Rikke Beck Jensen
Foto: Peter Nørby Rikke Beck Jensen, overlæge PhD, afdeling for vækst og reproduktion, Rigshospitalet, 48 år.

Folketingsvalget 2019

Børnelæge til politikere: "Hvem tør sige, at der er noget, vi ikke har råd til?"

Når kvinder skal afgive deres stemmer til folketingsvalget, er sundhedsområdet det mest afgørende emne. Derfor har vi givet ordet til fem kvinder, der arbejder inden for hvert sit område i det danske sundhedssystem. De sætter fingeren på dét, der gør ondt, og stiller de mest påtrængende spørgsmål til de politikere, der kan ændre det.

– Jeg er generelt meget glad for mit arbejde som børnelæge på Rigshospitalet, hvor jeg har nogle dygtige, arbejdsomme og ansvarsfulde kollegaer.  

– Jeg ser det som en gave at få lov at arbejde med børn og unge. De er godt nok syge, og nogle af dem alvorligt syge eller kronisk syge, men det, at de er børn, giver det en lethed, de er spontane og sjove. Man kan ikke skynde sig med børn, man skal gøre sig umage med at få en god kontakt med dem for at få lov at undersøge dem eller tage blodprøver. Jeg føler, at jeg gør en forskel for nogen – ikke fordi jeg redder liv, men jeg hjælper nogle børn og familier.

LÆS OGSÅ: Sosu-assistent til politikere: "Hvordan vil I få systemet til at hænge bedre sammen?"

– Vi har et godt sundhedssystem. Vi er ekstremt priviligerede i Danmark, og jeg synes, der er for meget fokus på det negative. Jeg ved, at mange har det som mig; at ja, vi tager et kæmpeansvar, men vi gør det med glæde, og at vi er med til at få det til at køre så godt på trods af besparelser.

– Det største problem er, hvordan vi prioriterer pengene. Alt for ofte indfører vi nye behandlinger og metoder, hvor der ikke altid er fundet tilstrækkelig evidens for, at den nye behandling er bedre end den gamle. De bliver indført på grund af enkeltsager, pres fra patientforeninger, og at der er stemmer i det for politikerne.

– Politikerne bestemmer, hvor mange penge der skal bruges på sundhedssystemet, og hvad de skal bruges til, og jeg synes, det er problematisk, at man som politiker ikke tør sige, at der er noget, vi ikke har råd til. Hvis man bruger pengene på ny dyr behandling af enkelte patienter, så mangler de et andet sted og skal tages fra lønningsposen, hvilket vil sige de ”varme hænder”.

LÆS OGSÅ: Sygeplejerske til politikere: "Hvorfor skal jeg være på deltid for at kunne holde til mit job?"

– Jeg mener, at vi skal have et råd af fagpersoner, der kan være med til at vurdere evidens og økonomi, inden der indføres ny medicin og nye behandlingsmetoder. Det ville være en mulighed for, at beslutningerne ikke blev taget på baggrund af følelser og enkeltsager – uden politisk indflydelse.

Spørgsmål til politikerne

Rikke Beck Jensen

Overlæge Rikke Beck Jensens spørgsmål til politikerne

  1. I regeringens udspil til en ny sundhedsreform bliver der talt meget om nærhed. Det er ikke mit indtryk, at patienter ønsker at gå på kompromis med behandlingens faglige kvalitet for at opnå nærhed. Min holdning er, at man hellere skal udbygge samarbejdet og kommunikationen mellem specialister og det nære sundhedstilbud. Hvad er din holdning til det?
  2. Der har været fremført et forslag om et behandlingsråd i Danmark, der skal afveje effekt, eksisterende behandling og pris, når der skal indføres nye behandlingsmetoder. Ville du stemme for det forslag?
  3. Forskning på hospitalerne har trange kår, og stort set al forskning finansieres af eksterne midler, bl.a. fra private fonde. Mener du, at staten har et ansvar for at støtte forskningen i nye behandlinger?

Svar fra politikerne

Rikke vil gerne have svar fra Radikale Venstre, De Konservative og Enhedslisten

Svar fra Morten Østergaard, Radikale Venstre

  1. Det giver patienter større tryghed, at specialiserede funktioner er samlet for at sikre den bedste behandling og et stærkt fagligt miljø. Men når man bliver syg, har man også brug for et trygt og sammenhængende forløb, hvor man kan komme til en læge tæt på sig selv. Derfor er det en god ide med flere sundhedshuse tættere på, som kan behandle og følge op på patienterne. Vi skal også styrke samarbejdet mellem almen praksis, kommunerne og sygehusene, så ingen oplever at blive tabt i huller mellem forskellige læger, sygeplejersker og sundhedshjælpere. Det er en af grundene til, at Radikale Venstre foreslår en behandlingsvejleder, der kan følge de patienter, som for eksempel kronikere, ældre og psykiatriske patienter, som i dag oplever at blive tabt mellem kommune og region.
  2. Det er en god idé, at man udvider Medicinrådet med et nyt behandlingsråd, som skal tage stilling til nye behandlingsmetoder og dermed hjælpe læger og politikere med at sikre, at vi vælger de rigtige og bedste behandlinger.
  3. Vi skal leve af forskning. Det udvikler os og finder nye veje for patienterne og skaber muligheder for Danmark i en verden, som konstant forandrer sig. Derfor vil Radikale Venstre helt overordnet investere mere i forskning. Ikke mindst den frie forskning, og her er det helt uundværligt at prioritere den frie sundhedsforskning. Nogle af de vigtigste, mest banebrydende erkendelser kommer af den frie forskning, og i Danmark har vi en stolt tradition for at være førende inden for sundhedsforskningen. Men flere af områderne lider i dag under, at balancen de seneste år er tippet til fordel for mere målrettede fonds- og industrispon-sorerede forskningsmidler. Det skal der rettes op på.

Svar fra Søren Pape, De Konservative

  1. Vi går ikke på kompromis med den faglige kvalitet. Tværtimod vægter vi god og tryg behandling som værende det vigtigste i sundhedsvæsenet. Derfor er jeg helt enig med Rikke i, at vi skal skabe bedre samarbejde og kommunikation på tværs af sundhedssektorerne. Det er netop, hvad vi gør ved at nedlægge regionerne og i stedet oprette 21 sundhedshuse fordelt over hele landet, som skal bygge bro mellem sygehuset, kommunen og den praktiserende læge. Samtidig er det vigtigt at sige, at vi med den nationale kvalitetsplan selvfølgelig kun skal rykke behandlingsområder til praksis, som på ingen måde kan nedsætte kvaliteten af behandlingen – og vi har utroligt dygtige praktiserende læger i dag. Så det område er jeg ikke bange for. 
  2. Ja – det har vi allerede gjort. Med regeringens bud på en ny sundhedsreform foreslår vi netop, at Danmark får et behandlingsråd. Konkret vil vi udvide det nuværende Medicinråd til et Medicin- og Behandlingsråd, som skal sikre, at midlerne til behandlingerne i sundhedsvæsenet bliver brugt rigtigt og retfærdigt.
  3. Vi er i det hele taget udfordret af, at man løber stærkt i sundhedsvæsnet. Derfor er det godt, at eksempelvis forskning kan finansieres af eksterne midler såsom private fonde. På den måde kan vi koncentrere de offentlige midler om kerneopgaver såsom pleje og behandling. Men jeg vil også gerne være med til at tilføre flere midler til forskning.

Svar fra Pernille Skipper, Enhedslisten

  1. Jeg er helt enig. Det er utrolig vigtigt at bevare den høje faglige standard, som den specialiserede behandling giver. Det øger både patientsikkerheden og det fag-lige miljø. Til gengæld tror jeg, det kan være en god ide, at en del af den rehabiliterende indsats ligger i det nære sundhedsvæsen. Når tante Oda er blevet hjerteopereret på supersygehuset, vil hun være tryggere, hvis genoptræning og rehabilitering kan foregå i hendes lokale sundhedshus, hvor der er et ambulatorie med personale, der har tilknytning til supersygehuset. Vi skal sikre både specialiseringen, nærheden og sammenhængen. Derfor skal vi afsætte flere ressourcer end i dag.
  2. Det, synes jeg, er en rigtig god ide. Vi har allerede et Medicinråd, og jeg synes, det vil være en god ide med et behandlingsråd. I dag er det ofte alene lægen, der står med dilemmaet. Vi skal sikre, at det bliver et fælles ansvar.
  3. Det er helt afgørende, at vi får sikret flere statslige midler til offentlig forskning. Den frie forskning skal ikke være afhængig af, hvilke private fonde der kan se et formål i at bidrage. Det skal være faglige kriterier og hensynet til folkesundheden, der afgør, hvilke behandlingsmetoder der skal forskes i og udvikles.
Se, hvad vi ellers skriver om: Interview, Politik og Samfund