Jeg er bekymret for min venindes barnebarn

Spørgsmål om man må blande sig i andres børn og børnebørn

Sagen er den, at vi er tre veninder, der har fulgt hinanden siden skoletiden, og da vi stadigvæk bor tæt på hinanden, så ses vi også jævnligt. Vi er alle tre i slut 60’erne, fik børn nogenlunde samtidig, og siden er der kommet børnebørn til i en lind strøm. Også deres liv følger vi med i og engagerer os i.

Sidste skud på stammen af børnebørn er for vores ene venindes vedkommende en lille dreng på godt halvandet år. Han er en køn og sød lille fyr, og alt kunne således være godt. Problemet er bare, at jeg har lagt mærke til, at den lille dreng ikke virker opmærksom på sine omgivelser, og det virker også som om, han ikke rigtigt reagerer på lyde. Jeg nævnte det kort for vores veninde en dag, hvor vi var på besøg hos hende, og hvor datteren og barnebarnet lige var taget afsted. Det tog min veninde meget ilde op. Hun blev faktisk vred og påstod, at det var mig, der så spøgelser.

LÆS OGSÅ: Vores voksne datter vil bestemme over vores liv

Nu har jeg så talt med vores anden veninde, og pudsigt nok har hun tænkt det samme som jeg. Vi er dog begge usikre på, om det er noget, vi bør tage op med familien? Min tanke er, at drengen har problemer med hørelsen, og alle ved jo, at jo hurtigere børn får et sprog desto bedre, så jeg er også lidt nervøs for, om han mon har brug for hjælp og ikke får den, fordi familien ikke er opmærksom på problemet? Skal vi blande os, eller skal vi i stedet se tiden an?

Vibeke Dorph råder til at holde bekymringerne for sig selv

Jeg kan godt sætte mig ind i din bekymring, men mit råd til dig og din veninde er, at I helt og aldeles holder jer fra at strø om jer med flere bekymringer om den lille drengs velbefindende. Børn udvikler sig forskelligt, når de er små. Det behøver således ikke betyde, at drengen er døv, eller at der er andet galt, blot fordi han ikke lige reagerer, som du mener, at han skal. Jeg tænker også, at forældrene nok selv skal sørge for at være opmærksomme på deres eget barn. De vil om nogen være de første til at registrere, om noget er galt, og skulle der vise sig at være det, ja, så skal de jo nok selv gribe fat om problemet og sørge for, at deres søn får den hjælp, han har brug for.

LÆS OGSÅ: Jeg under ikke min eksmand vores datters kærlighed

Derfor bør du og din veninde holde jeres eventuelle bekymringer helt for jer selv og helst heller ikke taler mere om det – da slet ikke til jeres veninde. Alle mennesker er ømme over og bekymrede for deres små børn og som her, børnebørn, så der er ingen som helst grund til at komme med utidige lægefaglige vurderinger med mindre, man altså er uddannet læge. Er man ikke det, så skal man holde sig fra at gøre sig klog på andres vegne og finde mere muntre ting at gå op i. Som sagt, den lille dreng er omgivet af en opmærksom og kærlig familie, der helt sikkert nok skal gøre det nødvendige, hvis der altså skulle vise sig at være brug for det.