Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Beyoncé
Foto: Kevin Winter / Getty Images Beyonce har fået nok af "Feyonce"-spøgen. Her ses hun i 2009 under en optræden på Staples Center i Los Angeles.

Beyoncé

Beyoncé sagsøger Feyoncé

Popstjernen Beyoncé vil have et amerikansk firma til at stoppe med at sælge produkter med påskriften "Feyoncé".

Beyoncé har netop lagt sag an mod et amerikansk firma, der sælger produkter med påskriften "Feyoncé" og "Feyonce", som udtales som det engelske ord "fiancé" (forlovet, red.). Det skriver Reuters. Firmaet sælger også et kaffekrus med påskriften "He put a ring on it".

Ifølge flere amerikanske medier står det i sagsakten, at Beyoncé mener, at brandet Feyonce Inc. forstyrrer hendes kunder og skader hendes brand. Der står angiveligt også, at Beyoncé allerede har bedt brandet om at droppe produkterne, uden held. 

– Anklagede bruger Feyoncé-mærket for at skabe associationer til Beyonce og hendes berømte sang, står der i sagsakten, ifølge Reuters.

Overreagerer Beyoncé? Det synes i hvert fald nærmest uundgåeligt, at man bliver parodieret, når man har så stort et navn som Beyoncé. Flere modebrands har været igennem samme mølle – hvem husker ikke Commes de Fuck Down-huen, som parafraserer over modemærket Comme des Garcons eller Ain't Laurent without Yves-T-shirten, som også fik Saint Laurent til at sagsøge firmaet What About Yves, som stod bag spøgen. 

Firmaet Feyonce Inc. har endnu ikke kommenteret offentligt på sagen.

De omdiskuterede produkter. Foto: Feyonce Shop.

LÆS OGSÅ: Hvor "conscious" er H&M?

LÆS OGSÅ: 10 modeprofiler, du bør følge på Instagram og Snapchat

LÆS OGSÅ: Fransk modelegende: "Islamiske" kollektioner undertrykker kvinder

Se, hvad vi ellers skriver om: Kultur og Beyoncé