Hvorfor håner underboerne min hjælpsomme søn?

Spørgsmål om problematisk naboskab

Jeg har i de seneste 10 år været igennem meget, som har tæret på mine kræfter. Jeg blev kronisk syg og mistede derfor mit arbejde, både min far og lillebror døde, jeg blev skilt efter 32 års ægteskab og flyttede til en anden by sammen med min yngste søn. Her flyttede jeg ind i en lejlighed ved siden af min mor, som jeg passede frem til hendes død som 94-årig. Efter hendes død overtog min søn hendes lejlighed, hvor han bor nu.

Min søn har hele tiden været en utrolig støtte for mig. Hvis ikke jeg havde haft ham, så tror jeg, at jeg var bukket under. Nu er jeg stille og roligt ved at finde mig selv, men så sker der noget, der påvirker mig dybt. Under min søn, flyttede nogle nye lejere ind. Det er et meget ungt par, der taler utrolig grimt om min søn.

LÆS OGSÅ: Min yngre kæreste opfører sig som et forkælet barn

De håner ham for, at han bor så tæt på sin mor, ja, de ler ligefrem af det. Jeg har sådan lyst til at konfrontere dem, skælde dem ud og forklare dem, hvad vi har været igennem, men noget holder mig tilbage, for de ved jo ikke bedre. Alligevel piner det mig. Min søn kommer hver dag ind og ser til mig efter arbejde, men ellers lever han sit eget liv.

Hvorfor stempler de min søn? Han er en meget rar ung mand, altid smilende og hjælpsom, men nu hilser de ikke på ham. Min søn er også ked af det, og vi taler om at finde en lejlighed i hver sin ende af byen, så snakken kan holde op. Hvad gør vi?

Vibeke Dorph råder til ignorere og undgå dem

Hvor er det dog ærgerligt, at du og din søn skal ligge under for nogle underboer, der opfører sig så komplet idiotisk. Ja, det lyder grimt, men jeg kan ikke finde andre ord for deres opførsel, den peger kun tilbage på dem selv. For der findes vel ikke normale mennesker på denne planet, der kunne drømme om at håne og udskamme et menneske, der passer på og tager sig godt af sin næste, tilmed sin egen mor.

LÆS OGSÅ: Min mand håner mig og straffer mig med tavshed

Tåbelige mennesker kan ingen gardere sig imod, de vil blive ved med at opføre sig tåbeligt og sige tåbelige ting. Det eneste, du kan, er at ignorere og undgå den slags mennesker og lære at lade være med at tage dig af dem og det, de siger. Mennesker mener jo alt muligt, og tåbelige mennesker, som dine underboer, mener desværre en hel del ting, men det må og skal du ikke lade dig gå på af. Her må du sætte ind ved at lukke ørerne og passe godt på dig selv i stedet.

Jeg tænker også, at når du reagerer så voldsomt på deres grimme bemærkninger, skyldes det, at du stadigvæk er tyndslidt over den modgang, du har været igennem, men heldigvis er ude af nu. Det ser man tit, så forsøg at slå koldt vand i blodet. Men husk nu også på, at du skal give din omsorgsfulde søn luft og plads til at skabe sig den tilværelse, der nu engang er bedst for ham.