Jeg er bange for, at jeg ikke elsker min datter

Spørgsmål om dårligt forhold til egen datter

Jeg er en mor til tre børn, en lille datter og to tvillingepiger på 16 år, hvor jeg har et mildt sagt dårligt forhold til den ene. Hendes tvillingesøster og lillesøster har jeg det derimod fint med. 

Min datter og jeg skændes konstant, og alt, hvad hun gør, irriterer mig. Det være sig måden hun spiser på, hendes måde at være på, hendes ugidelighed, hendes manglende motivation og så videre. Det er meget svært for mig at være imødekommende overfor hende, og når jeg forsøger, så føles det anstrengt. Jeg er kort sagt bange for, at jeg helt er holdt op med at elske hende.

LÆS OGSÅ: Min datter skræmmer min kæreste væk

Mit forhold til hendes søskende er som sagt fint, og resten af familien fungerer ganske harmonisk. Min datter har det da også nogenlunde godt med sin far, men overfor mig er hun altid næsvis og imod alt, hvad jeg siger og gør. Hun kan være sød over for sin lillesøster, men også meget skrap. Hun har også et ok forhold til sin tvillingesøster, selvom hun har det med at bagtale hende overfor deres fælles venner. Det er i efterhånden ganske mange år, at jeg har haft det sådan med hende. Hvad stiller jeg op? 

Vibeke Dorph råder til at komme nærmere på datteren 

Desværre er virkeligheden ikke som i eventyrerne, hvor den uønskede og udstødte (sted-)datter viser sig at være både kønnere og have et langt mere karakterfuldt væsen, end dem, der har udstødt hende. Tværtimod. I virkelighedens verden opfører følelsesmæssigt forsømte børn sig ofte ucharmerende og småaggressive overfor deres omgivelser og har derfor et mildt sagt ikke særligt vindende væsen. Jeg tror, det skyldes, at børn ikke er i stand til at forstå den afvisning, der bliver dem budt, hvilket skaber en ensomhed og forladthedsfølelse i dem, der netop kommer til udtryk som mistro og vrede. Alt dette ikke sagt for at give dig skyldfølelse, for dine følelser, kan du ikke gøre for – men du skal gøre noget ved dem. For tillader du dig at blive ved med at være kronisk vred og irriteret på din datter uden at agere, så er du mere barnlig, end en mor har lov til at være det. 

LÆS OGSÅ: Har min søn brug for professionel hjælp?

Din datters adfærd vidner nemlig for mig om, at hun føler sig klemt og ikke set af dig, og jeg tror derfor, at I ville komme langt, hvis du tog dig tid til at forsøge på at komme hende nærmere. Du skal derfor gøre nogle ting med hende alene. At gå en tur eller finde noget, der interesserer jer begge to. Det er ikke sikkert, at du af den grund kommer til at forgude din datter, men langt mindre kan gøre det. Du vil finde sider ved hende, som du kan holde af, og du viser hende, at du vil hende, og det i sig selv vil mildne hende, fordi hun vil føle sig mødt. Der kan jo så også ske det, at tager du dig tid til din datter, så vil du opdage, at dine forbehold overfor hende skyldes, at I minder mere om hinanden, end du selv er klar over – det ses nemlig tit.