Birthe Kjær: Valgte karrieren frem for børn

− Jeg vågnede simpelthen op, var berømt og jobbene strømmede ind. Det var i december i 1968, og den nystartede Dansktoppen kørte søndag morgen kl. 9 med rigtig mange lyttere. I ugen op til var min plade blev præsenteret, og torsdag ringede selveste Jørn Hjorting (som var vært på bl.a. populære programmer som ”De ringer, vi spiller" og netop ”Dansktoppen”) til mig og ville have et interview, fordi min første plade ”Arrivederci Franz” ville gå ind på førstepladsen på Dansktoppen. Jeg har stadig interviewet, og Jørn Hjorting spørger: ”Hvem er så Birthe Kjær, og hvad laver De så? Er De en humørpige, Birthe Kjær?” Og jeg sidder der som et lille får fra landet og siger: ”Jo, men det er da svært at sige. Jeg kan da ikke andet end at være glad”.

− Jeg var gået i lære i en sparekasse, og det med sangen var bare for sjov. I fem år fra jeg var 12, optrådte jeg som barnesanger i forskellige forsamlingshuse sammen med to drenge i Sunshine Trioen. Der stod jeg i strutkjole og sang, og de spillede harmonika og guitar. Efter to år som elev i sparekassen, begyndte jeg at savne sangen og fik gang i en solokarriere. Det var sådan, jeg blev opdaget af Johnny Reimar. Han var i Randers med Savage Rose, som lige var kommet frem der i 1968, og så var han blevet overtalt til at komme forbi La Cabana, hvor jeg sang kl. 24 og kl. 2 om natten. Han sad helt ud til dansegulvet, hvor jeg stod. Jeg var helt nervøs, for det var jo Johnny Reimar! På det tidspunkt indspilningschef på Nordisk Polyphon. Tre uger efter tog jeg til København og indsang min første plade. Uden ham havde jeg ikke været der, hvor jeg er i dag.

LÆS OGSÅ: Henriette Zobel: Det var en kæmpe, kæmpe sorg

− 10 måneder efter min plade gik ind på Dansktoppen, på min 21-års fødselsdag, skrev jeg under på købsaftalen på et hus og flyttede hjemmefra og fik hund og bil. Nu fik jeg 900 kroner i stedet for 600 kroner for at optræde. Det var da voldsomt meget, syntes jeg. Meget mere end jeg fik i sparekassen. Jeg havde svært ved at passe min elevplads og kom søvndrukken om morgenen, fordi jeg havde været ude at synge om aftenen. Ingen havde regnet med, at det ville blive ved. Der var mange dengang, som fik et enkelt hit. Så som det fornuftige væsen, jeg var, og som jeg var opdraget til at være, skulle jeg have noget at falde tilbage på, så jeg bad om orlov i sparekassen, men jeg kom jo aldrig tilbage.

− Var jeg kommet tilbage, havde jeg måske fundet en anden sparekassemand og giftet mig. Så havde vi købt et hus i Hørning og havde fået to børn. Det er jeg sikker på. Jeg havde ikke det der i mig, at jeg skulle noget andet. Jeg var tilfreds, men jeg havde heller ikke fantasi til at forestille mig alt det, der kunne ske. Den vej havde også været god for mig, for så havde jeg fået både børn og børnebørn. Jeg fik aldrig tid eller lejlighed til selv at stifte familie, men jeg føler mig ikke snydt.

− Gennem årene har jeg haft alle mine romancer og kærester, men jeg havde ikke trangen til at stifte familie. Jeg var jo kun 20 år, da jeg brød igennem, så jeg kunne ikke forestille mig at give slip på alt det og sætte mig ned og amme. Det måtte komme senere. Men pludselig var jeg 40 år. Jeg tror ikke, at jeg ofrede det, man skal på parforholdet for at holde det kørende. Mine parforhold varede ikke mere end et par år, for så forsvandt den første forelskelse, og det blev hverdag. Jeg arbejdede ikke på det, for der var så mange andre ting, der var spændende – og også så mange andre lækre fyre. Det er først, når man bliver ældre, at man kan se, at man burde have arbejdet lidt hårdere på nogle af de forhold.

− Moderfølelser ramte mig, da jeg i 1999 kom ud som frivillig på et børnehjem i Pattaya i Thailand. Jeg tog et sabbatår fra sangen og ville opleve noget andet i mit liv. Det kom helt bag på mig, at jeg kunne få sådan et bankende moderhjerte. Jeg stod med børn, som ingen forældre havde til at beskytte dem. De havde ikke andre end os, som arbejdede der, og vi gav dem kærlighed og kys og klap. Jeg vender det til noget positivt og i stedet for at sige, at det er forfærdeligt, at jeg ikke fik børn, var det fantastisk, at jeg fik lov at opleve den følelse.

LÆS OGSÅ: Benedikte Utzon: Gravid efter 10  forsøg