Hvorfor skal jeg konstant hilse på folk?

Spørgsmål om høflige fraser

Jeg har et måske lidt mærkeligt spørgsmål, som jeg dog har gået og tænkt over. Hvorfor skal vi sige godmorgen, goddag og godaften? Ikke kun til dem, vi kender, men også til fremmede. Jeg forstår høfligheden i det – at man anerkender, at der er et andet menneske.

Når nogen siger godmorgen, er det høfligt at sige det tilbage, det er standarden i vores samfund. For mig er det bare ikke rart, og jeg er sikker på, at der er andre, der har det på samme måde. Det er ubehageligt, når et fremmed menneske trænger ind i mit private rum og presser mig til at sige et unødvendigt ord. Det overskrider mine grænser, jeg vil hellere have lov til at være i fred.

LÆS OGSÅ: Mine veninder gider mig ikke

Jeg kunne godt ønske mig, at man kunne være lidt mere åben over for, at vi ikke alle er ens. Vi har ikke alle lyst til at sige godmorgen til alle mulige fremmede mennesker. Nogle af os vil hellere lade være, jeg selv er en af dem, der meget gerne vil slippe. Jeg har forståelse for, at der er mange, der har behov for at hilse på hinanden i tide og utide, og så må de jo gøre det.

De skal blot ikke blive fornærmede, hvis jeg ikke svarer og kalde mig for enten stum, sur eller uhøflig. Jeg har bare ikke lyst til at tale med fremmede mennesker. Ville det egentlig ikke være mest høfligt at acceptere det?

Vibeke Dorph råder til at overveje sammenhængen

Jeg var på et tidspunkt i Brasilien for at besøge min gode ven. Vi boede i et hus på toppen af en bakke, der var omgivet af jungle. Når vi skulle hjem fra byen og stranden, så skulle vi igennem denne her lille jungle. Her undrede det mig i lang tid, at når vi kom gående sent om aftenen, når det var mørkt, så hilste alle de mennesker, vi mødte på vores vej ret så hjertelidt og meget højlydt på os – også gerne fra lang afstand.

Da jeg spurgte min ven om, hvorfor folk havde så travlt med at hilse, så forklarede han mig, at sådan gør man ude på landet der. Sagen er jo nemlig, at der er meget kriminalitet i Brasilien, men ved at hilse så signalerer man til de mennesker, man møder på sin vej, at man kommer dem i møde med fred i sindet og ikke vil dem noget ondt.

LÆS OGSÅ: Kan jeg tillade mig at kontakte den søde hjemmehjælper?

Nu hersker der heldigvis ikke de samme usikre tilstande her i landet, alligevel tænker jeg, at den gestus med at hilse på sin næste handler lidt om det samme. For som du selv skriver, så anerkender og ønsker vi hinanden alt det gode, når vi møder en person og hilser. Jeg skal virkelig grave langt ned i mig selv for at finde noget anstødeligt i det. Tværtimod.

Her efter corona har jeg bemærket, at de fleste mennesker er blevet rigtig glade for at hilse på hinanden. Det ser jeg kun som noget dejligt, for jeg bliver så glad, når nogen ønsker mig det godt, og jeg selv får lov til at ønske dem det samme. Jeg føler heller ikke, at der bliver taget noget fra mig, jeg føler derimod, at der bliver mig noget godt givet.

Jeg tror, det er sådan, du selv skal tænke over det. Nemlig, at andre mennesker ønsker dig det godt, når de siger goddag til dig. Og selv om jeg virkelig gerne vil komme dig i møde og forstå din aversion mod at blive hilst på, så har jeg svært ved at finde noget anstødeligt i, at dine medmennesker vil dig det bedste.