forelsket i ven
SPONSORERET indhold

Jeg er blevet forelsket i min gode ven

Jeg kan ikke vurdere, om han også er interesseret i mig, eller om han vil blive skræmt væk, hvis jeg fortæller ham om mine følelser, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.

Af: Vibeke Dorph Foto: Getty Images
23. nov. 2019 | Livsstil | Hjemmet

Spørgsmål om at risikere et venskab

Jeg er en kvinde i midten af 20’erne, der er blevet forelsket i min gode ven. Jeg er nu blevet i tvivl om, hvorvidt jeg skal fortælle ham det – og i så fald hvordan. Min ven bor i en anden by end jeg, og vi ses derfor ikke så tit. Af den grund kan der godt gå et par måneder før, der opstår en lejlighed, hvor det giver mening at vise eller fortælle ham det.

LÆS OGSÅ: Jeg er forelsket i en mand, der er 22 år yngre end mig

Samtidig er jeg bange for, at hvis jeg bare fortæller ham, hvordan jeg føler, så bliver han måske skræmt væk, hvis han slet ikke tænker i de baner. Jeg har nemlig meget svært ved at vurdere, hvorvidt han kun er interesseret i at være venner, selvom vi flirter, når vi ses. Jeg har nemlig også talt en hel del med ham om en anden fyr, jeg var interesseret i, og jeg tænker derfor, at han slet ikke ser det som en mulighed, at der kunne ske noget mellem os to.

Jeg er også bange for, at hvis jeg bare serverer det på et sølvfad, at jeg vil have ham, så vil jeg virke uinteressant, fordi det pludselig er mig, en kvinde, der jager ham og ikke omvendt. Vi har været venner i mange år, og det er meget pludseligt, at jeg har fået de her følelser for ham. Jeg har grundigt overvejet risikoen for at miste venskabet, men jeg tror på, at det kan holde til det, også hvis mine følelser for ham ikke er gengældt. Men jeg er faktisk også der, hvor jeg er villig til at risikere venskabet, fordi jeg føler, at jeg har mere at vinde end at tabe. Hvad gør jeg?

Vibeke Dorph om at stå op for sine følelser

Hvis man ikke vover noget, så sker der ingenting. Sådan er det med mange ting her i livet, det gælder da især i kærlighed. Og jo, der er altid en risiko for at tabe ansigt og få et nej, men på den lange bane betyder det ikke ret meget i forhold til at turde stå op for sine følelser og kæmpe for at få det, man godt vil have. Jeg har personligt oplevet en del nej-takker, når jeg i tidens løb har tilkendegivet mine mere end varme følelser for en mand. Og nej, det har ikke været lige morsomt, men jeg har aldrig fortrudt. For hellere det en at skulle spekulere over, hvordan tingene kunne have udviklet sig, hvis jeg bare turde åbne munden.

Nu synes jeg, at alt det med, at mænd skal have lov til at jage deres bytte, og at man også kan være for let at fange ind, er noget vrøvl. Rigtige mænd har selvværd nok til at rumme modige kvinder, der tør gå efter det, de vil have. Det er kun pjok, der lader sig skræmme af den slags. Var jeg dig, så ville jeg derfor skynde mig at fortælle min ven, at du gerne vil se ham og så spørge, om I skal mødes. På den måde signalerer du ganske forsigtigt, at du er interesseret i ham.

LÆS OGSÅ: Jeg er blevet forelsket i min veninde

Siger han ja, så lover det godt, og så må du finde den fine kjole og mandsmodet frem og fortælle ham om dine følelser og så se, hvor det bærer hen. Afslår han din invitation, så ved du, at han nok ikke er så interesseret, og det er jo trist, men så har du det på plads, og så kan du komme videre. Vigtigst er det dog, at du handler og står op for dig selv. Så skynd dig dog at få sendt den invitation afsted! 

Anbefalet til dig