Jeg føler mig brugt af min mand og hans ekskone

Spørgsmål om mand, som vil tilbage til ekskone

Jeg mor til tvillinger, som jeg og min mand fik sent i livet. Vi har begge været gift før, hvor ingen af os lykkedes med at få børn. Da vi mødtes, var drømmen om at skabe en familie med børn derfor meget stærk for os begge. Vi flyttede sammen, og var lykkelige over at blive hurtigt gravide. En af mine veninder, der er gift med min eks' bedste ven, advarede mig godt nok om, at min mand aldrig var blevet helt færdig med sin ekskone, og derfor tog jeg snakken med ham om det. Her fortalte han mig, at jeg var det bedste, der var sket ham, så jeg følte mig sikker på, at vi havde styr på det. 

Vi fik vores to, små dejlige drenge, og til en fest sammen med alle vennerne, havde vi dem med. Det var her, jeg mødte min mands ekskone for første gang. Jeg var helt rolig, mens jeg stod der med mand og børn, men jeg mærkede tydeligt et bånd imellem min mand og hans ekskone, da de hilste med et kram, som varede ret længe.

LÆS OGSÅ: Hvorfor vil han ikke stå ved mig?

Siden blev det pludselig til en del overarbejde for min mands vedkommende, og det hele kulminerede for tre måneder siden, hvor han flyttede tilbage til sin første kone. Drengene er blevet knap to år, og selvom jeg er sønderknust, er jeg ikke ude på, at skilsmissen, som han har ønsket, skal ramme vores børn. Blot kan jeg slet ikke magte tanken om, at vores to små børn nu skal blive en del af min eksmand og hans ”nye” kærestes liv sammen. I mine værste stunder frygter jeg, at det her har været planlagt fra start, og at jeg kun var en rugemor for dem. Min mand vil allerede nu tale om deling af drengene, men det er jeg slet ikke klar til. Jeg kan ikke tale med vores venner om det, da de er fælles. Hvad tænker du?

Vibeke Dorph råder til at være åben og samarbejdsvillig

Jeg synes, at du indtil nu har håndteret det åbenlyse mareridt, du har og sikkert stadigvæk gennemlever, helt utrolig flot. Og jeg tager hatten af for dig og er forvisset om, at det nok skal gå dig og dine drenge godt, når du allerede nu er i stand til at holde fast i, at skilsmissen ikke må gå ud over børnene. Hvad der er skyld i, at tingene er endt, som de er, kan jeg jo ikke komme med nogen god forklaring på. Måske havde din eksmand alligevel stadigvæk følelser for sin ekskone, måske gik det også lovlig stærkt for jer, fordi I var så forhippet på at skabe en familie og få børn. Faktum er, at tingene er endt, hvor de er, men der er trods alt kommet to vidunderlige børn ud af det. Glæd dig over det, for når tingene er faldet til ro, så vil det stå ganske klart for dig, at de har været det hele værd. 

LÆS OGSÅ: Skal jeg mødes med hende, som jeg aldrig har glemt?

Nu spørger du mig om, hvad du stiller om med din manglende lyst til, at drengene skal blive en del af din eksmands nye liv. Jeg ved godt, at mit svar kan være svært at efterleve, men jeg vil på det kraftigste råde dig til også her at holde fast i mottoet om, at jeres skilsmisse aldrig må gå ud over jeres børn. Flyt derfor fokus væk fra din eksmand og hans samlever. For ved at grue over deres nye liv sammen, så bliver du ved med at holde fast i jalousien, og den er destruktiv og helt ubrugelig her. Hav i stedet fokus på jeres børn, og gør dig klart, at dine drenge har et lige så stort behov for at være sammen med deres far, som de har det med dig. Vær derfor åben og samarbejdsvillig. Min personlige erfaring er, at hvis du er det, så kommer det hele tifoldigt igen. Du skal også huske på, at du kommer til at samarbejde med din eksmand om børnene i mange år fremover. Lægger du derfor ud med at udvise åbenhed, så vil han gøre det samme, og det vil i sidste ende kun komme jeres to dejlige drenge til gode.