Jeg føler, at min mor vil mig til livs

Spørgsmål om dominerende mor

Jeg er en kvinde i 60’erne, der har et problem med min mor på 85, som altid har været dominerende og blandet sig i mit og mine to søskendes liv. Personligt påvirkede det mig ikke så slemt tidligere, fordi jeg boede og arbejdede i udlandet i mange år, men siden jeg flyttede hjem, har jeg i den grad fået min mors ”kærlighed” at føle. Min mor intrigerer konstant mit liv. F.eks. ”samler” hun på mine tidligere mænd og kærester. Hun tager på weekendophold med dem, giver dem penge og holder jul med dem. Det er løbet helt løbsk efter, at min far døde for fire år siden. Nu tåler hun knapt synet af mig, og i telefonen taler hun kun om "mine vidunderlige mænd".

LÆS OGSÅ: Kan jeg undgå at invitere min pinlige far til mit bryllup?

Min storesøster døde blot 54 år gammel. Det var delvist min mor, som kørte hende helt i sænk ved konstant at holde hende på sit kritiske sigtekorn. Derefter kom turen til mig, og da jeg forstod, hvad min søster havde været ude for, fortrød jeg, at jeg ikke havde hjulpet hende, men bare "var stukket af". Min lillebror er hun også modbydelig og angribende overfor. Min bror og jeg har flere gange forsøgt at tale alvorligt med hende, men vi er begge underligt bange for hende. Hun er enormt magtfuld og intrigant. Jeg får hjertebanken bare af at skrive om hende nu.

Min mor er ellers åndsfrisk. Hun bor i sit eget store hus og har to biler, som hun kører i, og hun har meninger om alt. På den måde er jeg stolt af hende, og naturligvis holder jeg af hende og ville gerne have nogle fredelige sidste år med hende. Men samtidig føler jeg virkelig, hun vil mig til livs, så hvad gør jeg?

Vibeke Dorph råder til at skrue ned for samvær 

Mennesker som din mor er sjæleligt livsfarlige, for de er grænseoverskridende og ejer ikke selvindsigt. De ved heller ikke, hvor stor smerte, de påfører andre, fordi de også gerne har svært ved at mærke deres eget selv af grunde, der sikkert skal findes i deres fortid. 

Nu er hun så din mor, og jeg kan godt forstå, at du gerne vil have et bedre forhold til hende. Problemet er blot, at din mor på ingen måde virker til at arbejde i samme retning. Tværtimod fortsætter hun med at skabe splid, og det tror jeg, at hun vil blive ved med ligegyldigt, hvor meget I forsøger på at tale hende til fornuft – hun vil og kan ikke forstå det. 

LÆS OGSÅ: Jeg vil ikke være vidne til min søns sociale bedrageri

Var jeg dig, så ville jeg derfor skrue ambitionsniveauet for jeres samvær drastisk ned. Du kommer alligevel ikke til at få det lette og naturlige samvær som mor og datter, du forståeligt nok drømmer om. Se i stedet din mor, som et menneske, der er en lille smule syg og skal behandles derefter. Træd et følelsesmæssigt skridt tilbage fra hende og hold afstand – sådan som du klogeligt har gjort det tidligere. Din mor søger nemlig – sikkert ubevidst – konstant konflikten, så dem skal du holde dig fri af. Det gør du ikke ved at gå ind i dem, det gør du ved at lukke af og holde en diplomatisk afstand. Du skal være sød og rar over for hende, men fjern dig, hvis du lugter ugler i mosen. Sig til hende, at den vej skal I ikke ned ad, så I må tale sammen på et andet tidspunkt. 

Jeg kan ikke garantere det, men kan du holde den konfliktøse og smådiplomatiske afstand til din mor, så kan du være heldig, at hun opdager, at hendes angreb ikke ”lønner” sig, og at hun derfor simpelthen holder op med at skyde, fordi hun må konstatere, at der ikke længere er nogen at skyde på.