Jeg bliver mobbet af min kæreste og hans døtre

Spørgsmål om at være kærester med en enkemand

Jeg har været sammen med en dejlig mand i syv år. Han har tre døtre mellem 34 år og 39 år, mens jeg er mor til to sønner på 23 og 29 år. Min kærestes hustru gik bort for ni år siden efter et meget langt sygdomsforløb, hvor min kærestes døtre passede hende.

LÆS OGSÅ: Min mand nedgør mig og min familie

Selvom min kærestes hustru nu har været død i ni år, så fylder hun stadigvæk utrolig meget. Vi er for det meste hos min kæreste, hvor hans døtre kommer og går, som det passer dem. Her bliver det ofte kommenteret, at jeg ikke gør tingene, som deres mor ville have gjort dem. Det gælder min husholdning og måden, jeg takler deres far på, for også det var døtrenes mor meget bedre til. Jeg er aldrig officielt blevet præsenteret som kæreste i familien, jeg har oplevet, at døtrene har taget fotos til festlige begivenheder og så ”klippet” mig væk, når de har lagt dem ud på diverse sociale medier.

Døtrene lægger heller ikke skjul på, at det er min kæreste, de besøger, når de kommer hjem. Alle mærkedage, der omhandler deres mor, fejres, og der er jeg ikke velkommen, hvilket min kæreste bakker døtrene op i. Han forsvarer dem i det hele taget i alt og bakker deres adfærd op.

Jeg gik på grund af alt dette til psykolog for tre år siden. Hun anbefalede mig, at jeg lod min kæreste komme hjem til mig i stedet for, at det som nu altid er mig, der skal være hos ham. Det mente min kæreste var noget pjat. Jeg har altid givet min kærestes familie gaver, men mine drenge og forældre har aldrig fået fra ham eller hans familie. Ja, jeg kunne blive ved, men jeg vil være glad for et råd til, hvordan jeg får ændret på denne her situation?

Vibeke Dorph råder til selv at sætte dagsordenen

Det lyder til, at din kærestes døtre forsøger at holde fast i et gammelt familiemønster, hvor der tydeligvis ikke er plads til dig. Det er helt forståeligt, at de sørger over deres mors død, men at hendes død skal holde familien i et jerngreb så mange år efter er sygt. Livet går videre, og var pigerne sunde mennesker, så ville de ønske for deres far, at han fik en kærlig kvinde at dele sit liv med.

Det gør de ikke, og hvorfor deres far bakker dem op i den infantile adfærd, kan jeg kun gisne om. Måske har han dårlig samvittighed, måske har han selv svært ved at give slip på sin afdøde hustru. En ting er dog sikkert, tingene ændrer sig ikke, medmindre du ændrer adfærd.

Her forstår jeg ikke, hvorfor du ikke lyttede til det kloge råd, du fik af din psykolog. For det er fuldstændig rigtig set, at skal du få en sundere rolle i jeres forhold, så skal du bogstavelig talt gå hjem til dig selv. Bliver du ved med at hænge på og lade dig ydmyge hos din kæreste, så vil ydmygelserne fortsætte i det uendelige, men tør du vælge dig selv, så er der en chance for, at din kæreste vil følge efter dig, lægge fortiden bag sig og vælge dig.

LÆS OGSÅ: Min familie kritiserer mig konstant

Gør I dit hjem til jeres base, så har I mulighed for langt om længe at få skabt et mere jævnbyrdigt forhold, fordi hans døtre ikke konstant skal dukke op, sætte dagsordenen og hive alt tilbage til fortiden. Du skal ganske enkelt gå hjem, invitere din kæreste med dig, og det skulle du have gjort for længst. At det ikke er sket, kan undre mig. Men mon ikke det skyldes, at du har været bange for helt at miste ham? Det scenario er altid en mulighed, men alternativet er værre: Bliver du ved med at lade dig bruge som en dørmåtte, så mister du i sidste ende dig selv.