Hvad stiller jeg op med min dominerende mand?

Spørgsmål om dominerende mand

Jeg har været gift med min mand i 17 år. Vi har længe haft store problemer i vores ægteskab, har talt om skilsmisse og været i parterapi. Vi har sammen tre børn, alle tre er ønskebørn. Problemet er, at min mand er meget om børnene, og det er jo sådan set skønt. Der, hvor jeg synes, det går galt, er, at han er så meget om dem, at jeg bliver skubbet væk. Han overtager alt med dem, når han er hjemme, jeg kan slet ikke være mor for dem – i hvert fald ikke den mor, jeg ønsker at være.

Når min mand kommer hjem fra job, går han direkte hen til børnene og pjatter og snakker med dem. Der kan gå flere dage, hvor han ikke taler med mig. Han er rigtig god til mange ting og meget insisterende på at gøre alt med børnene. Han har mange gange rettet på mig foran børnene og talt mig ned. Dette er resulteret i, at min store pige ikke vil have hjælp til lektier af mig længere.

LÆS OGSÅ: Jeg får angst af min lunefulde chef

Han har det også med at rette på alt, hvad jeg gør derhjemme. Hvis jeg har tørret overflader af, så tørrer han lige efter. Han hader svaghed, så hvis jeg er ked af det eller deprimeret, så er det min egen skyld. Han er også afhængig af sine forældre. Han ser op til dem og kan ingen fejl se ved dem. Hvis de overskrider mine eller børnenes grænser, så er jeg overfølsom. Jeg føler, at han vil styre mig og vil have, at jeg er som hans mor, og at børnene skal opdrages, som han selv blev det. Selv kan han aldrig begå fejl, men går noget galt, så er det min skyld. Når han kommer hjem fra arbejde, bliver jeg nervøs og får en klump i maven. Jeg er meget bange for at blive skilt, idet han har store fordele økonomisk, og han vil gøre alt for at vinde børnene. Hvad gør jeg?

Vibeke Dorph råder til at søge professionel hjælp

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at du har ladet dig selv forvandle til en statist i dit eget liv. For jo, din mand er alt for dominerende, men hvorfor finder du dig i, at det er sådan? Hvorfor insisterer du ikke på, at tingene kan gøres på andre måde – rettere sagt på din. Der findes nemlig ingen rigtig måde at være på her i livet, det vigtigste er, at man øver sig i at være den ærligste og kærligste version af sig selv. Forældrerollen er heller ikke sort/hvid, vi skal være enige om det overordnede, men ellers give hinanden lov til at være forældre på hver sin måde. Det lyder det slet ikke til, at der er givet plads til i dit ægteskab, eller rettere, du har ikke insisteret på, at du også skal være der – ikke som en kopi af din mand, men som den, du er. 

LÆS OGSÅ: Min mands ekskone ødelægger mit ægteskab

Og hvem er du så? Hvilke værdier har du? Det har jeg svært ved at finde svar på i din mail. Her læser jeg mere om, hvordan andre ser dig, men hvem er du som mor, som menneske? Det spørgsmål kan kun du selv svare på, og kan du ikke det, så må du søge svaret enten med professionel hjælp eller med en god og klog ven, der vil dig det godt. Sikkert er det, at ingenting ændrer sig, hvis du ikke selv tager affære og ændrer på tingenes tilstand. Du har nemlig alt for længe haft fokus på din mands og hans families kritiske blik på dig i stedet for at koncentrere dig om og insistere på at blive dig, det arbejde skal du se at komme i gang med. Om det vil resultere i en skilsmisse eller et mere ligeværdigt parforhold, kan kun tiden vise, men har du fundet styrken, der hvor den skal findes, nemlig i dig selv, så er jeg sikker på, at du nok skal træffe det valg, der er bedst for dig.