nærig kæreste
SPONSORERET indhold

Tør jeg flytte sammen med min nærige kæreste?

Min kæreste og jeg skændes meget om penge og er meget forskellige i vores holdning til dem. Han er den sparsommelige og deler alting skarpt op, og jeg er livsnyderen, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.

Af: Vibeke Dorph Foto: Getty Images
18. okt. 2019 | Livsstil | Hjemmet

Spørgsmål om pengekoflikter i parforholdet

Jeg er en kvinde på 45 år, der for fem år siden mødte en mand, der er far til en stor datter og på det tidspunkt boede i eget hus. Selv boede jeg i lejlighed med mine to små døtre, og sammen med dem flyttede vi ud til ham. Det gik ikke særlig godt, og det endte med, at jeg selv købte mit eget hus, som han hjalp mig med at sætte i stand.

LÆS OGSÅ: Jeg frygter, at mit venskab er i fare

Min kæreste har en rigtig god løn og minimalt med udgifter, og han er meget fokuseret på at spare op til sin pension. Han har nu solgt sit hus og er flyttet ind i en mindre lejlighed, og vi taler om at få fælles adresse her i mit hus. Han vil så sælge lejligheden og stå på skødet her og kaste rigtig mange penge i mit hus, så vi kommer til at sidde billigt. Han vil ikke bo sammen, medmindre der er en fast aftale om hans rettigheder, enten i form af lejekontrakt eller som ejer. Lige nu deler han tingene meget skarpt op, han kan ikke se, hvorfor han skal betale noget til husleje eller forbrug her, da det er mit hus – han køber dog ind og den slags.

Vi skændes meget om penge og er meget forskellige i vores holdning til dem. Han er den sparsommelige, og jeg er livsnyderen. Jeg accepterer hans holdning og han min, men i min verden hjælper man bare hinanden, og hvem der betaler, når man er ude, er lige meget, man er der for hinanden og opdeler ikke tingene i dit og mit. Er det okay, han ikke bidrager til husleje og forbrug hos mig, og er det i orden, han ikke vil flytte sammen, medmindre han bliver sikret her i en eller anden form. Hvad tænker du?

Vibeke Dorph om nærighed og økomisk bevidsthed

Jeg havde det i mange år som dig. Jeg var sådan én, der også altid sagde: "Det finder vi ud af, du kan bare give næste gang" osv. Problemet var bare, at der sjældent blev en næste gang, hvilket jo så kun resulterede i, at jeg gang på gang blev snydt – uden at jeg fik sagt fra. Hvorfor? Fordi penge var svært for mig at tale om, det var pinligt for mig. Jeg kom til at lægge alt for mange følelser i dem – hvilket jeg så besluttede mig til at holde op med. Siden da er jeg derfor gået mere håndfast til værks.

LÆS OGSÅ: Min søster har stjålet hele arven efter vores mor

Hvis jeg f.eks. er på ferie med veninderne, så insisterer jeg på, at vi gemmer alle bonner og afregner før hjemrejse. Det fungerer glimrende, så behøver vi ikke sidde på restauranten og bekymre os om, hvem der betaler denne gang. Eller stå nede i supermarkedet og spekulere over, hvem der nu lægger ud. Sjovt nok er min erfaring, at de eneste, der ikke bryder sig om den model, er dem, der i forvejen har svært ved at finde pungen frem.

Derfor hælder jeg helt sikkert til din kærestes måde at omgås penge på. Penge er bare penge, og det er bedst at tale lige ud om dem. Da din kæreste tilmed lyder til at være typen, der har helt og aldeles styr på sin egen økonomi og ikke har i sinde at lade sig snyde, så er det bedst for dig, at du benytter samme model. Sæt jer derfor ned og tal åbent om tingene. At ville have styr på sin egen økonomi er ikke det samme som at være nærig, det er at være fornuftig og ansvarlig. Så kort sagt, hold op med at putte følelser ind i penge, øv dig i stedet i at tale lige ud om økonomi. Det vil gøre alting ikke bare lettere, men i sidste ende nok også billigere for jer begge to.

Anbefalet til dig