Hvorfor har min veninde vendt mig ryggen?

Spørgsmål om veninde, som ikke vil venskab

Jeg er en kvinde i starten af 30’erne, som har en veninde, som jeg har kendt halvdelen af mit liv. Vi er dybt forskellige, men vi har altid virkelig haft nogle gode, lange samtaler. Jeg har også været der for hende og hendes børn, både som barnepige, da børnene var mindre, men også hjulpet hende med mange andre ting. Hun har også støttet og hjulpet mig, så vi har faktisk været rigtig meget igennem sammen og har altid kunnet lave alting og ingenting sammen.

LÆS OGSÅ: "Jeg føler mig misbrugt af min veninde"

Jeg sidder nu med den følelse af, at det kun er mig, der gør noget for at holde vores venskab kørende. Jeg ved ikke, om vi er vokset fra hinanden, eller hvad der er sket. Når jeg skriver, svarer hun ofte ikke, men hun tager telefonen, når jeg ringer.  Når jeg har været hos hende, har det føltes, som det altid har gjort, men det er svært, når det altid kun er mig, der tager kontakt. Det får mig til at føle, at hun ikke har lysten til at passe på vores venskab. 

Jeg ved godt, at hun har meget at se til med to børn og en ekskæreste, hvor forholdet er gået i stykker. At hun også er lidt depressiv, gør det ikke lettere. Men hvad kan jeg gøre? Skal jeg blive ved med at presse på, eller skal jeg lade venskabet løbe ud i sandet?

Vibeke Dorph råder til at respektere venindens valg 

Da jeg engang – som du – befandt mig i en kærestesorgsagtig tilstand, fordi en tæt veninde pludselig havde det med at brænde mig af, fik jeg et godt råd af en anden klog og lidt ældre veninde. Hun sagde, at hvis man gerne vil bevare og udvikle livslange venskaber, så skal man også kunne rumme, at de har deres op- og nedture. For sagen er jo, at vi konstant forandrer os som mennesker, og der kan derfor være perioder, hvor vi har meget brug for nærvær med andre mennesker og perioder, hvor vi har brug for at trække os væk fra dem igen, og det skal der være plads til, for venskaber skal også udvikle sig. 

LÆS OGSÅ: Min venindes misundelse truer vores venskab

Nu beskriver du tilmed din veninde som én, der  har været igennem en svær tid. Her skal du huske på, at hvor nogle af os i den grad har brug for vores venner, når vi har det svært, så har andre behov for at trække sig. Det sidste lyder til at være tilfældet for din veninde, det er hendes valg, så det må du så respektere. Nu virker du så til gengæld selv som et sundt, livsglad og socialt menneske. Jeg tænker derfor, at du i stedet for at sidde og være ulykkelig og vente på, at hun kommer op ad stolen, søger hende erstattet i nye venskaber. Ikke at du skal droppe din veninde, du skal blot ikke spilde din tid, når der findes så mange andre vidunderlige mennesker, som du kan kaste dit venskab på. Prøv det, og vær så åben og byd din gamle veninde velkommen, når hun får overskuddet til at være en del af dit liv igen.