Bolig: Simpelt og naturligt
SPONSORERET indhold

Bolig: Simpelt og naturligt

Pynt op med det, du kan bruge i naturen, og miks det med enkelte nye køb og dine gode ting fra gemmerne. Og tænd så masser af stearinlys, så er julehyggen godt på vej – siger indehaver af blomster- og interiørbutikken De fire årstider, Henriette Staib, som er til en simpel jul uden for mange fastlagte traditioner.

Af:: Christina B. Kjeldsen Foto: Anitta Behrendt
30. nov. 2013 | Bolig | ALT for damerne

Henriette Staib har travlt i december måned. Rigtig travlt. Sindssygt travlt! For er der noget tidspunkt, der for alvor bliver pyntet, arrangeret og givet plads til dekorationer i de danske hjem, så er det i julemåneden. Og det kan man mærke, når man som Henriette ejer og driver en af landets førende blomster- og interiørbutikker, De fire årstider.

Derfor er hendes absolutte favorittidspunkt i december den 25. Dagen efter den store finale, hvor alle kan puste ud, slappe af og nyde den smukke jul, som hun alligevel på en eller anden måde har nået at fylde huset med.

Her får du Henriettes bedste juletips:

Min bedste juletradition
– Når vi mødes med min søster, hendes mand og deres børn til en bagedag i december. De bor i Thailand til hverdag, så det er dejligt at se dem, snakke, hygge og bage sammen.

Mit bedste juleminde
– Da ungerne var små, og de så julemanden første gang. Julemanden var en af Claus' onkler, og alle mine børn har troet på julemanden, til de var 10-11 år gamle.

Mit bedste tip til julepynt
– Keep it simple. Jeg syntes, det er rigtig fint at bruge alt det, du kan finde i naturen, som du kan mikse med dine gode ting fra gemmerne. Køb også enkelte nye, gode ting, så du alligevel føler, der sker noget. Og så masser af stearinlys – så er du kommet langt.

Juleaften spiser vi
– Helt traditionel julemiddag efterfulgt af ris a la mande. Med masser af mandler og mandelgaver. Helst en til hver, hvis det står til mig...

ANNONCE: VIND lækre præmier i IDEmøblers julekalender med flotte dagspræmier til d. 24. dec. Hovedpræmien er en Dunlopillo seng til en værdi af 36.794,- Deltag her: ide.dk/julekalender












For den er her, julen, alle vegne. I blomsterne, der er fint arrangeret i alle rum, i vindueskarmen, hvor kogler, julekugler og duer(!) er samlet i et stemningsfuldt tableau – og på julebordet, hvor glimmer, paddehatte og antikke kageforme pynter i år. Selv på badeværelset hænger en dekoration med budskabet ”It's only once a year”, der især skal minde Claus om, at den søde juletid, hvor travl den så end er, kun kommer én gang om året...

– Det tager mig ikke ret lang tid at pynte op. Inspirationen har jeg jo gået og samlet hele året på rejser, messer, og når jeg kigger i boligblade – så for det meste har jeg en idé om, hvad jeg kunne tænke mig, inden jeg går i gang, siger Henriette.

Stilen og stemningen skifter gerne fra år til år, et udtryk for Henriettes trang til forandring, der ikke begrænser sig til julen. Væggene får en ny farve med jævne mellemrum, tapeterne bliver skiftet ud og udvalget af stole, en af Henriettes passioner, varierer løbende. Men juletræet, det ser ud, som det har gjort de sidste mange år. Og her har især yngste søn Carl-Anton noget at skulle have sagt.

– Børnene vil jo gerne have, at alting er, som det plejer – i hvert fald til jul. Så juletræet, det ser ud, som det plejer at gøre, og Carl-Anton er også med til at pynte. Han har heldigvis lært noget af sin mor og ved godt, hvad der ser pænt ud. Der er stjernekastere på, en tradition fra min egen barn-dom, og når de bliver tændt udbryder vi allesammen ”åååhh” og ”iiiihhh”. Der er slik i kræmmerhusene, og det er den samme pynt, der hænger på træet hvert år. Men generelt er jeg ikke til de helt store traditioner. Heller ikke til jul, for man kan hurtigt få skabt for mange, og inden man ved det er hele december fyldt op og du er låst fast, fortæller Henriette Staib. Til gengæld nyder familien godt af de juletraditioner, som kvarteret omkring dem byder på. Hvor man mødes med termokander fulde af gløgg og kaffe for enden af kælkebakken, og hvor masser af lys glimter fra træer, buske og huse. Og så er der selvfølgelig Claus, der agerer julemand for naboerne og vennernes mindre børn i området.

– Sidste år faldt Claus i søvn på sofaen iført fuldt julemandskostume, efter han havde været rundt. Der filmede jeg ham, og hans snorken, og sendte den ud til vores venner med ordene; ”Glædelig jul. Julemanden har haft travlt…” Og sådan er december, travl, men også fantastisk hyggelig, siger Henriette Staib.




Skab selv stilen:
Sengetæppe, Hay, 195 x 245 cm, 999 kr.
Barstol fra Frama hos Stilleben, b 35 x d 25 x h 65 cm, 2.213 kr.
Pudebetræk, Broste, 50 x 50 cm, 150 kr.
Sofa, Mezzo fra BoConcept, h 83 x b 287 x d 156 cm, fra 24.239 kr.

SE OGSÅ: "Mit hjem skal være hyggeligt og varmt"