10 nemme tips til dit (lille) uderum
SPONSORERET indhold

10 nemme tips til dit (lille) uderum

Her får du nemme ideer til at grønne glæder på få kvadratmeter – lige til at kopiere til din altan eller i en minihave.

Af:: Nicola Kragh Riis
07. jul. 2013 | Bolig | ALT for damerne

Du behøver ikke eje en kæmpe have for at få glæden af selv at dyrke blomster og grøntsager. Eller bare nyde solen. 

Her får du nemme ideer til at grønne glæder på få kvadratmeter – lige til at kopiere til din altan eller i en minihave.

Udnyt hjørnerne

1. Udnyt hjørnerne

Har du som her et lille uudnyttet hjørne, så få bygget en sofa, der passer perfekt. Sådan udnytter du pladsen bedst. Som bonus kan du opbevare krukker eller ekstra tæpper under sædet. Her er bygget af forskallingsbrædder fra Silvan. Hynde på mål fra f.eks. Skumhuset.dk.

Bord.jpg

2. Forny med maling

Havemøbler kan være en dyr fornøjelse, men du kan let forny de gamle møbler eller nogen, du har fundet på loppemarked, med maling. Her er brugt abrikos, cremehvid og orange fra Dyrup. Sådan gør du: Marker dine striber med malertape. "Luk" først kanterne på tapen med den farve maling, som møblerne har (her sort). Så får du helt skarpe linjer. Når den sorte maling er tør, kan du male med de ønskede farver.

Tip

Find eller sy puder der matcher dine nymalede møbler.

8.jpg

3. Mini-drivhus

Har du plads til et minidrivhus, kan du få bygget en kasse med et gammelt vindue som låg. Så sætter du fut i dine planters vækst. Gamle vinduer fås blandt andet hos Genbyg.dk.

Planter, der trives bedst i drivhus:

Agurk, ananaskirsebær, aubergine, chili, melon, peberfrugt og tomater

6.jpg

4. Alternative vaser

Brug fine flasker med riller fra saft eller lignende og søde glas til uhøjtidelige vaser både ude og inde.

4.jpg

5. Grønt hegn

Slå to fluer med et smæk ved at skærme for indkig til din altan med en masse grønne planter.

Tip
Læg gulvtæpper i plast for at få hygge udenfor.

5.jpg

6. Udnyt højden

På en lille altan er det alfa og omega at bruge højden som her, hvor tomatplanterne står i læ og pynter mere end en trist murstensvæg. Den lille plantehylde er god til små krydderurter, så de får masser af lys.

7.jpg

7. Væghave

Skræddersy en væghave til lige den plads, du har til rådighed. Her kan du hænge krydderurter og små planter. Denne holder er syet af kraftigt nylonstof og grosgainbånd. Se den præcise syvejledning i bogen "Byhaven. Kål, kartofler og kærlighed".

3.jpg

8. Praktisk plantebord

Til den lille have er det super smart med et plantebord, hvor du kan binde buketter, plante om og rense potter. Brug naturens materialer til at bygge med som her.

1.jpg

9. Højbed

Til dig, der har plads, er et højbed en genial måde at dyrke spiselige afgrøder som kartofler, krydderurter, ærter, gulerødder mm. Køb pallerammer i f.eks. Silvan, beklæd dem med ukrudtsdug på indersiden, inden du fylder jord i og fylder med planter. Du kan evt. afslutte med at male pallerammerne sorte eller grå.

krydderurter.jpg

10. Krydderkasser i temaer

For at gøre det nemt kan du dele dine krydderurter op i kasser, der er inddelt i temaer. Den nordiske indeholder krydderurter, der er gode til fisk, supper og saucer. Det kan være kørvel, kommen og bronzefennikel. Middelhavskassen indeholder krydderurter, der går til pizza, lam og ovnretter med grøntsager. Her har du rosmarin, salvie og timian. I dessertkassen har du de søde urter som mynte, stevia og kumquat.

11.jpg