Jeg har fortrudt mit ja til at mødes
For nylig faldt jeg i snak med en kvinde, jeg kender lidt, og hun spurgte, om jeg ikke ville besøge hende. Jeg sagde ja og fik hendes telefonnummer, men nu kan jeg mærke, at jeg ikke er interesseret i at få nye veninder, hvad gør jeg? Det svarer Vibeke Dorph på i Hjemmets brevkasse.
Spørgsmål om fortrydelse af spontanitet
Jeg er en ældre dame og alene. Jeg er godt tilfreds med mit liv, for jeg har søde børn. Jeg er ikke så socialt anlagt, men jeg har da en lille kreds af mennesker, som jeg ser nu og da.
Fornyelig mødt jeg en dame, som jeg aldrig er kommet sammen med, men som jeg dog kender lidt. Vi stod og talte, og det var da ganske hyggeligt. Så spurgte hun, om jeg ikke havde lyst til at besøge hende en dag hjemme hos hende. Jeg blev helt paf og kunne ikke finde ud af at sige andet, at jo, det ville jeg da godt. Hun endte med at give mig sit telefonnummer og sagde så, at jeg kunne ringe, og vi kunne aftale nærmere.
LÆS OGSÅ: Jeg savner mit hjemland
Nu går jeg og har virkelig dårlig samvittighed. For sagen er, at jeg slet ikke har lyst til at ringe til hende eller til at besøge hende. Hun er en sød dame, men jeg synes ikke, at jeg har overskuddet til at stifte nye bekendtskaber, så nu ved jeg simpelthen ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg har det dårligt med, at jeg sagde ja til at mødes, når jeg nu i virkeligheden slet ikke har lysten eller overskuddet til det. Hvad gør jeg?
Vibeke Dorph råder til at sige sandheden
Det var da en dejlig frisk dame, du der har mødt. Hun melder klart ud, at hun gerne vil se dig igen og hatten af for det. Jeg synes, det er skønt, når folk gerne vil møde nye mennesker og ikke er bange for at række hånden ud. Du har så ikke det samme behov for nye venskaber, og det er da lige så meget i orden. Vi mennesker er forskellige og har derfor også forskellige behov for socialt samvær, det tror jeg også, at de fleste ved og vil acceptere.
I stedet for at trække pinen ud, så ville jeg derfor skynde mig at få fortalt kvinden, at du ikke magter nye venskaber. For gør du ikke det, så vil hun måske gå og tænke, at det er hende, den er gal med, siden du ikke har lyst til at ses, og det ville jo være synd. Du skal blot trække vejret dybt, ringe hende op og venligt fortælle hende det, du har skrevet til mig her.
LÆS OGSÅ: Jeg føler mig forfulgt af mine omgivelser
Nemlig, at du ikke har det store overskud til at møde nye mennesker. Holder du dig på din egen banehalvdel, så vil hun forstå, at det ikke har noget med hende at gøre, men at det er dig, der ikke har energien. Det kan hun selvfølgelig ærgre sig over, men vigtigst er det, at hun forstår, at det i virkeligheden intet har med hende at gøre. Så skynd dig at få meldt ud, så du ikke skal flygte over på det modsatte fortov, næste gang I mødes tilfældigt på gaden.
Om Vibekes Brevkasse - nu på podcast
I podcasten Vibekes Brevkasse kan du blive klogere på alt fra parforholdsproblemer til familiekonflikter og få gode råd til at håndtere svære følelser som svigt, jalousi og vrede. Her vil Vibeke Dorph, der er mangeårig brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, i selskab med journalist og vært Sara Wilkins nemlig gennemgå nogle af de mange dilemmaer, Vibeke har modtaget i årenes løb for at nå til bunds i nogle af de hverdagsproblemer, der fylder allermest hos danskerne.
Lyt til podcastserien her.
Skriv til Vibeke
Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.
Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.
Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø.
Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.
Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.