Boligbytningsferie: Fra bofællesskab til fransk ødegård
SPONSORERET indhold

Boligbytningsferie til fransk ødegård

Har du overvejet at bytte din bolig ud med en anden i ferien? Så læs med her om den ferie, hvor vi for anden gang benyttede os af det populære koncept homeexchange. I 14 dage skiftede vi et moderne bofællesskab med 54 familier nær København ud med et 300 år gammelt stenhus i en fransk landsby. Hvem sagde autentisk ferie?

Af: Jannie Schjødt Kold Foto: Jannie Schjødt Kold
24. mar. 2013 | Livsstil | ALT for damerne

"Har du papirerne, skat?" Min mand tripper i baggrunden. Med to oversize rygsække og to overtrætte piger på henholdsvis tre og fem. Vi står på stationen i Nantes, Frankrigs sjette største by, og prajer en taxa, der skal bringe os det sidste stykke vej mod endedestinationen: Et 300 år gammelt, restaureret stenhus, der på billederne fra hjemmesiden Homeexchange.com har lovet os fred og fransk landidyl. Huset ligger i landsbyen La Fontaine i Loire-dalen syd for Bretagne. Landsby er måske så meget sagt, for den består af fem sølle stenhuse, som taxamanden aldrig har hørt om. Det er derfor min mand spørger til papirerne, som jeg nu rækker til taxachaufføren. Nydeligt sat op med et billede af "vores" stenhus samt en vejbeskrivelse på fransk, lavet specielt til formålet af vores byttefamilie. Smart. Vi kører ad stadig mere snævre veje i et landskab af lutter landbrug, grønne og gule marker, sorte og hvide køer, rustikke stenhuse og romantiske hortensiaer, før vi endelig holder foran huset. Og hold da op for en hytte! Vores øjne spiser af det smukke stenhus, mens vi går rundt om det for at finde et skur med nøgle til herlighederne. Vi finder den i en lille tedåse og træder ind i vores hjem for de næste 14 dage, mens nogle helt centrale sanseindtryk siver ind. For hvad er det egentlig, vi har byttet os til?

Verdensmandens ødegård
Vi har set billeder af huset, hvor væggene er af sten, og mailet med franskmændene over det sidste halve år, men alligevel er det noget andet og helt særligt at gå rundt i nogle vildt fremmede menneskers hjem. For os er det anden gang, vi prøver vi det. Sidste år byttede vi os til et byhus i den hollandske by Utrecht, vi spiste frokost med den hollandske familie i deres hjem den dag, vi ankom, vinkede farvel til dem fra deres dørtrin og gik så rundt i deres hjem, som var det vores eget. Efter ferien sagde vi til hinanden, at der her ville vi gøre resten af vores liv. Ikke mindst fordi det giver god mening ud fra den pædagogiske effekt, det har for børnene at få en "real-life-experience" ud i det, at man skal dele sine ting med andre. Men også det at bo som "rigtige" franskmænd gør, frem for at vælge turistversionen af et land. Det er i hvert fald noget, både børn og voksne lærer af.


I vores nye franske hjem er alt – heldigvis – både rent og meget anderledes end hjemme hos os selv. Sofabordet er for eksempel en træstamme. Vasken i badeværelset står på et gammelt Singer-symaskinebord, bogreolen er lavet af vinkasser, og uroen på børneværelset er sat sammen af udklip fra et atlas. Det siger det hele: Her bor en familie, der har rejst rigtig meget, og som værdsætter, at ting har en historie. Vi finder også flere bøger, der handler om indretning, arkitektur, yoga, sejlads, klassisk litteratur, og jeg skal give dig. Velkommen til verdensmandens ødegård, tænker vi, smider skoene og går i køkkenet. Der ligger et sødt velkomstbrev sammen med stikkelsbær og solbær fra haven, og i køleskabet finder vi de store pandekager, området er kendt for, crêpes. Skinke og ost til at komme i og smør til at stege i findes også. Det bliver et kongemåltid, som vi indtager uden for ved havebordet under en vinranke. I eufori over vores nye hjem. Gad vide, hvad franskmændende siger til at være i vores lejlighed i Lange Eng, tænker vi. En lys og moderne lejlighed på første sal med store vinduer ud mod de resterende 53 nabohuse...

LÆS OGSÅ: Motorcykelferie: Far, mor & børn i Vietnam

Gensidig gæstfrihed

Franskmændende, der består af Erwan, Pauline og Basile på halvandet år giver lyd fra sig lidt tidligere på ferien, end vi havde regnet med. Dagen efter vores ankomst, ringer de og siger, at de aldrig kom med flyet til Danmark, da de ikke havde styr på pas til deres søn, Basile. Der er lige kommet nye regler, og det overraskede dem vist, da de efter tre timers togtur kom til lufthavnen i Paris. De er nu hos Paulines forældre i Nantes. 20 km fra deres hus, hvor vi nu bor. Mega nedtur! Vi mærker nu for alvor, i hvor høj grad boligbytteriet handler om gensidighed. Vi kan slet ikke holde ud at tænke på, at de ikke er i vores hjem og nyder godt af alt det, vi har forberedt til dem (for ikke at tale om de to dage, vi har brugt på at gøre rent og gøre klar til dem). Skal de nu bo sammen med os de næste to uger? Have huset igen?

Den franske familie spørger forsigtigt, om de må kigge forbi og hente nogle papirer til at forny Basiles pas, og det må de selvfølgelig. Og sådan går det til, at vi åbner dørene og byder den franske familie, der viser sig at være rigtige rare mennesker, velkommen i deres eget hjem, blot en enkelt dag efter vi selv er ankommet. De taler om helt at droppe at komme til Danmark, da det er dyrt at købe flybilletter i så dårlig tid, og der er ingen forsikring, der dækker de billetter, de har tabt. Vi viser vores forståelse, men lægger heller ikke skjul på, at det ærgrer os. Vi skilles med kindkys, og for pigerne var det møde vigtigt. For Marika på tre år er boligbytte et rimeligt abstrakt projekt, der nu efter mødet med Basile er blevet langt mere konkret. Dagen efter ringer de – til deres egen stationære telefon – og fortæller, at de har købt billetter til Kastrup. Gæstfriheden bliver gengældt.

LÆS OGSÅ: Insidertip til Paris

Dus med de lokale

"Lev som en lokal," lyder Bytbolig.coms slogan, og det er på alle måder autentisk at bo i andre menneskers hus, køre i deres bil, sove i deres seng og lytte til deres plader (franske viser blandt andet). For ikke at tale om naboerne. Vi kommer fra første dag godt ud af det med nabogården, hvor Paul og Monique, et ældre par, har gravet hele haven op til urtehave. De er selvforsynende og altid i haven og Paul kan – viser det sig – godt lide at få et glas billig rosé i garagen. Så hver gang Rasmus er i haven, står Paul på vejen og gør "time-out-tegn", signalerer hårdt arbejde ved at trække en hånd langs panden og dernæst løfte den som i en skål. Parret taler kun fransk, men deres mimik og imødekommenhed er så stor, at vi alle har fornemmelsen af at tale rigtigt med dem. Mig på skolefransk, Rasmus på engelsk og gestik og pigerne på tydeligt kropsprog. De hiver os ganske enkelt med derover for at hjælpe med at fodre høns og kaniner. Vi undlader at fortælle, at når man har 40 kaniner i bure, er det nok, fordi man spiser nogle af dem. Der er med andre ord langt til bofællesskabet derhjemme i Danmark, hvor 100 børn hopper rundt om et par højt elskede dele-kaniner.



Byt hus og hverdag
Vi voksne nyder den landlige stilhed, der dog afbrydes af de imponerende insisterende haner, der står op klokken 04.00 om morgenen, og køernes brægen om aften. Men vi vænner os til det, ligesom vi vænner os til mørklægningsgardinerne og den døde slange i et glas i skuret. Vi kører til Bretagne og beser det bjergtagende kloster Mont Saint Michel, vi følger en kunstrute langs Loire-floden, og vi tager i svømmehallen hele tre gange i mangel af strandvejr. Vi lever og ånder, som boede vi her, fodrer en hest ved navn Fleur, handler ind i SuperU og hilser på Paul og Monique bag hækken. At bytte bolig er på en måde også at bytte hverdag, og så er det billigt. I de 14 dage vi er i Frankrig, betaler vi kun for benzin, mad og forbrug. Huset og bilen har vi byttet os til, ligesom legetøj, sengetøj og meget andet er klaret.

Franske kindkys og dansk frokost
Da ferien nærmer sig sin afslutning, gør vi stenhuset rent, lader lidt mad stå til franskmændene og lægger også et takkebrev og et par tegninger fra pigernes hænder. Hjemrejsen er lang, men det hele værd, for vi har aftalt med franskmændene at møde dem i vores hjem igen. Vi lander en lørdag og tager en enkelt overnatning hos Rasmus' forældre i Bagsværd. Her går vi på rov i haven og ankommer til vores eget hjem i Albertslund søndag til frokost. Godt belæsset med bær og blomster fra svigermors have samt hjemmesyltede rødbeder og varm leverpostej, røget makrel, rygeost, og hvad der ellers hører en dansk frokost til, og som vi kan købe os til. Under maden taler vi om arbejdstider, helligdage og andre forskelle i de to lande, og de er vilde med rødbederne! Det er ikke alle, der bytter bolig, der mødes, og det er heller ikke altid, det er muligt. For os er selve mødet det halve af oplevelsen og for børnene uforglemmeligt. For dem har det at bo i et moderne bofællesskab været en varm oplevelse, omend de ikke ligger skjul på, at det er for åben en måde at bo på for dem. Vi har det lidt på samme måde, men er virkelig taknemmelige for vores 14 dage på landet. Rasmus kører den franske familie til lufthavnen, og drengen Basile uddeler gavmildt kindkys til pigerne, der kvitterer med et "Au revoir".

LÆS OGSÅ: Oplev det glemte Thailand

Det specielle hitter
I tiden efter er vi høje på hele konceptet. Jeg laver en mappe med alle formalia og beskrivelse af vores bolig, så det er klart til næste gang. For også denne gang er vi overbeviste om, at der bliver en næste gang. Vi føler, vi har fået hvis ikke venner, så i hvert fald bekendte i både Holland og Frankrig på denne måde, og verden ligger stadig åben. Med 42.000 boliger i 150 lande på Homeexchange.com er der nok at vælge imellem. Hvis ellers andre feriesøgende familier finder vores bolig interessant, altså. At bytte bolig er på mange måder som at date på nettet. Man lurer på andres profiler, begejstres over udseendet af en vild villa på Mallorca, men klikker hurtigt væk, når husets mangelfulde badeforhold afsløres på næste billede. Er interessen vedholdende, sender man ganske simpelt en mail og foreslår et potentielt husbytte. Nogle gange får man nej. Men det gode er, at folk fra udlandet kan se charmen og det originale ved ting, som for os er ordinære og farveforladt. Mange udlændinge har et andet forhold til afstand end danskere og synes derfor, at det at bo i Albertslund 15 km fra Rådhuspladsen er super centralt. Men også – og sådan er det måske også på datingportalerne – at det specielle hitter. Og man kan sågar bytte sig til en husbåd via Homeexchange. For os ligger det eksotiske i noget så simpelt som et 300 år gammelt stenhus. Med køer og vandrende pinde i baghaven og naboer, der spiser deres kaniner.

Her kan du bytte hus
Homeexchange.com (dansk indgang findes på Bytbolig.com)
Homeforexchange.com
Couchsurfing.com
Airbnb.com
Bytbolig.com

Så mange bytter bolig
Det store site Homeexchange.com, der formidler bytning af hjem verden over, fordoblede antallet af medlemmer fra 20.000 til 40.000 fra 2008 til 2011. I dag er der 42.000 boliger at vælge imellem i 150 forskellige lande.

Homeexchange hittter i Danmark
Danmark ligger i top på verdensplan, når det gælder antal af boligbytte i forhold til antallet af indbyggere. Selvom Danmarks befolkning kun udgør 1 procent af Europas samlede befolkningsantal, står vi for 7 procent af al boligbytteriet i Europa.
Kilde: Homeexchange.com

Det koster det
3 måneders medlemskab betalt på én gang koster 240 kr.
12 måneders medlemskab betalt på én gang koster 600 kr.
Kilde: Homeexchange.com


LÆS OGSÅ: Marrakech - Fra tusind og én nat til cool city