for meget pis"

Hvad fik dig til at skrive debatindlægget?

– Det er noget, jeg generelt tænker over, for det sidder meget i min krop. Og så skulle min søster af sted i år, så det gjorde mig ekstra opmærksom. Senere har jeg talt med min mor om, at det godt kan være lettere at blive sur på andres vegne, end på sine egne. Og det kan der måske også være noget om.

– Jeg håber ikke, at det kom til at blive for meget en kritik af Roskilde Festival, for jeg synes virkelig, at de gør nogle gode ting, og de har også haft debatter om sexisme og sådan noget, som har været virkeligt seje og gode. Jeg vil egentlig bare gerne påpege, at sexisme kan starte mange steder, og at man nogle gange må se på det med et lidt bredere perspektiv end det enkelte overgreb. At der kan være nogle ting i vores samfund, der gør, at det her sker, som også handler om, at kvinder ikke føler, at de har en stemme, eller at den stemme er ligeså betydningsfuld som mænds. Og der tænker jeg, at Roskilde Festival kunne være et godt rum til at få diskuteret nogle af de her ting i dybden. Ikke med en løftet pegefinger, men i hyggelige omgivelser, hvor vi kan tale stille og roligt sammen.

Hvad tænker du konkret, at festivalen bør gøre?

– Der har været nogle, der har foreslået, at man skulle klippe drenges armbånd, hvis de råbte efter piger. Jeg tænker ikke, at det nødvendigvis skal være så radikalt. Noget af det, man kunne gøre, var at booke flere kvindelige kunstnere for på den måde at vise, at kvinder lige så meget værd som mænd. Hvert år synes jeg bare, at diskussionen lander ved: "Men der er ikke nogle kvinder at booke". I stedet for at gøre noget ved det. I Sverige har man for eksempel sådan nogle "pigerockskoler", som nogle af festivalerne er med til at lave, og det, synes jeg, er vildt sejt. Roskilde Festival kunne sagtens gøre noget tilsvarende. Så har man jo også noget mere at vælge imellem i fremtiden.

– Jeg synes også, at man kunne gøre det mere tydeligt, hvor man kunne gå hen, hvis man har sådan en oplevelse, som jeg har haft. Og i det hele taget lade debatten fylde mere på festivalen med debatarrangementer og sådan noget, som kunne være med til at sætte det på dagsordenen.

LÆS OGSÅ: Sådan går det med ligestillingen i Danmark

Hvilken effekt vil det i din optik have, at der kommer flere kvindelige kunstnere på festivalen?

– Jeg har selv altid været den stille pige, der ikke har sagt så meget i timerne og ikke har villet stille mig frem. Og jeg har tænkt meget over, hvordan det egentlig kunne være. Hvorfor har jeg ikke lyst til at stille mig op på en scene og sige noget? Og det handler jo om, at der ikke er ret mange andre kvinder, der gør det, som jeg kan spejle mig i. Og det gør jo, at man tænker, at man ikke er lige så meget værd som mænd, og at man tænker, at når han gør det her mod mig, så er det sikkert det rigtige. At manden har mere at skulle have sagt end kvinden. Og sådan er det jo mange steder, både politisk og kulturelt. Så jeg tror, at hvis der var flere kvindelige kunstnere, der spillede, kunne det være med til at sende et signal om, at kvinder er ligeså meget værd som mænd.

Hvordan har reaktionerne været på dit indlæg?

– Reaktionerne har været virkelig fine. Det har været lidt hårdt, for der er mange, der har skrevet til mig om lignende oplevelser. Men det viser jo også bare, hvor meget der er brug for, at der bliver talt om det. Jeg følte jo i lang tid, at det var lidt exceptionelt, at jeg var blevet udsat for det her, men det sker jo for så mange piger hele tiden.

Hvad siger du til din søster, der skal af sted i år?

– Jeg kan i hvert fald sige, at den følelse, du har inden i dig selv, er den rigtige følelse. Vid at lige så snart du føler, at det er en ubehagelig situation, så er det en ubehagelig situation. Det må du aldrig blive i tvivl om. Lige så snart man ikke har det rart, skal man sige fra, og vide at det er helt okay at sige fra.

LÆS OGSÅ: Laura Lindahl: "Kvinder, der vil til tops, kan komme det. Vi har ligestilling"

LÆS OGSÅ: Filminstruktør: Danske kvinder kæmper ikke nogen fælles kamp for ligestilling længere

LÆS OGSÅ: 4 musikeksperter anbefaler: Dem skal du høre på Roskilde Festival

Se, hvad vi ellers skriver om: Kultur og Festival