Bodil Jørgensen om klimakampen: "Vi skal lidt væk fra Thunberg-måden, hvor der skældes ud"
Foto: Greenpeace/PR "Jeg håber, at vi pludselig så absurditeten i at tage til Thailand tre gange om året," siger Bodil Jørgensen.

Da Danmark lukkede ned, så Bodil Jørgensen noget i havet for første gang i sit liv

Naturen fik en tiltrængt pause, da corona lukkede dele af verden ned, mener skuespiller Bodil Jørgensen og en række kendte danskere, der stiller op for Greenpeace i en ny video. ALT.dk har talt med skuespilleren om nedlukningens betydning for klimaet – og hendes eget liv.

Bodil Jørgensen er begyndt at lægge linser i blød. Men det er ikke den eneste forandring, der er kommet over de seneste par måneder.

Når hun er i haven, kan hendes 12-årige datter fortælle, hvor hvert et frø ligger i det blomsterbed, de sammen har plantet. Kigger hun over på sin 19-årige søn, kan hun se ham sidde og oprigtig nyde synet af en frodig eng. Og når hun lufter familiens hund, ser hun store flokke af marsvin hoppe rundt ude i havet.

For med corona-pandemiens indtog fulgte der også noget andet.

– Dét, som corona-tiden har givet os, er jo tid til at gå ud i naturen og dyrke den lidt mere, end vi har været vant til i vores stressede og vanvittige hverdage, som alle er en del af. Men det at stoppe op og kigge på blomsterne, fuglene og havet – det har sat noget i gang, forklarer hun.

Bodil Jørgensen har derfor også sagt ja til at medvirke i en ny video lavet af Greenpeace.

Her deler hun sammen med en række andre kendte danskere og unge klimaaktivister et budskab, der ikke er til at tage fejl:

Verden forandrede sig på et øjeblik, da corona-krisen kom. Men der var ét lyspunkt i mørket, for naturen fik det lidt bedre. Hvalerne kunne høre hinanden igen, skildpadder boltrede sig på verdens badestrande, og flere storbyer oplevede at få meget renere luft.

Netop dét fik den populære skuespiller til at sige ja til at bruge sin stemme og sit ansigt i den lidt over ét minut lange video.

– Jeg vil gerne være med til at minde folk om, hvad de oplevet i denne tid. For vi kan lære rigtig meget af naturen. Som man siger: Den lilje, der vokser op, som ikke ved, hvor smuk den er, eller at den skal visne. Den måde at være i verden på, som en lilje er, kan vi lære en masse af om skønhed, om glæde og om tavshed, siger hun.

– Vi fik lov at stå stille og trække vejret. Og kigge os omkring og se, hvem er vi? Hvorfor er vi her? Det var sådan en tiltrængt pause til verden, uddyber hun videre.

Hun taler roligt. Nogle vil måske ligefrem sige langsomt.

Hun virker som en person, der er god til at tage sig ordentlig tid. Men selv for Bodil Jørgensen har livet inden corona været præget af travlhed.

– Man bliver jo en del af det mylder, som er i verden. Det kan man næsten ikke undgå. Det er globaliseringens pris, at vi bliver en del af det hele. Men vi skal også begynde at værne om klimaet. Tænk, hvis alle værnede om den plet, de stod på, lyder det fra skuespilleren.

– Tid er jo en mangelvare – og når man spejler sig i naturen, så tager ting tid. Et træ tager lang tid om at vokse sig stort, men det kan fældes på ét sekund. Det kan styrte til jorden. Derfor berører det mig, når man selv ser sine børn vokse op, og hvor lang tid det tager, og man vil gerne gøre sig umage. Det er vanvittig utilfredsstillende ikke at have tid. Og den utilfredshed bærer man med sig ind i søvnen og i drømmene. Det er ikke særlig godt for os. Jeg håber bare, at vi rigtig så, at jorden fik en pause: At vi så skyerne lette, og at vi pludselig så absurditeten i at tage til Thailand tre gange om året, når vi lige så godt kunne opleve noget herhjemme. Det lyder så banalt, men det er større, end man lige tror.

En af de ting, hun derfor håber på, at vi forandrer holdning til, er mængden af flyrejser, som vi begiver os ud på. At vi lærer at værdsætte oplevelser tættere på os selv. 

– Som barn rejste jeg i fantasien sammen med min mormor, som havde en fantastisk globus. Hun fortalte historier om de forskellige lande, og vi var alle mulige steder, men hun havde aldrig været dér. Spørgsmålet er, hvad der gør en lykkeligst? Jeg vil aldrig kunne sige, at min mormor var ulykkelig, fordi hun ikke kunne rejse alle de steder. Hun forestillede sig det jo. Hun var et ret lykkeligt menneske. Nu skal vi tilbage til at tro på ånderne i naturen og bringe dem nogle "ofre", ikk'. For vi skader os selv meget mere, end vi tror.

Så marsvin for første gang

Da Danmark blev lukket delvist ned i midten af marts, stoppede skuespillerjobbene også for Bodil Jørgensen. Hun valgte at tage ud i naturen på den nordvestsjællandske halvø Røsnæs med sin mand, sønnen Østen på 19 år, datteren Rigmor på 12 år og familiens hund.

– Vi har fundet et fiskerhus, en lille rønne, på Røsnæs. Det er en perle i Danmark, som jeg overhovedet ikke kendte. Man ser så meget, når man går rundt i naturen derude. Marsvin ude i havet, der hopper rundt som delfiner. Jeg så rigtig mange. Der er alt muligt, som jeg ikke havde oplevet i Danmark før det her, forklarer hun.

Også hjemme var der en anden ro med børnene, der begge også havde glæde af naturen, beskriver Bodil Jørgensen.

– Jeg har lavet et bed med blomster, som er kommet op, og det har Rigmor jo set. Vi har passet og vandet det, og hun ved lige, hvor hun har lagt de frø ned. Naturen er et vigtigt spejl. Det er meget bedre end at sidde og glo ind i en skærm. Det er den største splint, vi har fået i øjet, det er den skræm. Min dreng elsker at sidde og glo ud over en eng. Det gør han virkelig.

– Jeg fik en tid med mine børn. Det var jo også en orlov for mig. En ufrivillig orlov, men jeg havde pludselig tid til om aftenen at ligge og snakke med Rigmor. Laaange samtaler om dit og dat, og det vil vi jo aldrig glemme.

Til spørgsmålet om hvorvidt hun selv har ændret vaner som følge af oplevelsen under corona-nedlukningen, svarer hun uden at tøve, at det håber hun, at hun har.

– Vi har fx lavet rigtig meget mad selv. Vi har lavet meget med bønner og linser, for det havde vi tid til at sætte i blød og følge en opskrift, der tager mere end én dag. Jeg havde tid til at tænke på min mormor, der altid havde gang i alle sådan nogle ting. Så længe siden er det jo ikke, at der var en større harmoni. En tid, hvor man gerne cyklede fem kilometer for at komme frem til en lidt større by. Det vil jeg tage med mig: Dét med at have tid og ikke fare fra det ene til det andet.

Væk fra Thunberg-skældud

Corona-nedlukningen verden over har dog kun haft en kortvarig effekt på naturen, og mange forskere understreger, at vores generations største trussel fortsat er klimakrisen.

For Bodil Jørgensen er der ingen tvivl om, at klimaforandringernes hast og voldsomhed gør, at vi skal handle. Nu.

– Jeg har set serien ’Syv kontinenter, en klode’ (BBC-naturserie, red.) Den er fantastisk! Det er både smukt og grusomt. De viser også de skræmmende sider, som pingviner på Arktis, der pladrer rundt i grødis, hvor der før var isflager, de kunne stå på. Vi skal forstå, at vi er forbundne med det hele. Alt levende er forbundet. Det er som om, at vi har lidt en herskermentalitet i forhold til alt resterende levende. Nu har vi en chance for også at betale tilbage for alt den dårligdom derude, som vi har været med til at skabe.

Hendes frygt er, om vi husker, hvor meget klimaet ændrede sig positivt, når verden en dag ikke længere påvirkes af en pandemifrygt.

– Corona viste jo, at vi mennesker, når vi får en god nok forklaring, er utrolig villige til at rette os ind og gøre, som der bliver sagt. Men jeg ved ikke, om vi er lige så villige, når det ikke akut gælder vores eget liv og levne. Når det er noget, der ligger bare ti eller tyve år frem i tiden, så er folk sådan mere: "Det går nok…"

– Men jeg håber bare, at folk ikke tror, at de kan flyve frem og tilbage og se Kina på ti dage. Og alle de møder, folk holder, skal de bare holde hjemme på deres skærme. Det er jo det, der skal til: Vaneændringer. Der skal bare skrues på nogle knapper i forhold til, hvordan vi kan hjælpe naturen. Det HAR en betydning, at vi spiser mindre kød og rejser mindre, lyder det fra Bodil Jørgensen. 

Hun mener, at den 16-årige svenske aktivist Gretha Thunberg har gjort meget vigtigt for klimadebatten, men alligevel håber den 59-årige skuespiller dog også, at tonen vil ændre sig.

– Vi skal lidt væk fra den der Thunberg-måde, hvor vi i den ældre generation skal skældes ud. Vi skal alle være sammen om det her. Selvfølgelig har hun været et opråb, men det er nogle bestemte menneskers skyld, som stadigvæk sviner rundt og ikke har lyst til at gøre noget ved det. Altså nogle store, rige svin, ikk'. Jeg kalder dem rige svin. De HAR midlerne til også at ændre på det. Der er ingen tvivl om, at det koster, og det er også det, som de siger hele tiden: ”Det koster, det koster.” Ja. Men der er så meget, der koster, ligesom der er så mange, der ikke betaler skat. Det er rigeligt, naturen har lidt, men vi KAN ændre det, understreger hun.

– I De Syv Kontinenter er der nogle solstrålehistorier om en hval-art, der er ved at uddø, men så stopper man jagten på dem, og nu er de nærmest fuldtallige igen. Hvad går der fra os, hvis vi ikke kan få stødtænderne og hvalkød? Vi skal også holde op med at spise flagermus. Simpelthen. Stop med det. De hører natten til, de gør noget, og dem skal vi ikke røre ved. De skal have lov at være der under himmelen i fred, slutter Bodil Jørgensen. Roligt, mens hun tager sig tid.

Se hele Greenpeace-videoen her:

I videoen "Nej til normal - vi var ved at kvæle den verden, som vi elsker" medvirker: Skuespiller Bodil Jørgensen, skuespiller Alex Høgh, musiker Mattias Kolstrup (Liberty), musiker Kvamie Liv, skuespiller Carsten Bjørnlund, skuespiller Danica Curcic, musiker Mags (Margrethe Tang), musiker Klara Mkhatshwa + klimaduoen Laila Chinnawi og Tibe Al-Habeeb, der begge er 10 år og en del af projektet Pumapunk, samt fire unge fra 'Fridays For Future': Hannah Hagens (13 år), Hans Modvig (18 år), Sasha Hearn (16 år), Simon Haakonson (17 år).

Se, hvad vi ellers skriver om: Klima, Corona, Interview, Kendte, Sociale medier og Bodil Jørgensen